Mazarin med nektarin og creme fraiche

img_3244opt.jpg
Mandler og nødder hakkes fint

img_3245opt.jpg
Fyldet blandes undtagen de piskede æggehvider

img_3246opt.jpg
De piskede æggehvider

img_3247opt.jpg
Den færdige dej, klar til fyld

img_3248opt.jpg
Klar til ovnen

img_3250opt.jpg
Den færdige kage

img_3260opt.jpg
Tallerken med kage, netarin og cremefraiche






Man laver først en sød mørdej!

300 g mel – tilsæt lidt ad gangen
85 g sukker
200 g smør el. margarine
1 æg

Min dej blev en anelse for løs, men smagte fint. Derfor bemærkningen om at tilsætte melet lidt ad gangen, hvad jeg godt ved, men af uransagelige årsager gjorde jeg ikke. Men kagen smagte fint.

Fyldet:

2 æggehvider
2 æggeblommer
150 g mandler el. nødder med hinde – jeg brugte begge dele
100 g kvark
½ tsk. salt
½ stang vanillie
Kartoffelmos af 50 g kartoffel
1 spsk karfoffelmel
75 g smeltet smør

Æggehvider og blommer skilles ad. Æggehvider piskes for sig og resten blandes. Hviderne vendes i resten af fyldet og kagen bages i en 170 grader varm ovn i 3/4 time eller til fyldet er stifte og lidt lysebrunt.

Dette var desserten – selvfølgelig med en kop mokka til! Men det jeg lavede først. Nu skal jeg ud og gå min tur, og når jeg kommer tilbage får i resten, omend det var nærmest ingenting at skrive om ;-) De var første gang, jeg kastede mig ud i en mazarin, omend jeg elsker dem. Det bliver ikke sidste gang og søster var helt vild med den, og fik et stort stykke med hjem!

Comments
  • Kaja 18. juli 2007 at 11:03

    Hej Deborah.
    Uhm hvor ser kagen lækker ud, den opskrift gemmer jeg.
    Så til noget helt andet, alle dine billeder er fine, hvilket kamera har du?
    Jeg var uheldig på ferien og fjumse rundt med mit, så programvælgeren er blevet milliongearet, det kan bruges, men jeg vil have et nyt. Kan ikke have den slags :D
    Nu er sommeren godt nok vendt tilbage, det er vel nok skønt. Manden min har ferie næste uge med, så der bliver måske tid til lidt udflugter. Der er altid mange opgaver at følge op på, når han kun har ferier og fridage til pligterne herhjemme.

  • Pia 18. juli 2007 at 11:41

    mums den ser god ud, opskriften er hermed “hugget” til en god dag:)

  • Marianne 18. juli 2007 at 13:13

    Øj den ser lækker ud!

  • Deborah 18. juli 2007 at 16:41

    Det blev en meget lækker kage, og den smager himmelsk!! Jeg har lige spist et stykke nu her da jeg kom hjem fra min gåtur. Den kan varmt anbefales.

    Kaja – Mit kamera er et CANON IXUS 850 IS, og jeg er meget, meget glad for det \:d/ Jeg vil nu lægge et foto af det ovre i min sidebar med navn på og link til produktsiden, for jeg er blevet spurgt nogen gange nu ;-)

  • Donald 19. juli 2007 at 01:14

    Hvor flotte billeder, man bliver da bare så lækkersulten!\:d/

  • MonkeyClaus 19. juli 2007 at 07:02

    Det er næsten til at græde over når man ser noget så godt. Mit mundvand har i al fald givet sin klare mening til kende – tror det ender ender med jeg må ud og hente en gulvsvaber.
    Og opskriften printer jeg!

  • Deborah 19. juli 2007 at 07:39

    :d Tusind tak både til Donald og Claus for mundvand ;)

    Det glæder mig, at I får lyst til at prøve kagen. Den er faktisk ikke svær. Det tricky består i lige at få mørdejen helt korrekt, men det går endda og smagen opvejer evt. småjusteringer i overmål – men en kaloriebombe uden lige :o – Lad vide, hvis I prøver! :)

  • Newyorkerbyheart 25. juli 2007 at 22:43

    Nøjjj, den ser godt nok god ud!!! Tror “desværre” at jeg bliver nødt til at lave den :-)

    Har fået din fabelagtige kartoffelsalat igen i aften, den slår ALT – nå, ja måske ikke alt, men ihver fald MEGET!! :-)

    Mange hilsner
    Newyorkerbyheart

  • Deborah 25. juli 2007 at 22:54

    Hej Birthe – Tak for hilsen! Den er god den kage, men hold fast en kaloriebombe!!! :o

    Men nu vi er ved det, det er kartoffelsalaten også, men hold op, jeg elsker den! Guf! Dejligt du kan lide den og den kan være til gavn. Hvis du kigger på mine mest læste indlæg, er den også imellem – så det er jo super :d

Trackbacks
  • [...] Nu vil jeg slappe lidt af, måske endda gå ud på altanen. Nej jeg gjorde det lidt, da jeg kom hjem, med et stykke af kagen fra igår – uhm, den er altså god, men det er godt nok kun til særlige lejligheder. Hold op en kaloriebombe Inden jeg kan slappe af, har jeg lige lidt fotos, jeg skal uploade – jeg er jo nødt til at prøve at følge med, ellers går det jo helt galt [...]

  • Deborah’s » Blog-arkiv » Mandelrand 12. august 2007 at 10:48

    [...] Mandelranden (her var det nu en blanding af mandler og nødder) var en succes på det smagsmæssige plan, men som jeg nævnte, blev den lidt “uformlig”! Den er ikke meget langt fra at smage fuldstændig som Mazarinkagen, for hovedbestandtdelene, er faktisk de samme. Her er det nødder æggeblommer, rasp og sukker stort set der blandes for til sidst at blive vendt med æggehvider. Kaloriebombe helt sikkert, men guf det smagte, og de var helt vilde med det. Den blev serveret med vanilieis og jordbærsirup. [...]