Villa Maud i billeder

Ligger på vejen til Taarbæk havn! Jeg har skrevet om den før, for snart længe siden – lige da jeg havde fået mit kamera. Sidst jeg var der, var den “bare” forladt! Nu er den vandaliseret. Andre mindre venlige sjæle end jeg, har fundet ud af, at den står tom. Vinduer smadret og døre hevet af udhuse og ovenpå i huset, står vinduerne åbne. Jeg tænker, det snart bliver revet ned. Og hvor er det synd. Det kunne blive alletiders. Nå, men jeg lovede ved tidligere lejlighed, at jeg ville vise lidt mere fra bagved huset, og det kommer så her. Det var iøvrigt her jeg fik sand imellem tæerne for første gang i år, men jeg dyppede ikke tæerne… Jeg håber, billederne giver et godt billede af, hvorfor jeg synes, det er sådan et dejligt sted og atmosfæren. Som det ses går grunden helt ned til vandet, hvor der ligger et engang yndigt lysthus, som også var totalt hærget, hvorfor jeg ikke tog billeder af det. Det har en helt specielt charme synes jeg, men nu kan I jo selv dømme….

img_4606opt.jpg

img_4607opt.jpg

img_4608opt.jpg

img_4611opt.jpg

img_4613opt.jpg

img_4614opt.jpg

img_4617opt.jpg

img_4619opt.jpg

img_4621opt.jpg

img_4622opt.jpg

img_4624opt.jpg

8 tanker om "Villa Maud i billeder"

  1. Hvor ER det synd det bare forfalder:-< Huset har sjæl og beliggenheden er pragtfuld…dér gad jeg godt bo (det skulle bare liiiige flyttes til Fyn ;) ). Ret flotte billeder. Rosen er nærmest symbolsk: selvom det er forfaldent er skønheden tydelig….

  2. Min far og jeg gik forbi Villa Maude idag og vi havde svært ved at forstå hvorfor stedet bare står forladt og forfalder mere og mere. Jeg slog adressen op på hjemmesiden (også på den måde fandt jeg denne side) og det ser ud til at ejeren gerne vil rive ned og bygge andet, men Byhistorisk samling og Museet Kroppedal er kritiske overfor nedrivningen.

    Det er trist ejeren ikke reparerer og bevarer, i stedet for bare at lade stå hen.

    Æv æv!!! :(

  3. Helle – jeg er sikker på, at jeg ikke vil kunne bære at komme derned igen, og det er helt ødelagt! Det er så synd! Jeg er da glad for at nogen protesterer. Jeg håber, det ender med, at det bliver bevaret…. :( Dejligt du skrev, tak skal du have :)

  4. Jeg kom forbi Villa Maude i går. Hvor er det ærgerligt at se det forfald.
    Jeg besøgte stedet, fordi jeg faktisk har boet i det hus som barn.
    Vores famlie lejede sig ind om sommeren ( tilbage i 50´erne), så holdt man sommerferie flere generationer samlet. Jeg har dejlige billeder fra dengang. Jeg kan ikke begribe, at kommunen tillader, at det bare står og forfalder. Jeg tænkte straks på, hvordan man kunne lave en gennemgribende istandsættelse, både af hovedhuset og de 2 små fiskerhuse. Jeg levede mig så meget ind i det, at jeg drømte om det i nat, meget livagtigt.
    Det er iøvrigt nogle smukke billeder du har taget.

  5. Birte – Tak for din hilsen. Og hvor må det have været nogen skønne somre, du har haft der. Jeg elsker det sted, og jeg ville elske huset er jeg sikker på. Vi er ganske enige, det er skrækkeligt, det bare ligger og forfalder. Hvorfor ved jeg ikke…. det er flere år nu. Tak for rosen til mine fotos – det glæder mig da især, at du synes om dem, når du har boet der.

  6. Hej Deborah,
    Hvor er det pudsigt du skriver om dette hus, det er min mors barndomshjem, og min mormor solgte det for nogle år siden. Det blev kaldt “det forladte hus”, fordi at huset ikke må rives ned, hvilket var meningen da huset blev solgt til de nye ejere, de havde derfor svært ved at sælge det videre, så det stod tomt i over et år. Jeg har tilbragt meget af min barndom der, og det er verdens dejligste hus. Jeg er meget glad for det stadig er der. Jeg bor nemlig selv i Taarbæk med min familie, så køre forbi det hver morgen, dog er der blevet bygget tre store huset længere nede på grunden, hvilket gør at det spærre udsigten for Villa Maude. Jeg er virkelig smigret over at i har bemærket huset, det gør en helt varm inden i, hvor er det skønt. Jeg kan fortælle, at huset er bevaret, og renoveret, og der bor en rigtig sød familie i huset nu, som virker meget glad for det, også selvom der er kommet en del flere huse på samme grund.
    Rigtig flotte billeder du har taget, du skulle næsten se det indeni.
    Mange Hilsner Mona

    • Hej Mona, tusind tak for hilsen. Meget interessant, at du faldt over indlægget. Undre mig dog over, at du ikke har set indlægget, hvor jeg nævner, at jeg skam har set, det er blevet renoveret. Dejligt den nye familie, er glade for huset.

      Som jeg nævner, havde jeg haft magt som agt, så havde jeg købt det. Helt vild med det. Dog synes jeg, det er meget synd, at man har delt grunden. Det var med til at gøre det til noget ganske særligt, at den netop havde den store grund. Men det er vel tidens trend og grundprisernes skyld tænker jeg. Meget ofte, bliver store grunde delt, og det er altså ikke klædeligt med kæmpehuse på små grunde efter min mening. Der skal være ballance i det efter min mening.

      Du kan tro, jeg meget gerne ville se det indeni :-) Håber, du kommer forbi igen, for jeg får da nok taget fotos af det igen. Det hænder jo, jeg kører den vej forbi.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield