Dagens udflugt

img_5013opt.jpgMåske lidt makabert – krematorieskorstenen – tror jeg, men en del af hospitalet, og flot var den nu mod den blå himmel

img_5014lopt.jpgHer ses opgang 4 – jeg skulle ind i opgang 2 – billeddiagnostisk afdeling, og så hed det Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling!

img_5016opt.jpgPå muren ind til hospitalet groede denne vin, og den er altså – jeg beklager ved at få efterårsfarver

img_5018opt.jpgJeg ved ikke, hvad der er i tårnet, men fint er det

img_5021opt.jpg

img_5019opt.jpgDer bygges om i stor stil, hvorfor der også er en del omkørsel og ting rundt på området

img_5025opt.jpgDer var også en tjørn på min vej på området, og de får skam bær – det vidste jeg ikke!

img_5020opt.jpg

img_5022opt.jpgSynes det var så fint med skiltet mod himmelen. Dette er sat op et sted, hvor man førhen kunne køre igennem.

Nu tænker du nok “skøre kælling” – en tur til hospitaltet kan ikke være en udflugt. Jo, for mig kan det. Jeg har været afsted så mange gange, selvfølgelig med mere el. mindre alvorlig ærinde, at en tur på hospitalet efterhånden er en udflugt for mig, på nær den med fjernelse af livmoderen. Den indrømmer jeg gerne, ABSOLUT ikke er nogen “walk in the park” og bestemt ikke for tøsedrenge, that’s for sure. Men ellers tager jeg det som en oplevelse, og det hidser mig ikke mere, el. mindre op, end en tur i supermarkedet.

Idag var den store udfordring at komme af med bilen. Jeg fik “smidt” den et sted, der var for blodbankens gæster – hvem hulen skulle tjekke det! Og så drønede jeg op på afdelingen. Jeg vidste, at jeg skulle stikkes i, og have insprøjtet radioaktivt sporstof, og så bagefter vente i 2 timer. De kunne så passende bruges delvist på at finde en bedre egnet plads. Jeg kom ind og blev spurgt om jeg ville ligge ned.

Jeg spurgte, hvad de dog skulle gøre ved mig – jamen jeg skulle stikkes i. Nåh, ikke andet, nej så kan jeg godt sidde op. Men det er ikke dumt spurgt – jeg havde engang en veninde (har hende endnu i Australien, og hører ikke så ofte fra hende desværre), som nærmest besvimede ved tanken. Jeg er ret iskold med det også. Skulle det bringe mit p.. i kog, så var jeg da død af skræk for længst. Med det antal blodprøver, jeg har fået taget, så skulle jeg faktisk være lige så hullet som en si. Men vi fik da overstået den her prikken og indsprøjtning af giftige substanser. All done – tog vel 5 minutter – måske 10 højst. Hun skulle skifte lidt mellem de giftige substanser. Jeg fik en flaske med vand, som jeg skulle indtage for at hjælpe det her gifthalløj til at spredes i systemet og så gik jeg ellers udenfor i, hvad der som det ses, var og er fantastisk vejr. Der var ellers kommet en byge lige da jeg gik. Men den banede vejen for en blå himmel med de mest fantastiske skyer, som det ses.

Jeg kørte noget rundt i min jagt på parkeringsplads, men endte med at finde en, og daffede så tilbage, hvor jeg kom fra, kun for at få at vide, at der måtte jeg ikke sidde, og blev så guidet til et andet sted. Det var enten nybygget el. nyistandsat. Og så er det jeg spørger, om de er ude i, at ville gøre folk endnu mere syge. Hvorfor hulen kan de ikke lave tingene i nogen venlige og pæne materialer, og med vinduer. Nu var jeg i godt humør, men ellers var det sgu lige til at blive deprim af. HVIDE sterile vægge, lofter og grå kanter i bunden og et eneste “forkølet” billede på væggen. Alt den tid jeg sad der, og efter min afstikker til kiosken, og da jeg var færdig, stod der en stakkels mand i sin seng, og ventede på – ja jeg ved ikke hvad!? Altså!

Nå, men ind kom jeg da og det viste sig, at sygeplejersken var fra samme egn som mine forældre. Et lille sted i det Jydske, og min far har gået i skole med hendes mor! Sjovt nok som verden er lille. Hun var enormt sød, og selve det her scintigrafi-noget, er fuldstsændig smertefrit og jeg lå faktisk godt, og småslumrede. Skulle lige have en tur ekstra af mine hænder, og så var jeg færdig. Vel færdig og udenfor igen på vej til automobilet ringede jeg min hr. fader op, som jo skulle have bilen. Og kørte ned mod ham.

8 tanker om "Dagens udflugt"

  1. Vær du glad for, du er til at stikke i. Der må gerne tilkaldes anæstesisygeplejerske, når jeg skal stikkes. Mine blodårer er nærmest ikke eksisterende. Heldigvis skræmmer det heller ikke mig, jeg kender efterhånden turen.
    Skønne billeder du har taget, men det plejer du jo. Nu glæder jeg mig til at se, hvad du finder på Lolland.

  2. Da det er en harmløs undersøgelse kan du ligeså godt gøre en tur ud af det, helt enig, man skal da nyde de øjeblikke livet giver og du fik taget nogle rigtig flotte billeder! :) >-

    Angående interiøret så er det lige til at blive syg af, hvis væggene og andet er kedeligt og trist. Sygdom er ikke en fest, men det behøver da ikke smitte af på væggene :-w

    Og så har jeg det ligesom Kaja, mine blodårer gemmer sig når de aner en nål i nærheden. Jeg er ikke bange, slet ikke, men jeg bliver lidt træt i ansigtstrækkene når jeg hører ordet blodprøve fordi jeg kender besværet! Jeg har taget pippet fra flere fordi de ikke kunne finde mine årer:d

  3. Tak for jeres søde kommentarer begge to! Det talte vi faktisk om idag. Jeg har store yderligtliggende årer, og det gør altså også sagen nemmere – helt sikkert :) Jeg er ifølge dem, rigtig god at stikke i – men det vil jeg da ikke klage over ;-)

  4. Velkommen i klubben, havde jeg nær skrevet. Jeg har også kameraet under armen, når jeg skal til undersøgelse eller lign. Mine årer er også helt umulige. Jeg har engang forsøgt at blive bloddoner, jeg ved nemlig at min blodtype er lidt sjælden, men de ville ikke have mig, de sagde, at det ikke ville være besværet værd :( Jeg er ikke bange for det, jeg synes ikke det gør ondt, men de har det svært med mine årer. Sidste gang jeg var indlagt, forsøgte en laborant at tage en blodprøve i højre arm, selv om jeg havde sagt, at det kunne hun ikke, hun fik nålen ind og der løb blod næsten ud til nålen, men ikke mere, selvom hun pressede på armen og virkelig gjorde sig umage, så måtte hun jo krybe til korset og bruge min venstre arm ;)

  5. Hej Deborah.

    Jeg vil da lige kommentere at jeg i forbindelse med egen sygdom også har været igennem diverse ” prikkerunder “.. :-) MEN jeg hader det stadigvæk. det er selvfølgelig blevet meget bedre siden de strikkenl jeg husker de brugte da jeg var barn.. UHA da da da da.

    Men hvad ER det egentlig du fejler?? Er der noget jeg har overset i dine blogs?

    Skønt at høre at det var en ikke så dårlig dag i dag for dig.

    KH Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield