Personligt blev jeg glad for min pris og gav den gladeligt videre, da jeg synes, der er nogen som fortjener anerkendelse. Desværre kiggede jeg på de andres blogge og så at mine “kandidater” allerede havde fået prisen, så jeg gav den ikke til dem. Det ærgrer mig nu for det luner også at få den fra flere Som jeg vist skrev tidligere, så var du én af kandidaterne @};-

Og så håber jeg virkelig ikke du holder op med at lade dig inspirere og skrive om det, det bliver da en død blog uden – og skabe debat, der får folk op ad stolen det kan du \:d/

og dette:

”Jeg er af Deborah, blevet tildelt prisen “Blogging Community Involvement Award”, det er jeg meget beæret over, for kriterierne for at få prisen er…”
så er JEG stået af!

Lad mig lige igen sige, at jeg på INTET tidspunkt, har set noget dårligt eller forkert ved, at ville glæde mange, som Liselotte og andre gerne vil, eller deres opfordring til at smide en hilsen hist og pist. SLET IKKE! Tværtimod! Hvilket jeg også skriver. Som jeg også selv skrev på Liselottes blog, ville jeg meget gerne have endnu flere af slagsen. Og Pernille, jeg HAVDE skrevet det samme til Liselotte på hendes blog. Det har INTET at gøre med at udstille hende el. nedgøre hende på nogen måde, slet ikke. Så hvis du opfatter det sådan, så er det ihvertfald forkert, og det håber jeg så bestemt ikke Liselotte gør.Jeg undrede mig bare også sådan generelt ikke kun i blogverden. Og det undrede jeg mig så højt over, ligesom jeg udtrykte MINE følelser omkring, at jeg egentlig blev lidt ked af EEN kommentar i den forbindelse med uddeling af den her pris – og det var IKKE Liselottes, men Catarinas, som jeg opfattede som en afvisning (hvilket jeg også har skrevet til hende selv på hendes blog). Og det kan så være min fejl. Det var sådan set det hele, og så bliver det pludselig til “en storm i et glas vand” for nogen. At jeg skrev til Johanna, at hun har lov til sin mening, var bestemt ikke ment som nogen udlægger det, bare at jeg sådan set ikke lige vidste, hvad jeg skulle skrive. Så lad være at lægge mig ord i munden. Jeg har kun respekt og gode følelser for Johanna, så det vil jeg ikke have siddende på mig. Men da det åbenbart er en vending, der afføder dårlige følelser, vil jeg da tæke over, måske ikke at bruge den en anden gang. Uanset, har det ihvertfald ikke været min mening at generer nogen, kun undre mig :-\

Men som Johanna ganske rigtig påpeger, så er det også et spørgsmål om tid, det med at sende videre, svare på o.s.v. og helt sikkert, det her blogvæsen tager oceaner af tid, det skal jeg da være den første til at medgive. Ikke en lyd om det heller. Man skal jo også nå andet end det!

Som jeg opfatter det, er nogen blevet stødt over, at jeg følte inspiration fra uddeling af den her pris og andres holdning til det og undre mig her når jeg også har undret mig på deres blog? Vil det sige, at I seriøst mener at jeg ikke “må” se noget, hos andre, og lade mig inspirere af det? Det var vel hele pointen med nettet og blogge i særdeleshed? Ellers har jeg misforstået da! Det er så muligt

Nu har jeg prøvet at forklare mig, og det har aldrig været meningen, det skulle være “mudderkastning” – slet ikke, det var ment som eksempler hvoraf Liselottes var ET, men hun er den alle så hæfter sig ved.

Jeg siger ikke, at den omtalte pris er et kædebrev.. jeg nævnte dem blot da jeg berørte typerne. Men i og med, at man skal videresende disse, så er det en kædereaktion, og dermed et kædebrev. Længere er den sådan set ikke.

Jeg tror alle er glade for at få nogle rosende ord med på vejen. Det er jeg i hvert fald. Og tak for dit indlæg i den sammenhæng.. også det varmede.

Personligt mener jeg, at Liselottes forklaring er rigtig god og varm. Og jeg er slet ikke uenig med hende. Jeg valgte så bare at sende den videre. Ikke til 5 men til 3. Tre personer som jeg kender ude i den virkelige verden, enten gemme flere år, eller som jeg lige har mødt. Mennesker hvis varme og smil jeg har set og mærket. Og ikke mindst, glade mennesker, der altid spreder masser af glæde og smil. Også på bloggen.

To af dem jeg har sendt til har valgt ikke at sende den videre, og det er ingen af de to du nævner. Jeg vidste det godt i forvejen, men derfor kan jeg da godt sender dem lidt roser.

En anden forklaring på, at nogle vælger ikke, at sende den slags videre eller ikke ønsker, at deltage er ganske enkelt tid. Jeg har pt. ikke tid til, at surfe rundt på den måde. Jeg besøger kun min blogroll og resten af tiden, vil jeg gerne bruge på min egen blog. Om en måned er det måske anderledes og så har jeg måske masser af tid til det, og så får to mere måske en hilsen. Men lige nu er det familie, studie og mig selv. Derfor valgte jeg dem jeg gjorde… fordi de betyder noget for mig, og jeg fik et skub bagi, til at fortælle dem, at de er noget særligt. Og så fik jeg øje på afsenderens blog (Nina), og det er jeg faktisk rigtig glad for.

Ved ikke lige hvad jeg vil sige med det her, som blev alt for langt.. måske bare, at vi er forskellige mennesker, der disponerer og prioriterer forskelligt.

Når nu jeg læser Jeres to sidste kommentarer her, så kan jeg pludselig se, at jeg er gået helt forbi, i min fortåelse af den holdning, du fik skrevet i dit indlæg, Deborah.

Jeg troede du skrev om, at det kan være et problem for nogle at tage imod en rose og sige tak og så lade det være dét, istedet for næsten at skulle underkende sig selv og sit værd og/eller at forklare stolpe op og ned

Det var ihvertfald det _jeg_ mente, da jeg kommenterede her. At jeg ikke kan forstå, hvorfor man ikke bare kan være glad for den anerkendelse man får, UDEN at skulle mene, at man ikke har fortjent den.

Det andet kan jeg ikke erklære mig enig i, men jeg er jo også én af de “krukkede” som ikke har lyst til at lege med. Jeg kan snildt finde 5 andre, som jeg synes har fortjent æren, men jeg har ikke lyst til at være med i legen. Ganske som jeg plejer (PeachMelba fik så smukt vist sin accept af mit ønske, ved at tilføje en lille udfyldt parantes efter at hun tildelte mig prisen. Dét blev jeg virkelig glad ved!).

Måske er det en skam, men de som kan se min IP være på deres statistik hver dag, kan være evigt forvisset om, at jeg kan li’ deres blog og derfor vender tilbage igen og igen.

Det er MIN måde at vise min accept på

Jeg ville meget hellere benytte lejligheden til at opfordre alle til en tur rundt og drysse rare og venlige kommentarer, end jeg ville udnævne fem – og jeg har på INTET tidspunkt sagt, at jeg ikke vil fremhæve nogen fremfor andre – jeg vil bare ikke i dette tilfælde, for jeg synes der var meget mere at vinde ved at bede alle gøre et eller flere andre mennesker glade. Jeg er, som skrevet, selv alt for dårlig til det.

Skulderklappet er altså modtaget. Det gjorde mig vældig glad og jeg konverterede det til et forsøg på at gøre mange glade og ikke lade mig nøje med fem. Jeg kan stadig ikke se, at det kan optages negativt. Det kan jeg altså ikke?

Jeg kan kun tilslutte mig en af kommentarerne herover – og jeg skriver med vilje ikke navnet, da denne diskussion er blevet meget navnemudderkastning nærmest. Men at sige til en person, at de da har lov til deres egen mening er indirekte MEGET fornærmene og nemlig at sige, at de er et kvaj…. jeg har selv prøvet den form for retirade her hos dig – hvorfor jeg ALDRIG længere kommenterer nogle steder.

Desuden mener jeg, at hvis en person giver udtryk for en holdning på sin blog kan man kommentere den der – men ikke uden tilladelse gøre det til et debatemne på sin egen blog. Det er at udstille folk, som muligvis ikke er interesset i denne interesse. Og al ære og respekt for bloguniverset – men ingen af os (eller få) er mere end virtuelle ‘venner’… som man bør behandle med mere respekt end hvis man ytrer sig live til en kær ven!

Ord virker meget anderledes på skrift end i tale – husk på det!