Breeders Hope og alle de andre

img_5438opt.jpg
img_5443opt.jpg

Onsdag morgen, havde jeg en aftale med Margit! Vi havde talt sammen aftenen før, og jeg havde sagt ja-tak til hendes invitation om, at komme op og se, hvor hun bor dagen efter. Vi skulle mødes på banen, hvor hun er dagligt for at se til Breeders Hope. Ovenikøbet skulle han for første gang en tur på banen, siden han kom om fredagen. Så det var jo megaspændende. Vi mødtes i fin stil, men hun var kommet til at dobbeltbooke, så en anden veninde kom også, men det var helt fint. Hun havde dog problemer med at finde os, så Margit måtte have alle sine logistiske evner i sving, og det lykkedes også. Imens var der masser af tid til at gå og sludre med Polly & Bent, Sanni og alle de andre piger i stalden og de dejlige heste. Fotos ovenfor er taget lige inden Breeders Hope – herefter Hobie, går ned på banen. Han er en skimmel vallak v/Jalmood – Don’t Forget, født den 16. april 2002 og opdrættet på Stutteri Grønvang!

Hans første tur på banen, var ikke anderledes, end hvis han havde gået der hver dag den sidste uge. Ikke engang, da hans langt mindre erfarne staldbuddy havde lidt vanskeligheder med at gå “forkerte vej”, som man gør onsdag, reagerede han. Ikke det mindste. Iøvrigt havde han gået godt var meldingen fra Pauline, så det var jo super og en dejlig start for alle implicerede.

Efterfølgende gik Margit tur med ham og han blev striglet og alt til faget hørende og jeg nussede bare rundt og talte med Margits anden veninde, der var der også, og svarede på de spørgsmål hun havde omkring flere ting, for hun er ikke hestepige. Det kan godt nogengange være svært at forklare ting, som for en er helt selvfølgeligt, men det man må da helt sikkert prøve, og jeg tror også, vi blev forstået, når vi gjorde.

Så havde jeg et mindre “slagsmål” med kaffemaskinen. Inden vi gik ned og så Hobie gå sin runde, satte jeg kaffe over. Eller d.v.s. at det troede jeg, at jeg gjorde. Underneden på filterdimsen, sidder der sådan en dut, der på almindelig kaffemaskiner bliver trykket op af et bestemt låg. Det har var en kaffemaskine med en termokande under. Men systemet viste sig at være det samme. Jeg havde bare ingen dims set, så jeg tænkte, at det nok var anderledes. Det var det ikke!!! Så jeg kom tilbage til den store oprydning og tømning af filterholder og alting! Polly grinede lidt af mig, men fandt dimsen, og så startede vi forfra! Og vi fik kaffe!!! 😀

Der er en hel særlig steming i sådan en stald. Det være sig galopstalde og også ridehestestalde. Folk kommer og går, heste skal ud og ind, der fodres, drikkes kaffe og sludres og det er bare rigtig hyggeligt og meget svært at forklare, men jeg håber, jeg via mine små beretninger, henter noget af det med, så I kan føle det.

Vi fik os endelig gjort færdig – vi kan jo gå der og nusse rundt i dagevis, som jeg har været inde på. Men det viste sig at Marianne, skulle hjemover, så Margit og jeg drog Nordpå mod hendes hjem der, hvor hun har Merano….

5 tanker om "Breeders Hope og alle de andre"

  1. Tina – omme i London – Det er dejligt, at blive tænkt på! Det vil jeg gerne sige dig tak for, det glæder mig! Du har helt ret, jeg ville meget gerne have været på Sandown! Jeg mangler stadig flere racing oplevelser i England, men det skal nok komme! Måske du kommer afsted en anden gang, og så må du endelig fortælle. Rigtig dejlig søndag til dig!

  2. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Frokost pit-stop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *