Det måtte jo ske

img_3352opt.jpg

I fredags skrev jeg til Marianne, og spurgte hendes råd udi stegt flæsk og persillesauce, for jeg ved, at hun laver det jævnligt. Hun skrev så tilbage, at hun som jeg vist har nævnt, steger på pande, hvilket også fungerede fint for mig. Desuden skrev hun så, at Viggo vist var død og at hun ventede på dyrlægen. Viggo var død! Men han blev meget meget, meget gammel. De fik ham for 20 år siden, og så kan han jo godt have været et par år, så han har nået max. alder for en beostær. Men trist er det da altid at miste et medlem af familen, og det var han jo. Et meget synligt og hørligt medlem endda.

Jeg lærte ham jo at kende i de tre uger, jeg passede ham og hus for hende, da hun var på ferie. Lige inden havde han været dårlig, og han blev aldrig 100% efter der. Vi havde endda taget snakken om, hvad jeg skulle gøre, skete der noget mens jeg passede ham. Jeg skulle selvfølgelig nok have klaret det, men jeg er nu alligevel taknemmelig for, at det blev nu istedet og for at jeg nåede at passe ham godt i de tre uger, og samtidig lære ham lidt at kende.

Ringede til Marianne idag. Måtte lige høre, om hun var ok. Og det er hun. Han var jo gammel og det gør det altså lidt lettere trods alt. Håber Viggo er glad i sin fuglehimmel!

5 tanker om "Det måtte jo ske"

  1. Rene Fjeldstad – Det var okay, netop fordi han var gammel. Det var da sjovt du kom forbi, omend det var et så gammelt indlæg, der fik dig herind 😉 – Det er ikke “I”, der har bygget op, det er skam kun mig her – Deborah! Du skal være hjertelig velkommen en anden gang!

  2. Halløj. Det var trist med Beo´en men ca. 20-22 år, er som I skriver en meget høj alder for en beo. Avler selv beo´er da denne vidunderlige fugl er hastigt ved at forsvinde fra det danske fuglehold og for den sags skyld også Tyskland/Holland/Belgien. Et dejligt billede af viggo som jeg har tilladt mig at gemme på min pc. Håber at det er ok. Min næste unge vil jeg kalde Viggo, hvis det er en han, da navnet klinger og passer godt til netop en beo. Dejlig side I har fået bygget op. Vender tilbage ved senere lejlighed. Mange Hilsner Rene

  3. Hunløven – Det håber jeg bestemt heller ikke 😉

    Nina – Nina tillykke med familieforøgelsen. Jeg tror bare, man skal sige sandheden. Den kommer man længst med, og børn skal jo altså desværre forholde sig til den del af livet også. Vi har haft kæledyr i mit barndomshjem altid – også undulater, nogen andre små fulge, jeg ikke husker navnet på og en papegøje (som døde) – det går jeg ud fra, de små flyvende objekter også gjorde, men papegøjen er det jeg husker. Og jeg blev da ked af det, men mor forklarede, at han blev syg. Og så var det sådan. Så jeg tror, hvis man forklarer så godt man kan, så går det også!

  4. Ja, det er trist at miste kæledyr. Nu har vi jo anskaffet os en undulat, og han er allerede faldet til og er blevt et fuldgyldigt og meget skattet medlem af familien. Og så kan man jo ikke lade være med at strejfe tanken om, at han en dag om forhåbentlig meget lang tid ikke er her mere. Hvad siger man egentlig til børn i en sådan situation?

Der er lukket for kommentarer.