Babyheste

img_5844opt.jpg

Vi har fået to “babyer” forleden, og de bliver “kastet ud i” den barske virkelighed stort set med det samme og idag skulle de så lige gå lidt ude på folden med sadel på og hovedtøj. Sådan noget skal man jo lige vænnes til. Så er det man ikke skal hænge fast i noget og ødelægge folden samtidig. Men det sker også, så Hanne måtte ud og lege tømmermester senere, da de var kommet ind, og William Tell gik derude. Det var ham med “Et stykke med bryst” – og Hanne var på et tidspunkt i fare med den ene balde – det grinte vi meget af. Tænk hvis han havde bidt hende i balden 😀 Det gik og hegnet blev ordnet.

Derudover hjalp jeg med lidt forskelligt – der er altid nogen, der lige skal have en hånd, til at få vasket fødder, klippe øren – som jeg hjalp Sussi med idag på den mest bedårende hoppe vi har – Lady Hjort eller noget andet. Det endte med hun holdt og jeg klippede – jeg er nemlig højere end Sussi og Lady Hjort, er en stor hoppe – og helt vidunderlig.

Der blev vasket fødder og smidt folk op på heste og ikke mindst fodret gulerødder og æbler. Så er man svært populær, men det er da rart, at hestene også bliver forkælet, og det ikke er “All work and no play” – men det bliver de, det er helt sikkert!

2 tanker om "Babyheste"

  1. Maggie – Det ér hyggeligt! Meget! Babyhestene er 2 år, men da man i galopverdenen siger, de alle er født 1. januar kan de være yngre end det faktisk afhængig af, hvornår på året de er født! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *