Gad vide hvorlænge…

Jeg skal stå model til den fest, de lige synes de skal holde i ejendommen overfor. Og som medfører, at det meste af gaden deltager grundet et støjniveau af uhørte dimensioner – og selvfølgelig skal altandøren også stå åben. Jeg trænger til ro, men da mit soveværelse ligger den vej, så tror jeg den står på sovepille og ørepropper, men jeg siger stakkels deres naboer! Bare tanken om, at skulle høre på den her sang, de spillede for “fuld skrue” lige før, hele natten er nok til at give mig knopper!!! Har aldrig brudt mig om hende, og synes hun er i den grad overvurderet, og da slet ikke klokken kvart i kvalme! Jeg må hellere drøne ud og tage den pille, så jeg har en chance for at få sovet bare lidt af natten. Det har knebet gevaldigt i denne uge! Sov godt! Så får vi se imorgen, hvordan det gik her!

2 tanker om "Gad vide hvorlænge…"

  1. Helle – Det viste sig, at de kort tid efter jeg skrev, enten på opfording eller fordi de endelig kørte træt, valgte at slutte festen! Jeg havde ellers belavet mig på sofaen i stuen og lukket døren til soveværelset som isolation 🙂

  2. Jeg håber, at du sover nu… Jeg bor nabo til en kro, hvor mit soveværelsesvindue vender ud mod haven, hvor kroens døre altid står åbne, når der er fest. Så jeg har hørt mange festlige taler til sølvbruden o.lign. i tidens løb. Jeg har valgt, at tænke, at glade mennesker gør mig ikke noget, så jeg falder fint i søvn. Det ville have været slemt, hvis jeg ikke kunne det, så jeg føler med dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.