Ringetid

img_5910opt.jpg

Nu vil jeg gå ind i min stol og slappe lidt af. Billedet viser mine glaskugler, som skiftede plads her fornyeligt. Kaktussen har jeg haft en menneskealder og er en aflægger fra en tidligere veninde.

Det har som nævnt, været en dejlig dag i stalden og jeg har hygget mig gevaldigt med det. Jeg kom til at gå lidt tidligt, for far skulle lige provianterer, og jeg havde lovet at køre ham. En ringe pris at betale for at have bilen. Som altid noget træt. Garbo det lille bæst vækkede mig kl. 3 i nat, og som alle vil vide, har jeg søvnproblemer p.t. Nå, godt så, op og sidde og se lidt fjernsyn og sluge en pille, hvis jeg skulle have noget håb om at sove meget mere. Faldt også i søvn og vågnede kl. 9! Der havde jeg nu tænkt, jeg skulle have været nede i stalden, men skidt pyt, jeg kom derned ½ time senere. Nu har jeg lige ordnet en opvask, talt i telefon med min veninde, der lige er kommet fra ferie, og skrevet lidt her. Nu sidder jeg og venter på en anden vigtig opringning og så er der sådan set kun at slå over på Dantoto og se lidt væddeløb fra Aalborg!

Får hun aldrig nok? Nej sådan set ikke!

Og så er tiden jo sådan set også kommet til at jeg skal forberede lidt mad – hvad vides ikke, men jeg har jo tiden for mig! Kan I have en god aften!

En tanke om "Ringetid"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.