Brokeback Mountain (2005)

brokeback.jpg
Jake Gyllenhaal og Heath Ledger, som henholdsvis Jack Twist og Ennis del Mar på Brokeback Mountain, som danner baggrund for deres kærlighed

Jeg satte mig til at se filmen imorges, da jeg alligevel vågnede på et helt ukristeligt tidspunkt. Det er åbenbart “en trend” p.t. ikke kun hos mig, men sådan rundt omkring, at folk enten sover dårligt, el. vågner alt for tidligt. Anyway – nu skulle jeg så se film. Iøvrigt var der en gammel klassiker på TV, som jeg ellers også elsker, men mere om den en anden dag.

Brokeback Mountain, er en smuk, smuk film. Ikke bare scenisk og filmisk, men følelsesmæssigt! Den går lige ind og rammer en, hvor man er allermest sårbar, og er en hudløst ærlig film, der beskriver helt basale følelser og dilemmaer rasende godt. Den dvæler lige akkurat længe nok ved tingene til, at man får forståelsen, uden det bliver for meget på noget som helst tidspunkt. Den foregår godt nok i 1963, men det skulle slet ikke undre mig, om der stadig er masser af mænd derude i nøjagtigt el. lignende situationer. Og hvis ikke lige det, så kvinder! Alle der har prøvet et håbløst KÆRLIGHEDSFORHOLD, kan relaterer til den her film. Det handler om to homoseksuelle mænd, men det kunne handle om alle, der er fastlåst i en håbløs kærlighed, og det er det, der gør den så smuk.

Meget kort handler den om de to cowboys, der mødes på Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor flok får. Her spirer deres kærlighed og den ene finder ud af, at han nok er til mænd, hvilket han et langt stykke henad vejen fornægter…At han står for at skulle giftes gør ikke sagen mindre kompliceret. Så i første omgang skal det være “en engangsaffære”, hvilket det så ikke bliver…..

Lene sagde, at hun var forarget…. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvilken del hun var forarget over. Den del at det handlede om to homosekuelle, el. at han har en affære udenfor ægteskabet. Det er der jo tusindvis af mænd, der har hver dag. Ikke at det gør det rigtigt overhovedet, men specielt er det her, fordi det er til en anden mand. Om det gør det værre el. bedre kan jeg dårligt vurdere. Utroskab går jeg ikke ind for som sådan, uanset om det er det ene el. det andet, man er utro med. Homoseksualitet skal jeg heller ikke gøre mig klog på, for jeg forstår den ikke overhovedet, men kærlighed forstår jeg, og det er hvad den her film handler om, og beskrevet så alle kan forstå det!! Jeg kan kun på det varmeste anbefale filmen. Jeg tror roligt, jeg kan vove pelsen og sige, at ligeglad forlader den dig næppe! Efter min mening er dens 3 Oscars og 4 Golden Globes helt fortjent!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield