Fejlfortolkning?

img_6252opt.jpg

img_6253opt.jpg

Det var ikke på aftenens solnedgang, at man skulle aflæse dagens tilstand her. Den var da i den grad misvisende helt og aldeles fantastisk. Man kan jo så vende den om, at den prøvede at muntre mig op. Jeg takker, og nød den også og skyndte mig at gribe kameraet.

Ellers har jeg i min visdom fundet ud af, at nogen af dårligdommene, er bivirkninger af nogen allergipiller, jeg har forsøgt mig med. De bliver skrottet fluks, for det er skisme da dem, der gør, at jeg har siddet ret op og sovet her, udover at jeg har en snert af noget. Jeg er sgu træt nok, uden at skulle have så meget bivirkning. Så jeg må finde på noget andet. Tager en tur til doktor Jan på mandag, så kan han også lave en status på håndleddet, som også stadig gør ret ondt. En grund til, at jeg ikke får skrevet nær så meget her, som jeg egentlig er inspireret til. Det må vente.

Det venskab, der blev afsluttet, er sat på tænke-stand-by – så må vi se, om vi ender på samme konklusion, eller hvordan. Det slider lidt på mig, kan jeg godt mærke. Jeg er meget dårlig til sådan noget….men i det mindste, kan jeg nu nå og vænne mig til tanken og vi kan skilles på en ordentlig måde. Det betyder da noget i det mindste.

Imorgen vil jeg prøve og slæbe mig i stalden. Savner de firbenede og tobenede dernede, og jeg kan jo gå igen, skulle jeg ikke kunne magte. De er jo så søde den vej rundt. Om ikke andet lige for at se vores nye hest i stalden og klappe “ham den store røde” – Finish, men den anden “store røde” skal også nok få sit klap med på vejen, og alle de andre…..

3 tanker om "Fejlfortolkning?"

  1. Lotte – Tusind tak for hilsen søde, og de søde ord 😡 Jeg lover dig, jeg ville altså heller ikke bytte min udsigt for en mill. Din tid skal nok komme 🙂

    Irene – Tusind tak Irene, om ikke andet, var det skønt at være nede i stalden og køre hjem gennem Dyrehaven. Om jeg så skal betale prisen nu, kan jeg ikke helt greje, men træt er jeg ihvertfald.

  2. Ih hvor jeg savner udsigten fra 2. sal når jeg ser dine solnedgange!!! Man kan altså ikke se himlen fra min lejlighed:(
    Det må jeg få ændret på…på én eller anden måde 🙂

    Knus til dig, Debs – og tak fordi du er dig!

    L

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *