Fantastisk vejr

img_6268opt.jpg

Det har været den mest fantastiske morgen. Blå himmel og de gyldne farver stråler i alle mulige nuancer allevegne. Jeg fik slæbt mig afsted. Dels skulle jeg ned med nogen bøger, der skulle afleveres, og handle lidt skulle jeg også, så jeg kunne lige så godt, tage en tur ned i stalden også. Inge var der og vi kørte ned og så Finish gå arbejde – vi er lige tossede med den hest, så det er dejligt! Det bedste er næsten, at alle de andre også elsker ham! Så han bliver herreforkælet og ikke kun af mig. Der er jo vildt smukt nede på banen også, så det var jo skønt at stå der og sludre og kigge heste. Det gik fint med deres arbejde, men efterfølgende, havde Finish da lige synes han skulle vippe Maria af en tur, men sådan kan det gå. Han fortrød noget så meget bagefter, men frisk og glad er han.

En venindes hest er kommet ned til os, og hende fik jeg også hilst på idag, og fik givet hende lidt gulerødder. “Drengene” fik ordnet fødder og Finish blev striglet også. Og så kørte jeg altså hjemad for jeg skulle som sagt også handle. Til gengæld kørte jeg så gennem Dyrehaven, og det er jo så der ovensiddende er taget. Nu har jeg lige været i bad og skal have lidt at spise, så kommer der lidt mere senere….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.