Drunknede mus….

img_6424opt.jpg

Dagen blev nøjagtigt så våd, klam, mudret, mørk og regnfuld som frygtet i morges, da jeg skrev! Det har ØSET ned hele dagen! Jeg cyklede afsted, og havde for en gangs skyld husket min MP3 afspiller!!! Tror i l….. ville spille. Den tænder og så sker der ikke mere…. så jeg skal finde ud af om det er et batteriproblem el. hvad. Det har jeg nu svært ved at tro, for jeg har lige puttet dem i…

Nå, jeg gad ikke gøre mere ved det, og kørte bare afsted, uden musik. Og det var ikke fordi jeg ikke kunne have brugt opmuntringen ved lidt musik. Det pissede ned i stænger, og det blev ved resten af dagen. Nede i stalden skyndte jeg mig at sætte noget kaffe over, og ordne lidt i vores skurvogn, som tjener som rytterstue og omklædning m.m. Så kom Sussi stormende som altid frisk! Hun skulle ud på Lady Hjort, så jeg holdt hende lidt med selskab og gav hende en hånd hist og pist, mens “Hjorten” gjorde sit for at få min opmærksomhed og blive kælet. Det har hun ikke svært ved, for hun er en ualmindelig sød og kælen hest. Nå, men det korte af det lange, så dukkede Hanne op, og vi fik dem smidt afsted. 2 skulle på banen, så jeg kørte med Hanne ned og så dem gå, og de gik super – trods regnvejr. For en gangs skyld misundte jeg dem ikke spor!!! Det var slemt nok at kigge på idag! Der var tåget og gråt og vådt dernede!

Vel hjemme igen blev så mange som vel muligt smidt i walkeren (det er den på billedet), og i løbet af no time lignede samtlige heste (og os andre for den sags skyld) druknede – og meget mudrede mus!!! Det var så langt fra sjovt. Babyerne skulle jo passes, så det gjorde Juan og Cathrine. En af de små grå engelske gentlemen fik hikke – det lyder altså sjovt, og ikke noget, jeg kan mindes at have hørt før! Men sød var han og meget tillidsfuld!

En af babyerne kom på walkeren for første gang idag. Det var lidt spændende hvordan det skulle gå. Jeg skulle hjælpe Hanne og tænde og slukke for den, når hun sagde til. De finder heldigvis hurtigt ud af det, og det gjorde den her også. Når de har fået nettet i rumpen en gang, så er de godt klar over, at de skal blive ved at gå.

Ellers fik jeg ordnet lidt trenser og hjalp til lidt over det hele. Finish blev lidt “forsømt” idag, men jeg havde jo ordnet ham igår, og han får så rigeligt med opmærksomhed ellers. Ikke at han ikke fik gulerødder og sådan, for selvfølgelig gjorde han det.

Selv i regnvejr er det nu hyggeligt at være i stalden, og det er jo lige vådt og trist for os alle, og man kan jo tørre igen! Så er det så meget dejligere, når man kommer hjem og kan få et varmt bad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *