Drengen på Stigen (2007)

1483454.jpg

Det er lidt siden, jeg blev færdig med “Drengen på stigen“! Det gør ikke spor, det er ikke en bog, der forlader en lige med det samme – og det er godt, for det kan forhåbentlig, skulle det mangle, få de af os, der har haft en tryg og god barndom, til at sætte pris på, at vi ikke har været “Peter kopier”.

Peters historie fortælles på to tidspunkter. Dels da han er dreng, og hvordan han former et venskab – det eneste han har, med naboens dreng Bjørn, og hvordan han bliver respræsenteret for ting, som burde være helt normalt i en lille drengs verden, såsom ferier og fødselsdage, bare for at nævne noget! Til gengæld oplever han også ting, som absolut ikke hører til i en lille drengs verden, og han mangler og savner. Savner og mangler kærlighed, at være barn, en far, der alligevel ikke duer og sådan kunne man blive ved.

Smerten over alle de her forkerte ting, der er der, og alle de der mangler, sætter sig dybe spor hos ham, og konsekvenserne får vi, da vi følger en middag hos Peter som voksen.

Smerten, savnet og det spirende vandvid, er fantastisk godt beskrevet. Det er ikke penslet ud, men råt og enkelt og alligevel meget, meget virksomt og stærkt. Jeg har ikke læst andre bøger, der var skrevet som “Drengen på stigen”. Jo jeg har læst bøger, der forsøgte nogetledes det sammen, men så var det mursten på flere hundrede sider. Her er smerten, savnet og konsekvenserne koncentreret helt fantastisk. Jeg græd ikke, men jeg følte med Peter, og var taknemlig! Taknemlig over, at jeg ikke var “en Peter” – for det kunne jeg i princippet godt have været!

Tak til Synnøve for en smuk og smertefuld bog. Jeg forstår godt, det tog lang tid, at skrive og arbejde sig igennem, især fordi hun selv har båret på og bærer på så meget smerte. Flot at hun turde!

Har du ikke læst bogen, kan jeg kun anbefale dig at gøre det, og har du lyst til at købe den, er den endda sat ned her.

Kærlige hilsener til Synnøve og jer andre! Og tak til Anita, som mindede mig om, at I stadig ventede på en anmeldelse, omend jeg nu ikke have glemt det!