Sæt igang

img_6564opt.jpg

Så er det blevet tirsdag morgen, og idag er starten på “en ny mig” og rejsen på vej til et nyt kapitel! Ikke sådan lige straks, men på sigt, så bliver det en ny og bedre, og meget slankere mig. Jeg kan næsten ikke vente! I den ånd skal jeg have læst alt det materiale jeg fik igår, og planlægge dagens måltider. Så er det også nemmere at holde, hvis man starter med det, og energien løber ikke tør, når man står der kl. 16 og skal finde på noget! Planlægning er vist ordet her tror jeg!

Lige nu er det også “sæt igang” for mig og min “to-do-liste” som skal nedbringes kraftigt idag. Der er mange ting på den, og jeg gruer for, hvor meget el. lidt jeg når. Men igang det må jeg, og nå så meget om muligt. Meget af det, jeg skal nå, skal foregå her. Der er regninger der skal betales, og indlæg og billeder der også skal sættes igang. Og en mailbox der trænger for en hovedoprydning af de større. Den fik jeg dog begyndt på igår, men stadig. Jeg tror et af fortsætterne skal være arkivering straks mails er behandlet, så kunne det være jeg undgik det uoverskuelige kaos, der hersker nu – hermed vedtaget! Nu ihvertfald en god dag til jer derude. Så må vi se senere, hvor meget jeg fik nået af de store ambitioner jeg har nu. Kræfterne har det med at slippe op før de gør 😉