Championat og Champagne

vacances-15908.gif

Bortset fra “Babyschool” og at hestene selvfølgelig kom ud som de skulle igår, var dagen alt andet end normal. Det startede med, at jeg kørte til bageren efter “en halv bagerbutik”. Da det så var gjort var der gang i kaffebrygningen. Allerede der var der besøg af Finish mor, og stalden summede af liv hele dagen. Hestene blev ordnet, og så begyndte et tabernakkel og rend af gæster, der ville lykønske Hanne.

Det var selvfølgelig hyggeligt, men der er trods alt grænser for, hvor mange der kan være i vores skurvogn. Den blev fyldt til bristepunktet med hygge, snak, drikken kaffe, øl og ikke mindst champagne!!! Uhm den var lækker! Jeg tror, jeg har sagt det før, men gik det an drak jeg aldrig andet….men jeg har jo min kur og tænke på, og jeg skulle også køre, så det var ikke så farligt meget igen, jeg hverken drak el. spiste. Jeg smagte kun et mikro stykke winerbrød, og fik et enkelt stykke brød. Så skaderne burde ikke være omfattende på den konto.

Det endte med at jeg måtte gå, for jeg havde lovet at vaske et par dækkener. Jeg havde forregnet mig på deres størrelse. De kunne slet ikke være i en maskine ovre på vores vaskeri her rundt hjørnet. Jeg havde troet måske et dækken pr. maskine. Yep, meget større maskiner. Igår da jeg var i Brugsen stødte jeg tilfældigt på et andet vaskeri, dog i Hellerup, så der kørte jeg ned, og der havde de 11 kg’s maskiner, hvor der lige akkurat kunne være et dækken i en maskine. En i hver og så vaskede vi. Det var ikke at vaske der tog tid, det var at tørre dem. Puha, jeg var nær aldrig blevet færdig, og var først hjemme igen ved 16-tiden. Det var lidt sent, og jeg havde lovet far Mortens and. Ikke at det var noget svært el. krævende, men jeg var sgu træt efter en lang dag, men anden smagte dejligt og far var begejstret. Så alt i alt en dejlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *