Skuffelser og plads til nogen nye

img_6579opt.jpg

Skuffelser er mange ting. Jeg har som mange andre oplevet flere i mit liv, og uden at gå i detaljer, så har de værste været svigt fra gamle venner, eller skulle jeg sige, det man troede var venner. Når de enten bare forsvinder uden et ord, el. en forklaring, og der vel og mærke INGEN skænderier el. uoverenstemmelse har været overhovedet. Så kan man sidde der og undre sig. Det kan jeg ikke bruge til en dyt, helt seriøst. Så er der dem, som finder på mærkelige forklaringer og undskyldninger, for at undgå at stå ved sit eget ansvar, og komme med den rigtige forklaring. Det kan jeg heller ikke bruge til en dyt. Det første må være ren og skær egoisme, og det næste bare fejhed. Så er der sidsten som er den jeg kom ud for forleden, hvor man bare bliver mødt med en sætning, ligemeget hvad man prøver at sige. Manglende kommunikationsevner/vilje (vælg selv) kan man vel sige i bedste fald. Det kan jeg så heller ikke bruge til noget, så på den måde, er det jo sådan set okay, når den slags forsvinder ud af ens liv.

Men hvor bliver man skuffet, når det var venner, man havde forventet sig, så meget mere og andet af i livet og det sidste var et svigt. Men så er livet jo så viseligt indrettet, at når nogen forsvinder, giver det også plads til nogen nye mennesker i ens liv. Og jeg har været heldig at der er kommet rigtig mange nye søde, dejlige mennesker ind i mit liv. Mennesker der værdsætter mig – så hvorfor skulle jeg så spilde mange tanker på, de ovenstående, der tydeligtvis ikke gør – nixen bixen! Det kan ikke betale sig. Men en barndomsveninde, er svær at erstatte og ligeledes det tætte venskab, jeg var overbevist om at vi havde, og som hun også havde givet udtryk for. Men det er i høj grad også hendes tab, og jeg har forgæves forsøgt at komme i dialog med hende om det. Og jeg har da erkendt, at jeg måske aldrig ser hende mere, men indrømmet skal være, at jeg stadig håber, at hun ringer på en dag, så vi kan få snakket ud… om ikke andet… Der har været talt drømme rundt omkring, og netop denher veninde dukkede op i en drøm forleden, og så er det dælme svært at “pakke ned igen”.

En helt anden type skuffelse er de lanterne jeg købte igår, som lugter som en hel kemikaliefabrik, når man tænder dem, så jeg er nok nødt til at returnerer dem! Så det skal jeg lige ned og gøre nu! Inden der kommer en mill. mennesker.

8 tanker om "Skuffelser og plads til nogen nye"

  1. Hej!

    Ja, venner kan være svære at styre! :((

    Knus til dig!
    Jakob

    PS: De lanterner er sikkert malede med noget maling sprøjt indvendigt. Bare sæt dem på terassen og fyr helt op for dem i en time, så brænder det væk!

  2. Det gør ondt at læse om svigt, som du fortæller om, Deborah. For vi har alle sammen været ude for det, og én mulighed er, at du prøver at skrive et brev og beder din ven om at forklare sig. Det kunne jo være, at det kun er en lille misforståelse, der hurtigt kan ryddes af vejen.

  3. Kære Deborah!
    For nogle år siden da Flemming og jeg fejrede vores sølvbryllup, blev “min bedste veninde (og måske den eneste) og hendes mand naturligvis inviteret til “århundredets fest”. Linda og jeg havde gået på Den Franske Skole sammen siden små og helt til vi mange år senere forlod skolen for at gå imod hver sin uddannelse. Også herefter fulgte sammenholdet, de endeløse telefonsamtaler. Ridningen. Da jeg var 20 begyndte jeg at flyve i SAS og 3 år senere fulgte så Linda. Vi havde nogle vidunderlige ture sammen, var stationeret sammen i Seattle og vores respektive kærester/senere ægtemænd blev også bedste venner. Vi requestede ture sammen og hver en familiefest der blev holdt var vi altid sammen.

    Nogle dage efter inbydelsen blev sendt ud, kom der en kort e-mail.
    “Tak for indbydelæsen, vi kan desværre ikke komme.”
    Noget betuttet skrev jeg tilbage at dette nejtak krævede en forklaring. Den var:
    Vi er “vokset fra hinanden”. Ha’ et godt liv.

    Da man jo ikke ka’ vride armen om på folk som man uforvarende er kommet til at træde over tæerne, skrev jeg tilbage: Linda, er der noget i vejen. Det er jo ikke DIG som har skrevet denne mail. Denne frase “at være vokset fra hinanden”, er noget et ægtepar eller kærestepar benytter når de ikke kan finde andre ordnår en skilsmisse nærmer sig.

    Men to veninder som har fortalt hinanden ALT i 45 år, vokser ikke bare fra hinanden. Jeg ønskede hende og hendes familie alt godt i fremtiden. FÆRDIG. En æra var slut.

    For ca. 2 måneder siden kunne jeg ikke sove uanset hvormange gange jeg gik ned i fodenden for at finde hvile.
    Da kl. var 2 opgav jeg, gik ud toilettet og kiggede på månen som var kuglerund og oplyste hele skoven. Der sad jeg så og filosoferede over dit og dat, om MÃ…NESYGE eller hvad det nu kunne være. Den sædvanlige og forhadte TIDSFORSKEL kunne det jo ikke være. Da klokken var 7 om morgenen faldt jeg endelig i søvn. Og vågnede 1½ time senere med et sæt, gik ind på kontoret og åbnede computeren.

    Der var MAIL. Fra Torben. Venligst ring så hurtigt du kan.

    Meget fór igennem mit hoved. Havde Linda nu fået kræft igen som så mange gange før???
    Jeg ringede øjenblikkeligt og fik fat i Torben. Linda var død kl. 23 om aftenen af en hjerneblødning, efter en cancercolon operation på Gentofte. Lægerne havde kæmpet for at få hende genoplivet i flere timer uden held.

    Så fik jeg da svaret på min søvnløshed. Igennem alle årerne var der en telepati imellem os som bare sagde spar to. Hvis jeg ringede til hende og der var optaget, ville hun ringe tilbage lidt efter og sige, jeg ringede til dig, men der var optaget. Dette fænomen gik igen mange hundrede gange igennem alle disse år.
    Naturligvis gik tanken igennem mig: Havde Linda endeligt prøvet at få mig i tale. HVORFOR ringede Torben?? Så mange spørgsmål.

    Normalt stortuder jeg når jeg er til begravelse. Men da jeg d. 4. sept. sad i Skovhoved Kirke sammen med 150 gamle kolleger, var jeg ISKOLD.
    Jeg var færdig med hende, og det der foregik oppe ved alteret var bare et skuespil.
    Da jeg stod foran kisten på Hellerup Kirkegård og betragtede hele den forstenede familie, gik hen til den nedsænkede kiste var det med visheden om at “the life must go on” og at det på dette tidspunkt var totalt uden sorg at jeg sagde FAREWELL til min veninde igennem 5 decader.

    Man siger, at når én dør lukkes, åbner der sig en ny. Og det er rigtigt.
    Måske ikke helt på samme måde.

    Men jeg kan sige at jeg har mødt mange vidunderlige mennesker specielt i forbindelse med det at være hesteejer. Jeg har mødt masser af mennesker, måske flest piger, som jeg i årernes løb er kommet til at holde uendeligt meget af, men som lige pludselig ikke kommer i “vores” stald så meget mere. Dem savner jeg af hjertet. Det er trist at ét menneskes temperament og humørsyge i den grad kan splitte mennesker som i mange år har haft det pragtfuldt sammen, og har lavet masser af små hyggeaftener efter væddeløb, specielt når der var noget at “fejre”.
    Og det var der næsten altid. Margit og Eva hvor jeg savner jer.

    Hvor jeg dog ønsker at disse dage måtte komme tilbage, for det var jo dem der ga’ livet mening.

    Deborah! Hvor er jeg uendelig glad for at jeg har lært dig at kende, og igennem dig også nogle andre vidunderlige mennesker indenfor sporten. Mennesker som før blot var mere eller mindre “navne”. TAK.
    K.H. Jane

  4. Jakob – Tjah, nu nævner jeg jo ingen navne ;-) Men du har ganske ret, det er ikke altid så let, som det burde være =(( Heldigvis kommer nogen jo også tilbage igen, efter at have haft en pause, hvoraf du er en. Og det er jeg meget glad for, som du jo ved :x

    Med hensyn til de famøse lanterne, så har jeg leveret dem tilbage. Nøjagtig det du siger, var min tanke, og jeg lod dem være igang hele aftenen, UDEN det blev bedre. Og jeg var svært bange for min astma, og ting, og måtte åbne vinduet, så slemt var det. Til trods for altså en hel eftermiddag og aftens brænden, lugtede de lige slemt, og så så jeg altså ingen anden udvej. Ærgerligt, for de var sgu ellers søde :(

    Knus >:d<

    Deborah

  5. Madame – Jeg har forsøgt alt, tro mig! Jeg var helt knust! Jeg har skrevet flere breve (mails) og i starten forsøgte jeg jo også at ringe. Alt forgæves – desværre! Hun ved ihvertfald hvor jeg er, og er meget velkommen her, skulle hun komme på andre tanker. Men ja, jeg er da klar over, at andre har været ude for det samme, hvilket Janes historie også viser tydeligt.

  6. Kære Jane

    Tusind tak for din historie, som varmede mig meget. For det viser jo, at du har prøvet, stort set nøjagtig det samme. Det gør ondt ad hulen til, og jeg fik en frase nogetledes ligesådan, som den du fik. Og det var heller ikke hende, der fandt på den, men hendes mand, som sådan set var årsagen til det her brud. Det er en lang historie, men problemet var et gammelt, og et vi var kommet udenom før, så det kunne vi have gjort igen. Jeg har svært ved at tro andet, end at hun også må savne det fællesskab vi havde. Jeg forstår dig godt, når du siger at du intet følte til begravelsen, og undre dig over, hvorfor hendes mand ringede. Tror måske nok, at hvis jeg havde det sådan, så var jeg blevet væk, men pyt skidt. Du vidste det måske først, da du sad der.

    Jamen selvtak og i lige måde Jane – også jeg har fået utroligt meget den vej rundt, og som du siger, ja det er ægerligt at humørsyge og hvad vi nu skal kalde det, skal ødelægge meget. Heldigvis har jeg kontakt til begge de søde piger du nævner, og jeg skal hilse dem fra dig. Du er en af de nye søde venner, også jeg har fået og de kære dyr, de bringer meget godt med sig.

    K.h.

    Deborah

  7. Kære Debs!

    Ja, præcis som du og Jane har beskrevet det, kender jeg jo også til et langvarigt venskab, der pludselig blev afsluttet.

    Selv om dette venskab var helt på hans præmisser, fordi han hverken tålte velmente og gode råd eller forstod, at hans lunefulde humør kunne gøre ham utroligt sårende, så havde jeg aldrig selv kunnet få mig til at droppe ham… for han har jo også sine gode sider, som jeg satte pris på.

    Desuden var han samlingspunktet i sin egen stald, hvor jeg gennem årene havde fået andre dejlige venner, som jeg var kommet til at sætte umådelig stor pris på… Også dig, Jane!

    Ikke desto mindre sluttede 30 års venskab for nøjagtigt et år siden… og jeg kan i lighed med dig og Jane trøste mig med, at nye venskaber er opstået siden. Jeg befinder mig rigtig fint i nabostalden, hvor alle er søde, og hvor det har været interessant at opleve, at al den ondsindede propaganda, jeg var vant til at høre fra min ex-ven om denne stald, har vist sig at være “sure rønnebær”… for den nye stald fungerer ganske glimrende, og hestene her har det akkurat lige så godt som hos min ex-ven.

    Og til Jane kan jeg tilføje, at grunden til, at jeg aldrig kommer i den gamle stald mere, er den enkle, at jeg blev bedt om at holde mig væk… og det gør jeg så.

    Som du selv har oplevet det, Debs, så er det også min erfaring, at når én dør lukkes, er der ofte flere nye, der åbnes!

    Stort knus
    Margit

  8. Kære Margit

    Ja, hvor man ikke er ønsket, der holder man sig jo bare væk. Og som du ganske rigtig siger, “rønnebærene” er nok sure, og sådan er det. Det var jeg nu godt klar over, at det nok hang sådan sammen.

    Vi kan begge glæde os over nye og dejlige venskaber og relationer. Bl.a. er vi kommet til at sludre meget mere sammen og sådan er der dejlige nye døre hele vejen rundt. Jeg har næsten fået min egen hest i form af Finish, som jeg pusser og plejer så meget, jeg overhovedet orker. Jeg kan ikke forlange det bedre og ovenikøbet er alle glade for det. Udover de andre heste selvfølgelig også får deres del. Jeg må indrømme, at for alt det guld i verden ville jeg ikke tilbage, og hunses med!

    Kan ikke vente til foråret, hvor jeg kan komme ud og ride igen – måske endda før. Hvor bliver det skønt. Kunne håbe, du også kunne komme igang igen – en tur på Merrano og “hendes højhed” det var da dejligt om vi kunne! Ihvertfald dejligt at lære også dig nærmere at kende.

    Stort Knus

    Deborah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield