Min allerførste…..

Nu læste jeg jo forleden, hvor hjertens let det er at holde orkideer! Jeg har selv sukkulenter for det meste, og de er også hjertens taknemmelige og egentlig har jeg dårligt plads til den!

Nu er forkælelse jo ikke slik og andre syndige spiser, så nu havde de dem på bud i Fakta, hvor jeg alligevel var nede for at proviantere lidt, og så kom den altså med hjem. Den er dyb pink, hvilket ikke er helt korrekt gengivet på foto, men smuk er den. Er spændt på, om mine grønne fingre også er det i forhold til orkideer.

orkide.jpg

6 tanker om "Min allerførste….."

  1. Jane – Tak for den søde historie!! Godt en orkidee kunne klare det! Jamen du har det nok med dem, som jeg havde med sukkulenter engang. Jeg kunne næsten ikke gå forbi dem, når jeg mødte dem i byen. Skulle se, om der var en jeg ikke havde! Samlingen var gigantisk, og da jeg flyttede måtte jeg med hård hånd skille mig af med noget af samlingen. Den er stadig ganske omfattende, og da mine vinudeskarme ikke er selvudvidende – tjah, så har jeg altså mine pladsproblemer efterhånden. Men nu fik Dr. Jan en figenkaktus af egen avl idag, og den blev han rigtig glad for. Så der bliver ryddet lidt op, så der kan blive plads til MINDST en orkide mere 😉

  2. Man har ALTID brug for én Orchideé mere. Har jeg sagt i 25 år.
    De fleste af mine måske 50-60 stk. har navne efter den/de personer der har foræret mig den.
    Min ALLERFØRSTE hedder FRANK. Frank og jeg var blevet uvenner, hvad der ikke var så godt fordi han var “husgæst”, d.v.s. kom flere gange om ugen for at få sig et måltid mad samt gennemgå ugens galopprogram.
    Efter ikke at ha’ talt til ham i ½ år, spurgte han min mand Flemming hvad han kunne gøre.
    Det eneste du kan gøre Frank, er at gi’ Jane en gedigen undskyldning så hun kan forstå det. Hun går aldrig tilbage til en fuser.
    Når jane har besluttet sig til at lægge en ven bag sig, kommer hun aldrig tilbage. Denne samtale anede jeg jo intet om.
    En dag jeg gik derhjemme og prøvede at få tidsforskellen ud af kroppen, så jeg ud af øjenkrogen at en velkendt skikkelse gik lettere duknakket op ad havegangen. og han bar på et eller andet.
    Det ringede på døren, og udenfor stod FRANK med den flotteste Orchideé.
    Den var hvid med flere stængler.
    “Undskyldningen”, ja, den fik jeg aldrig. Men jeg fik Orchideén Frank, som nu er 25 år gammel, og i øjeblikket står med fire store blomsterstande.
    Jane

  3. Jane – Tusind tak for din fine brugs”forvirring” – nu skal jeg da være et skarn, hvis jeg ikke kan holde dem! Jeg fik debut i sommer, da jeg passede hus og blomster for en veninde, der har op til mange, og det gik udemærket!! Ja, man ved aldrig, om der skulle falde en mere af – jeg må tynde ud i bestanden af de andre – kan snart ikke have mere! :d

  4. Hej Deborah!
    Her skal du få dig et kursus i at passe Orchideér. De skal helst stå et køligt sted hvor der er eftermiddags/aftensol. (Aldrig mod syd)
    Når du har kogt vand så gem det der er tilbage i kanden og hæld det igennem et kaffefilter i en tragt, hvor tragttuden går ned i en Colaflaske f.eks. Dette for at undgå “kalk”. Og så har du det altid ved hånden.

    Én gang om ugen vander du den ved at ta’ en lille balje eller skål, hælder det kalkfattige vand i sammen med en “lille smule” orchideé gødning. Derefter skal blomsten stå og trække vand i ca. ½ time, hvorefter at du sætter den op i urtepotten igen. Så vand kun én gang om ugen.

    Orchideér må ALDRIG stå med våde fødder, så taber de blomsterne over natten.

    En god Orchideé kan stå i blomst i over ½ år, hvorefter den ta’r sig et par måneders hviletid.
    Når den sidste blomst er faldet af, skærer du 5 led ned på stænglen med et skråt klip.
    Det gør blomsten “stresset”, og den begynder straks at bruge al sin energi på at lave et sideskud ca 2 cm. fra hvor man klippede stilken. Derefter går der et par måneder, så står den med en flot ny ranke.
    Jeg tror min ældste Orchideé er ca. 25 år gammel, og den står i øjeblikket med 4 lange ranker.
    Men HUSK, hellere for lidt vand end for meget.
    Rigtig god fornøjelse. Har på fornemmelsen, at du snart får én til.
    Fra den “fine” grønthandler. Smil.
    Jane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *