Det blev en dreng – TILLYKKE!

c775.gif

De startede med bryllup i sommers, en begivenhed, jeg også var med til noget af, og som var vældig fint, og nu har de beseglet deres kærlighed.

c022.gif

Midt i vores Julebanko i tirsdags, var der bud efter transport til Amtsygehuset! En af vores hovedkræfter den aften måtte forlade os “i utide”! Det var det jo, dels fordi han måtte forlade banko, men også fordi det egentlig var tidligere end beregnet! Vandet var gået hos Filips kone Jum. Jeg opdagede det ikke, andet end jeg godt hørte en ambulance “sådan i det fjerne”.

Den lille dreng havde dog ikke tænkt, sådan at forhaste sig, så han kom først ud igår aftes, og måtte forløses ved kejsersnit! De har det alle fint, og hviler ud på KAS Gentofte! Stort tillykke til hele familien!

c013.gif

4 tanker om "Det blev en dreng – TILLYKKE!"

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Varsel for 2008 og året der gik!

  2. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Manic Monday

  3. Tak til dig Deborah, også for at “be around”.
    Det har godt nok været en harsk uge for os alle sammen, ikke mindst Jum.
    Vandet gik midt under Julebanko, og hun og Filip har været på KAS Gentofte lige siden. Dér er der virkelig blevet taget vare på dem. De har fået et flot værelse med 2 lækre senge, en vugge, puslebord og eget toilet.
    Helt andre forhold end da jeg ventede Filip samme sted for godt 26 år siden. Da lå man på 6 prs. stue, og det var som Grand Central Station. Det mest rædselsfulde jeg har prøvet.
    Her er de altomfavnenede blide, man skulle tro det var et Privat Hospital.
    Jum fik stærkere og stærkere medikamenter uden at de virkede efter hensigten. Hun VILLE IKKE ha’ Kejsersnit. Da man fredag morgen endelig besluttede sig til at det SKULLE hun, af hensyn til barnet, og at det skulle foregå kl. 16.
    Imidlerletid skete der det, at der pludselig blev fuld udrykning, da en mor som ventede tvillinger havde fået veer, og tvillingerne lå på tværs af hinanden, så de kom naturligvis i 1. række.
    På det tidspunkt var Jum endelig begyndt at få kraftige veer, men måtte vente på at tvillingerne kom godt ud.
    Derefter var det hendes/deres tur, og kl. 19.17 kom Hans Christian Z.B.
    til verden.
    Han vejede 3050 gram og målte 52 cm. Og selvfølgelig med sort hår og brune øjne.(Efter sin mor som er fra Thailand)
    Det er et utroligt roligt og harmonisk barn, som ta’r det hele med ophøjet ro.
    Jeg tør slet ikke tænke på, hvor enorm han ville være blevet, hvis han var blevet født til terminen 6. januar.
    Jum var godt sulten oven på strabadserne, men heldigvis kom hendes bedste veninde Lilly som også er fra Thailand, med sin mand Dennis Madsen (speaker på Klampenborg) og deres lille søn William på 2 år med dejlig nylavet Thaimad til hende. Lilly er “kok”, og arbejder som sådan i Malmø.
    Vi er alle glade over at det nu er vel overstået. Vi har nok alle haft lidt af et mareridt over, om han skulle blive født Jule eller Nytårs aften.
    Herrene i familien, far, farfar og onkel, Morten Frost, var lidt “mopsede over at han kom “i år”, for det forringer hans chancer for at blive “verdensmester i Badminton”, ligesom onkel Morten var 4 gange, for i badmintonverdenen skiller man pr. 1. januar, og her vil H.C. så være 1 år 1. januar, i stedet for 3 uger. Hvad der jo sætter ham et år bagud.
    Men det er der sikkert en mening med. Det KUNNE jo også være H.C. slet ikke kommer til at bryde sig om badminton!!
    I midten af næste uge skal den lille familie hjem i deres dejlige nye hus og selvom der er alt hvad hjertet begærer oppe på KAS, kommer vi nok tilbage til det gamle ordsprog: Ude godt, -hjemme bedst.
    Jane

Der er lukket for kommentarer.