Pyh en sej omgang

img_7317opt.jpg

img_7314opt.jpg

Det har været en sej dag! Gøres skulle det jo, så jeg kastede mig ud i det, og startede med det vigtigste først – mad til “overkomandoen”! Der fik vi en gave – en fin dåse med misser på og en legeting til Garbo! Flot! Uha, jeg har ærget mig over, at han er afsat den dyrlæge – han er godt nok sød! Nå, men udover det, var det hans sygeplejerske, der ekspederede mig idag, og hun var også rigtig sød.

Udover stepperne gik det til Fakta – jeg skal trods alt også have lidt mad! Så der blev handlet ind der også i rigelige mængder. Derfra gik turen så lige efter noget mælk, jeg altid køber i Superbest. Så var turen kommet til det lidt sjovere – lyskæder! Jeg ELSKER lyskæder – jo flere jo bedre næsten! Nå, men jeg har jo fortalt, om at jeg købte den her med farvede lys forleden. Den kom ind på Juletræet, men den var ikke helt nok, så ret beset ville jeg gerne have en mere. Jeg gik på jagt.

Først i Jysk, hvor jeg erhvervede den første. Nope der var ikke det der lignede – men der var den fine kæde (ses ovenfor) med “glaskugler” med lys i. Den var på bud, og det var den sidste – den nappede jeg! Men det fik jeg ingen farvede lys af, og dertil kom, at jeg på min vej rundt, havde set, den her Julemand hænge fra altaner, og vinduer hist og pist. Han var godt nok sjov. Sådan en måtte jeg eje. Anede ikke en dyt om hvor han kunne fås, men kørte efter Gladsaxe og Harald Nyborg. Og ganske rigtig, der var han!! Han kom fluks med.

Og for det ikke skal være løgn, så havde de ALT i lyskæder!!! Jeg kunne have købt mig endnu mere fattig end jeg gjorde – nej det var ikke galt. Her fik jeg en lyskæde med dobbelt så mange lys på til 30 kr. mere end den anden – SÃ… skal du udi det med lyskæder og lysende ting i det hele taget, så er det stedet! Jeg gik rundt med skyklapper på og greb, hvad jeg havde sat mig for, og så styrtede jeg ud af døren, af frygt for at komme til at købe mere.

Advarsel – køber du den her Julemand, så køb en forlængerledning!!! Da jeg kom hjem var det kun for at opdage, at den ledning der sidder på ham, rækker som skrædder et vist sted. Så på den igen, og udover stepperne efter en forlængerledning til udenddørs brug. Den fik jeg, og jeg har hængt kalorius op, til forhåbentlig glæde for togpassagererne, og ud mod vejen er kommet almindeligt Julelys. Så det er rigtig blevet Jul.

Nu vil jeg holde fri. Jeg har moset rundt hele dagen og som resultat, har jeg hammrende ondt i mit sår el. hvad vi skal kalde det. Jeg vil tage en pille og så lægge mig lige så stille og slappe af. Så må jeg gøre lidt mere imorgen…… God aften til jer!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield