Cowboykaktus (euphorbia trigona)

img_7690opt.jpgDet er faktisk en helt forkert betegnelse, men jeg har aldrig hørt andre på dansk. Det er nemlig slet ikke en kaktus, men en sukkulent. Altså en plante, der har evnen til at holde på vandet, som kaktus, men ikke er det.

Jeg har en sådan skabning stående. Den er vokset helt vildt. Det sjove er, hvordan jeg fik den. Som jeg vist har nævnt før, så har de fleste af mine planter en historie, og el. er stiklinger jeg har fået eller stjålet. Det gør det lidt sjovere på den måde, fremfor bare at gå ud og købe. Det gør jeg da også nogengange, men for størstedelen gælder ovenstående.

img_7691opt.jpg

Denne var en forhutlet skabning, der stod i den lilebitte potte i mit første hus (på Falster). Den så ærlig talt lidt ynkelig ud. I lang tid fik den bare lov at blive stående hvor den stod. I samme potte og den levede og havde det da vist okay, men heller ikke mere. Da jeg endelig fik den plantet om og den fik noget ny jord, og mere plads, gik den bersærk. Den er nu en meter høj og når snart loftet i vindueskarmen og jeg kommer til at klippe den lidt ned.

Den er som andre sukkulenter meget let at formerer. Den afskårne del ligger til tørre en uges tid, og så stikkes den i jorden, og som regel begynder skidtet at gro. Som med andre sukkulenter, hellere lidt for lidt vand end for meget!

OBS!Iøvrigt – den hvide saft i Euphorbia Trigona er giftig! Og vidste du, at den samme saft er i Julestjerne, som er i familie med den? Nu gør du, så pas på med at få på hænder m.v.

Opdateret 3. maj 2016

18 tanker om "Cowboykaktus (euphorbia trigona)"

  1. Hejsa
    Jeg har lige købt ( ja, det er jo ikke iorden vel ) en stor cowboykaktus på ca 1 meter, min tålmodighed er ikke så stor. Den har mega mange arme, så vil da forsøge at lave aflægger af den. Vil bare lige spørge om hvor det er bedst den står i forhold til lys og direkte sol??
    Har selv lavet aflægger af bladkaktus (ved ikke hvad den ellers hedder)
    Der plantede jeg i en glas potte, så jeg kunne følge rødderne-
    Så er det jo bare at potte den om, når man er tilfreds med rodnettet.
    Mvh Rikke

    • Hejsa Rikke

      Det er da helt fint, at du har købt en Cowbykaktus. Det glæder mig, de er i handlen, for i lang tid, kunne man slet ikke få dem. den kan rigtig godt lide meget og direkte sol. Min står i et syd-vestvendt vindue. Mon ikke, du tænker på enten en Julekaktus eller en Påskekaktus (bladkaktus). Det er smart nok, at plante i en glaspotte, men du skal ikke potte om for ofte. Den kan sagtens stå meget, meget længe i den samme potte, før du potter den om. God fornøjelse.

      Mvh Deborah

  2. Nøj hvor er den flot! Hvis du igen står og vil af med en stikling, må du meget gerne sende mig en sms på. 40143368, jeg kunne super godt tænke mig at gro sådan en flot plante 🙂

    Vh. Simone

  3. Pingback: En Påskehilsen | deborah.dk

    • Hej Mette

      Velkommen til. Jeg har ikke sådan målt det, men ihvertfald et par cm og nok til, at stiklingen står godt fast vil jeg sige. Det er ikke det springende punkt her. Det springende punkt er ikke for meget vand. Det vil sige, at du intil der er udviklet rødder kun fugter jorden ganske let, og endelig ikke lader den stå og “søbe”. Når der er rødder så vand nedefra, og lad planten suge, hvad den vil i højst ½ time og hæld resten fra og dette højst en gang om ugen. For at undgå overvanding, er dræn i bunden af potten en god ide. Potteskår etc.

      God fornøjelse

      Deborah

  4. Hej
    Jeg har også en kæmpe Cowboykaktus og efter det, jeg har læst her, har jeg skåret to stiklinger af som nu ligger til tørre.
    Uha jeg er spændt på om det lykkes mig. For længe siden tog jeg et sideskud afsone. Jeg satte det i et vandglas. Der lavede det rødder, og har nu stået i glasset i et halv år. Må nok heller få den plantet også 🙂

    • Hej Annika

      Velkommen til. Det kan ihvertfald lade sig gøre. Min er så stor og jeg har så mange stiklinger fra den, at skulle der gå nogen til, er det ingen katastrofe.

      Jeg havde lidt svært ved at forstå, det, du skrev – derfor rettede jeg det, så jeg havde en chance, men hvad tog du et sideskud af?

      Dine stiklinger fra cowboykaktus ( og andre sukkulenter) skal som sådan altid helst tørre og så skal de danne sådan en hård “knude” forneden, hvor de er skåret. Så er de klar til at blive plantet. Men husk ikke for våd jord. Hellere for lidt end for meget!

  5. Pingback: Cowboykaktus – der er nok til alle! | deborah.dk

  6. Hej
    Selv om det er et gammelt opslag, ville jeg ønske, at jeg kunne tigge en aflægger. Har ca. 20 forskellige sukkulenter, hvor jeg selv laver aflæggere af crasulla, men vil gerne have en Cowboykaktus, til trods for at det er lykkedes mig, at tage livet af flere grundet for meget vand.
    Men nu ved jeg, de skal have en kold tyrker og tørste?
    Hilsen Merete

    • Velkommen til. Du må meget gerne få en aflægger af min CowboyKaktus. Det er lidt sjovt, som folk spørger i perioder. Jeg har også lige fået en mail om det samme. Som jeg skrev til vedkommende, skal jeg alligevel “studse” den (den bliver for stor), og så kan jeg tage aflæggere fra til jer. De skal tørre først i et par uger inden de er til at bruge og før jeg kan se, om de duer som aflæggere, men jeg tager nogle stykker og når de har tørret, vender jeg lige retur og vi kan aftale nærmere.

      Tørste skal de nu ikke direkte, men hellere det end for meget vand. Et godt tip, er at give dem vand nedefra og lade dem selv suge, så meget de har lyst i ca. ½ time og resten hældes fra. Og dermed skal de også altid have en potte med dræn og hul i bunden aldrig en lukket.

      Håber du kigger dig rundt og eventuelt finder andet interessant herinde.

  7. Jeg har selv sådan en stående. Har du lyst til at dele, hvordan man tager en stikling? Hvor meget/hvordan?

    På forhånd tak 🙂

    • Hej Mette

      Jeg skærer et ca. 10 cm stykke af ) eller et skud/en arm du klipper af (en af de mindre, hvis de er for store rådner de for let, er min erfaring), og lader ligge og tørre, til fladen er helt tørret ud, og stiklingen gerne er hård i den ende, hvor du har skåret af. Så sætter jeg den i jord og så plejer det at gå af sig selv. Du må endelig ikke vande for meget. Jeg havde to, jeg lavede, og dem satte jeg ude på altanen og glemte dem i lang tid, men det er kommet fint begge to. Ideelt set, gør man det forår og sommer, men du kan forsøge dig nu også. Min erfaring er dog, at det bedste resultat er første. Hvis du har hormonpudder (fremmer væksten), kan du dyppe i det, inden du planter. Lad vide, hvordan det går.

  8. Pingback: Efter Skybrud og lige før weekenden | deborah.dk

  9. Hejsa
    Jeg ved godt dette er et meget gammelt indlæg, men jeg er på udkik efter en stikling af en cowboy-kaktus og faldt her over dit. Har du stadig denne lækre sag ? – og hvis ja kunne jeg så tigge mig til en lille stikling? Jeg laver stiklinger sammen med min datter og jeg husker denne som meget nem og hurtig. Jeg betaler selvfølgelig for porto

    • Hej Helle

      Ja, jeg har stadig min Cowboykaktus, og den er mega. Jeg skal gerne sende dig en. Jeg smider dig lige en mail privat, så vi kan udveksle detaljer.

Der er lukket for kommentarer.