Islandsk fredag

img_7719opt2.jpgSom himmelen så ud, da jeg landede nede ved stalden igår morges

Således var dagen startet godt…. smuk himmel og på det tidspunkt tilforladeligt vejr og godt selskab – helt okay. Jeg kom ned for kun at finde, at de var ude og ride, men det gjorde ikke noget, jeg ved jo, hvad jeg kan gå igang med. Så det gjorde jeg. Satte kaffe over, og nussede rundt, til de kom tilbage. Smeden var der inden hos “Mama”, der jo som bekendt har de her str. 47 i sko…så der er nok at tage fat på for ham.

Det viste sig, at der for en gangs skyld var masser af mennesker. Det er godt, for så bliver arbejdet jo noget lettere, men det er også mere forvirrende… Men vi fik da ordnet en masse og jeg synes jeg drønede rundt, til og fra walker, smed folk op, lagde bandager, og hvad har vi. De susede afsted igen og jeg var alene igen. Kom i tanke om, at jeg havde glemt min astmaspray, hvilket i set i lyset af, at vi skulle ud og ride senere, ikke var smart. Gudskelov var jeg jo i bil, så jeg susede hjem og hentede den, kun for at glemme mine smertestillende piller, så tilbage igen. Man kunne næsten have troet det var mandag! Nå, men det gik jo.

Vi fik besøg af Marlene og vi kørte sammen ned på banen for at se dem ride – Charlotte på Lui, Maria på Arne og Rum på Sirius. Vi havde også besøg af Finish’ gamle træner, der kom med hans fine navneskilt. Det første hun sagde, da hun så mig, var “Går du ikke og taber dig?” – og det måtte jeg jo sige ja til, og det var da FEDT, at hun både kunne se, og også sagde! Til gengæld bliver jeg stadig helt vild deprimeret, når jeg ser fotos af mig selv, for så er det jo tydeligt, hvor langt der er igen, men jeg kæmper på….! Mere kan jeg jo ikke, det ved jeg godt!

Dagen gik hurtigt, og så skulle vi pludselig afsted op til Charlotte. Det vi havde set frem til hele ugen. Dejligt. Afsted kørte vi. Sjovt at køre den vej op, for det er en strækning, jeg har kørt tusindvis af gange. Både fordi vi har haft sommerhus den vej op, jeg har haft 2 veninder i Hillerød og en i Holløse, oveni at jeg kom meget hos en dame i Bendstrup. Så jeg er ikke ukendt på den egn. Vejret var jo i mellemtiden blevet helt forfærdeligt. Det stormede helt vildt og regnede gjorde det også. Ikke lige det vejr man drømmer om, men det måtte vi jo tage med. Det holdt så Gudskelov op med at regne..

img_7734opt2.jpgDen langt fra indbydende himmel… og en flig af Charlottes dejlige hus

img_7741opt2.jpg

img_7743opt.jpg

Charlotte og jeg gik ind og ventede på, at Eva skulle komme. Hende og jeg var “skåneholdet”. Jeg fordi jeg ikke anede, hvordan mit helbred ville have det med at ride igen, og jeg ikke har siddet på en hest i de her famøse 10 år, og Eva fordi hun nyeligt har født, og er kommet til skade i “understellet” og således også skal passe på sig. Hestene – Eva’s og min, var også pensionistholdet, og kunne begge heller ikke holde til alverden, så det passede fint. Vi tog det meget stille. Charlotte havde reb med, så fik jeg behov for en pause, kunne hun tage mig i reb. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, og jeg kunne godt selv 😀 Det var rigtig skønt. Jeg tøltede skam også eller var det pasgang (hun kunne det hele) – og man kan næsten ikke lade være at grine. Charlotte fortalte, hvordan jeg skulle få hende til at trave, og det blev jeg helt god til. Det var rigtig sjovt, og noget jeg gerne gentager…smerter til trods!

img_7738opt2.jpgCharlottes dejlige schæferhund Thor! Han er tidligere politihund og kæmpestor. Jeg har faktisk altid villet have en schæfterhund, men nu får jeg ikke nogen, men jeg smelter stadig, og Thor er et dejligt eksemplar af slagsen.

Det uskønne var bagefter, hvor min hofte protesterede i en grad, så jeg slet ikke kunne gå. På hjemturen kunne jeg dårligt køre bil, så ondt gjorde det. Jeg var fortvivlet, for var det nu enden på det før jeg fik begyndt? Aftenen gik med at bedøve mig med smertestillende og have voldsomt ondt af mig selv – den tid jeg var vågen! For selvfølgelig trak sådan en lang dag tænder ud, og jeg faldt da hen i stolen.

Da vi kom hjem var Maria og Rum kommet, og så skulle de en tur ud sammen med Charlotte. Man må sige Charlotte fik redet noget igår! Både Louise og Lui i stalden og så lige 2 ture mere, da hun kom hjem omend det er jo er noget HELT andet.

img_7720opt2.jpg

img_7730opt2.jpgEva og jeg på hver vores Islænder. Hendes en hingst på 20 og min en hoppe på 26 – rigtig dejlige begge to. Det fremgår vist af vores smil, at vi har nydt turen helt vildt begge to!

img_7735opt2.jpgEn logerende – hesten hedder “Svetur”, men den søde dames navn fik jeg ikke – men søde ser de ud!

img_7745opt.jpgDet var ikke Islændere det hele – det var også den her skønhed på 3 år! Dansk varmblodsvallak. Der gik også en smuk rød hoppe ovre på den anden side…. Hun kan spadserer siger Charlotte – og jeg tror hende skam

img_7747opt.jpg
Charlotte overvåger at Rum får spændt tingene rigtigt – det er noget anderledes det hele, end på vores fuldblod!

img_7748opt2.jpgMaria på sit ridt – de der reflekser – jeg kan godt se de er smarte i forhold til at ride, men de er det ikke i forhold til fotografering 😉

img_7749opt.jpgOg så drog de afsted. Vejret var på det tidspunkt skrækkeligt, og jeg havde helt ondt af dem, men jeg fik da senere oplyst at turen var god.

Jeg kørte hjemover i regn og blæst, men skoven har så givet dem noget ly, eller også var vejret bare værre indad! Ihvertfald tak til Charlotte for en dejlig oplevelse og hendes gæstfrihed! Det var rigtig skønt! Og selvom vejret er et spørgsmål om klæder, så har jeg fantasi til at forestille mig, hvor meget vi ville nyde en sommerdag, når vi kunne nyde i det vejr igår!

3 tanker om "Islandsk fredag"

  1. Birgit – Tusind tak, hvor er du SØD! Jamen det var SKØNT! Ja den hofte er noget af en bet, men lad os se, om ikke fyssen kan hjælpe!

    Holme – De er SKØNNE! Jeg har jo aldrig intereseret mig så meget for dem, men jeg må sige, jeg er også solgt til de små hårdføre, godmodige væsener – kære er de! Tak for de søde ord, du må ud og have en tur, når du kommer hjem…

  2. Jeg ELSKER simpelthen islandske heste. Det er jordens dejligste dyr og damn hvor jeg misunder (men under) dig den tur 🙂

  3. Hej Deborah
    Næææh…hvor dejligt at SE dig sidde deroppe:) Fornemmer følelsen af hvor dejligt du har det deroppe:) Sådan ” velvære i hele kroppen”, skøøønt:)
    Synd for dig at din hofte giver problemer:( Håber din fys kan hjælpe dig med det…
    Hygge Birgit

Der er lukket for kommentarer.