Solen gik ned over en smuk afsked

img_7825opt.jpg
Solnedgang over Ordrup her idag

Jeg er lige kommet hjem efter bisættelse næsten. Dødtræt er jeg. Men en smuk afsked var det. Ordrup kirke er meget enkel og smuk indeni, og da jeg kom ½ time før ceremonien skulle starte, var der allerede blomster til døren helt fra den hvide kiste smukt pyntet med gule, gyldne og orange farver. Solen skinnede og himlen var blå. Det var kun sorgen over at have mistet en stor mand, på flere planer der gjorde, at der var sorte skyer. Inden vi var startet lå der blomster ved stolene også i begge sider, næsten til døren også!

Jeg ankom alene, og havde således ingen at følges med ind, men var da klar over, at der kom nogen, jeg kendte. Satte mig bagerst i kirken og nød lyset, der faldt så smukt i de røde blyindfattede ruder oppe ved alteret. Det endte med, at en god galopven ankom, og så var jeg jo ikke alene længere. Det var rart! Efterhånden kom der jo flere og flere mennesker og vi endte som ventet op med en fyldt kirke. Der var en meget højtidelig og gribende stemning, og præsten holdt en smuk tale. Han tale om, hvor stor betydning stemmer har – og om nogen var Henrik Leth jo kendt for sin stemme. Alle kendte ham, selv dem der ikke iøvrigt kendte en snus til galop. Som det blev sagt – vi får aldrig en ny Henrik Leth – han var “The one and only”! Så må vi der har kendt ham og oplevet ham så ofte, være taknemmelige og bære hans røst i vores hjerte!

Glad var jeg for, at han og hans hustru Lise fik lov at fejre deres Guldbryllup i sommer, og havde en dejlig tur til Frankrig med børn og børnebørn. Men tænk engang, at stå der efter 50 år alene lige pludselig, uden sin elskede. Det er frygteligt hårdt. Men selvfølgelig var den yngre generation også hårdt mærket af deres elskede far, farfar, og morfars bortgang. Og alene at se det, påvirkede bestemt også andre end jeg!

Det var en fin afsked…

Efter kirken var der inviteret til samling på Taarbæk Kro, hvor jeg så kørte ned. Jeg havde forventet, at skulle have en passager, men det fik jeg så ikke. Jeg havde ingen speciel forventning andet end måske en drink og en sandwich måske, men det var stor frokost med det hele og siddende. Det var et fantastisk lækkert og flot arrangement. Maden var som altid dejlig! Jeg fandt et bord med galopmennesker, og fik lov at sidde med, og det var rigtig hyggeligt. Det hjælper da noget at mødes og tale lidt sammen, selvom sorgen sidder i familien længe, så tror jeg, alligevel det er vigtigt. Jeg savnede det ihvertfald, da min mor gik bort. Efter et par timers hygge og god mad, drog vi hjemover, og jeg kom så hjem for en times tid siden.

4 tanker om "Solen gik ned over en smuk afsked"

  1. En stor mand med en stor stemme, enklere og mere beskrivende kan det vel ikke siges om Henrik Leth.

    Jeg har jo selv været aktiv i en del af hans tid, og vil aldrig glemme dette stykke kulturhistorie af et menneske.
    Jeg vil i al ydmyghed tillade mig, at glædes over, at have oplevet Henrik Leth, en institution kan man vel nærmest kalde ham. Stemmen der, løbsdag efter løbsdag, rungede ud over “mosen” med sine indlevende løbsreferater skal aldrig dø ud.

    Mine varmeste tanker til hans efterladte, Henrik Leth vil altid leve videre for alle os der har haft privelegiet, at være en del af galopsporten sammen med ham.

    Æret være hans minde.

  2. Anjoe – Jamen du har helt ret…. jeg var ihvertfald meget glad for, at kunne vise ham en sidste ære. Han har givet mig utroligt mange oplevelser og det var en katastrofe for mig, da han holdt op 🙁

  3. At kirken blev fyldt til bristepunktet med mennesker samt blomster er helt forståeligt, for Henrik Leths mange år som kommentator og hesteentusiast var unik! Det var godt, at han havde valgt en bisættelse, hvor en del af Jer, der kendte ham, kunne tage en sidste afsked, samt den efterfølgende sammenkomst…

    Selv tilhører jeg gruppen, der i TVs s/h-dage kunne blive grebet, når Henrik Leth nærmest jonglerede med beskrivelser af løbene. Og jo, hans stemme kunne man altid kende!

Der er lukket for kommentarer.