Søndagstanker om TDC og mangler

img_7824opt.jpg
Fra Taarbæk igår, men idag er vejret lige fint

Jeg sidder her og undre mig over flere ting:

Hvordan kan en TDC-tekniker være SÃ… dum, at han kommer på besøg for at ordne det så min gamle far kan komme på nettet, og så gå uden at foretage sig noget som helst. Ovenikøbet opkræver de 5 el. 600,- kr. for det! Stikket som skal sættes i, når man skal have webspeed over kabel-TV, skal i boksen til TV/Radio. Så langt var jeg også med, og har da installeret mit eget herhjemme. Det hjælper jo bare ikke, når boksen ikke kan være der. Teknikeren fra TDC har bare konstateret at det ikke fejler noget, og at vi bare skulle anskaffe os et T-stik, når hovedproblemet er, at den boks, der skal i først ikke kan være der for væggen og skal flyttes – someone help!!!!&%¤## Nu kan vi så starte forfra! Min kære veninde, havde lige skældt ud, og jeg havde forsvaret dem, men det tager jeg altså i mig igen!!! 😉

Ligeledes er jeg ret så ked af, at jeg stort set ingen kommentarer får her på bloggen. Der er en lille hårdnakket skare, der trofast skriver kommentarer, og andre kigger forbi engang imellem med en hilsen. Og bliv endelig ved med det. Men i forhold til antallet af besøg, er antallet af kommentarer alt for lille! Det undre mig, for det kan ikke være kvaliteten af mine skriverier der er SÃ… dårlig i forhold til mange andres, hvor der kan skrives om stort set intet, og alligevel synes hele blogverdenen at de lige skal smide en hilsen. Og godt for dem og jeg gør det også selv, men kan nogen sige hvad hulen min blog har gjort siden den ingen kommentarer får i forhold? Jeg skriver selv mange kommentarer, også hos folk der aldrig lægger kommentarer hos mig og prøver at skabe opmærksomhed om min blog så godt jeg formår, og synes, jeg dækker mange forskellige emner ligeså godt som mange andre. Og derfor forstår jeg det ganske enkelt ikke. Og det gør mig ærlig talt trist, når jeg gør mig umage for at prøve at have en alsidig og pæn blog, som skulle kunne interesserer flere, hvilket den jo så også gør, men meget få siger noget…. Så kommer du forbi – så sig dog noget!! God søndag derude og nyd solen!

30 tanker om "Søndagstanker om TDC og mangler"

  1. Kære Alle – Tak for alle kommentarerne! Jeg har vist været rundt om, med det meste i mine tidligere svar, men jeg vil gerne lige tilføje, at jeg altså ikke mindes at have sagt, at nogens holdninger ikke var ønsket her. Men det er så min hukommelse, men jo alle kommentarer, er da i princippet velkomne. Jeg har ikke tænkt i målgrupper. Det er dem, der har lyst. Er man i holdninger/interesser helt i den anden grøft, eller hvordan jeg nu skal sige det, har man måske mere lyst til at følge en, der ligger tættere på ens eget – hvad ved jeg. Men nogengange kan man jo også få øjnene op for noget nyt. Og jeg har så ganske bestemt tænkt mig, at fortsætte som hidtil. Jeg nyder det, og det er først og fremmest for min egen skyld! Men det er bestemt dejligt, at andre også hygger sig her.

    Jeg vil så gerne give Trusru ret, at det kan være meget at forholde sig til, og nå at læse, hvis jeg “smider” 5 indlæg på en dag, hvilket er sket. Og det var fint med denne debat, for jeg har da fået nogen vinkler på, jeg ikke lige har tænkt på.

    Catarina – Det er siger og skriver sket to gange, at jeg har slettet kommentarer, og der var sproget og tonen SÃ… grim, at det gad jeg bare ikke. Og så har der været en plageånd/syg person der hærgede her en overgang, og det blev selvfølgelig også slettet. Og ja der er altid en større riskiko for at misforstå hinanden på skrifte end face-to-face, det er klart nok.
    Ganske som Anita er jeg ganske rundforvirret nu, og meget, meget træt. Jeg har ikke engang fået skrevet færdig om dagen, men det må blive imorgen el. onsdag, for jeg er kørt helt træt nu. Skal i seng og undtagelsesvis i stalden igen imorgen. Så hvis min skrivfrekvens er faldende indtil onsdag, så er det fordi jeg lige skal lade op! Og ja, nu fik jeg næsten flere kommentarer, end jeg kunne magte, men jeg ER glad, for hver og en – TAK! :d

  2. Deborah, for lige at afrunde min kommentar, så kan jeg ærlig talt ikke huske hvad det var vi var uenige om, men du lod mig vide at min divergerende holdning ikke var ønsket, så det har jeg respekteret og ganske enkelt holdt mig væk.

    Og så tror jeg også man som blogger skal tage i betragtning hvem ens målgruppe er. Jeg er hverken til heste eller store biler, og selvom du skriver om så meget andet, så har vi måske ikke så meget til fælles og derfor bliver besøgene og kommentarerne heller ikke hyppige.

    Det er sundt at kende forskellige livsstile, så klø du på med din. Især med dine gode billeder fra havnen i Tårbæk, var det vidst. Jeg elsker vand, bor i bjerge og ser saltvand alt for sjældent, så tak for de billeder!!!

  3. Citat: “At blive sur løser da ingenting, men hvis det er sådan du har det, kan jeg jo ikke gøre meget ved det andet end beklage det!”

    Jeg tror slet ikke, at Jane er sur. Jeg tror bare hun vælger at skrive et svar til indlægget, som er ærligt og, ikke mindst, konstruktivt, og jeg skal gerne være ærlig og sige, at jeg giver hende helt ret.

    Naturligvis skal tonen være ordentlig og sober, og med dét mener jeg, at jeg heller ikke synes det er okay at kalde hinanden for Store Idiot, Du er Dum, Fatsvag, sige grimme Øgenavne eller andet i den dur – men jeg synes det er helt okay at være dybt uenige. Sådan har jeg det også ovre på min egen blog, men jeg gider så tilgengæld ikke at bruge oceaner af tid på at diskutere, hvem der har ret. Det er simpelthen spild af min gode tid, så jeg vil hellere nøjes med at konstatere, at vi ikke er enige og at det er fair square.

    Men det korte af det lange; så skal man naturligvis være klar til at tage nogle “slag over snuden”, hvis andre ikke er enige i dét, man skriver eller hvis det faktuelle er forkert. Sådan er det at være offentlig og alternativet er, at lukke for kommentarfunktionen, hvilket vil være rigtig ærgerligt.

    Jeg synes det er fedt, at denne her tråd kører. Her er vi både enige og uenige og vi kommer jo fint ud af det med hinanden after all 🙂

  4. Hmm, kommentarer.. Tjoh. Jeg kigger med daglig på din blog og jeg smider en kommentar når jeg synes jeg har noget ”begavet” at tilføje.. 🙂 Men jeg læser væsentlige flere af dine blogs end jeg skriver kommentarer til, men det synes jeg egentligt er ok.. Vi har forskellige interesser, og sådan er det og skal være. Jeg har det fint med at folk kommenterer mine egne blogs, men jeg har det også fint hvis de lader være.. Sagt med andre ord, det er ikke derfor jeg personligt fyrer blogs ud i æteren. Jeg skal så erkende at det er skide dejligt med lidt opbakning og måske et spark i røven engang i mellem, så jeg ikke søber mig selv ind i ynk. Smiler.
    Jeg har selv tænkt samme tanke som du beskriver i denne blog, hvorfor er det mon ikke flere der skriver noget? Jeg har jo væsentligt flere besøgende end kommentarer, men når jeg reflekterer over det jeg skriver så kan jeg sagtens forstå at folk ikke gider at kommenterer det.. Hvad skal de skrive? Det er som sagt heller ikke det væsentlige for mig, jeg skal have luret de 365 stk. af som led i mit eget personlige projekt.. så er jeg sådan set færdig.

    Og skal jeg give dig noget konstruktivt kritik, så vil jeg sige at du skriver rigtigt mange blogs på en dag.. Og det er dejligt, det er din blog.. men det er også meget at forholde sig til hvis frekvensen af kommentarer skulle øges.

    Smil herfra..

  5. Jeg har ligesom Jane Zwicky-Broström oplevet, at læse kommentarer hos dig, hvor andre er uenige med dig, for efter nogle timer, at finde ud af at svaret er slettet, og du derefter er kommet en kommentar om, at du ikke ønsker useriøse kommentarer. Så derfor har jeg tænkt for mig selv ”her gider jeg ikke lægge kommentarer, for det kan være de bliver slettet”.

    Du skal selvfølgelig skrive om alle de ting/emner du har lyst til, men du må også forvente at det er forskellige meninger om dem. 🙂

    Husk også, at det skrevne sprog ikke er så nuanceret som det talte og det dertilhørende kropssprog.\:d/

  6. Da jeg kommenterede, var der ikke nogen kommentar fra Jane, det er der nu, og den er dateret før min kommentar, så den har nok været en tur i spamfiltret (og mon ikke det så også er dér hendes tidligere “slettede” kommentarer er endt) – Og så vil jeg give Deborah ret, lad være med at gå ud fra at en kommentar er blevt slettet, spørg først om blogejeren har tjekket sin spamkø, meget ofte er det nemlig dér den er endt, og med alle de spamkommentarer man får (jeg får i hvert fald mange!), kan det være endog meget tidskrævende at kigge dem alle sammen igennem for at se om ikke der skulle være nogen der ikke slap igennem nåleøjet…

  7. Jeg blir’ helt rundforvirret af at læse ‘indlæg’ her, men efter at have læst det én gang til og så erstattet ordet ‘indlæg’ med ‘kommentarer’, så så jeg pludselig lyset 😀

  8. Det var godt at se, Deborah. Jeg kan forvisse dig om at der ikke var noget uartigt eller frækt i de 2 indlæg.
    Jeg skrev simpelt hen om hvordan jeg ville tacle at blive ignoreret af et supermarket. Hvis man sender en klage, går de til “købmanden”.
    Så den videresender han naturligvis ikke, da det er HAM der danner forretningen. Det ,jeg ville ha’ gjort var, at enten få et møde med ham “Face to face” – eller skrive en klage med KOPI til ledelsen i selve koncernen, og HUSKE at skrive: “Med kopi til”. Det gi’r pote.
    Så andet drejede det sig egentlig ikke om.
    Hvis du har ofattet at “gå til HOVEDET i stedet til Rø…. så beklager jeg det da, men det er et meget gængs udtryk.
    Nu ka’ du da ikke klage over ikke at ha’ fået respons, hva’-SMIL.
    HHHilsen fra Jane

  9. Jane – Jeg har ikke fjernet nogen af dine indlæg, og hvor de er blevet af, ved jeg ikke. Jeg har kun fjernet 2 indlæg i min tid, og det var fordi folk talte grimt og brugte en grim tone. Og nej jeg kan ikke forvente, at folk er enige med mig, og det skal de/I heller ikke være, men en ordentlig tone, synes jeg bestemt, jeg har lov til at kræve her. Hvis der var indlæg der forsvandt, kunne du jo evt. have sagt det til mig istedet for at gå ud fra, at de var slettet. At blive sur løser da ingenting, men hvis det er sådan du har det, kan jeg jo ikke gøre meget ved det andet end beklage det! Og nej jeg har ikke slettet dit indlæg – selvfølgelig ikke! 😮

  10. Irene – Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde, har bedt dig holde dig væk direkte! “Sådan i runde tal”???? Jeg ser skam også kommentarer som en god bonus, men derfor har jeg (synes jeg) lov at ønske flere? Folk med anden holdning er selvfølgelig velkommen til at kommenterer også, sålænge de holder en ordentlig tone.

    IGEN – Nej heste er ikke for alle, men jeg skriver altså også om meget andet, der kan kommenteres på!

  11. Hej Deborah,

    Jeg besøger ikke din side så ofte, mest fordi heste ikke lige er mig. Og så har du engang i tidernes morgen bedt mig om at holde mig væk, sådan i runde tal, fordi jeg havde en anden mening end dig, det gav ærlig talt ikke ret megen lyst til at kommentere eller genbesøg.

    Og så ser jeg iøvrigt kommentarer som en dejlig bonus og ikke andet. Det er glæden ved at skrive, der betyder noget for mig.

    Bedste hilsner,
    Irene

  12. Deborah jeg tror du fuldstændig har misforstået hvad jeg mente!!! Ingen grund til at kalde mig uretfærdig eller bruge store bogstaver.

    Det er da fint nok at lukke for kommentarerne, og jeg har ikke skrevet at jeg synes det var dårligt. Jeg skrev bare at havde tænkt at kommentere, men ikke kunne komme til det 😉

    Jeg har heller ikke sagt du var sidst i rækken, blot at hvis du på en dag har skrevet 5 indlæg, og jeg læser din blog kl 23, er det som oftest det seneste indlæg jeg læser, og ikke de fire andre.

  13. Anita – Jamen man må jo heldigvis gøre som man lyster, men jeg synes da, det er trist hvis folk kun skriver, hvis de føler sig provokeret, eller vil være negative… men det er så bare mig. Men du har da helt ret i, at man ingen regler kan stille op for, hvilke indlæg, der giver respons. Som du er inde på, er det ofte det modsatte af, hvad man ventede.

    Søren – Tak for din venlige tanke. Har ikke haft tid til korkunsten endnu, det kommer!

    Lone og Mahalo – Jamen jeg vil lige slå fast, at jeg heller ikke blogger for andre eller for kommentarerne! Det glæder mig da, at du kommer forbi dagligt, men du er jo så heller ikke en af dem, jeg egentlig “var ude efter” i mit oplæg, men da jeg ikke kan “angribe” (forstå mig nu ret) specifikke personer, og så sandelig heller ikke vil, så får jeg jo også repons fra jer som måske generelt ikke kommenterer ret meget. Det er også fint nok, for jeg vil da gerne høre sagen fra alle side, men var også meget interesseret i dem, som kommenterer meget, men bare ikke her 😀
    Du har helt ret, det tager MEGET tid! Både og holde en blog og læse og kommenterer, og det skal jeg selvfølgelig også huske. Jeg har da mere tid end de fleste, og jeg må da også nogengange droppe at nå rundt til “de sædvanlige”, hvis jeg også skal nå, dels min egen og andre ting – og det skal jeg jo 😉 Det glæder mig, at du synes, jeg gør det godt – det glæder vel altid, når andre kan lide, hvad man laver. Og jeg er også HELT klar over, at manglende kommentarer ikke er ensbetydende med, at folk ikke kan lide… Jeg skal nok fjerne smiley’en, når du er ked af den Lone 🙂

    Kaja – Jamen du er da en af dem, der er flinkest til at kommenterer, så bare tag det roligt. “For lidt” er jo så relativt, men jeg har bare undret mig, over spørgsmålet i forhold til nogen andre blogge, og om der var noget galt med min, hvilket jeg ikke selv synes. Jeg skriver om de ting, jeg synes lige falder mig for, og som jeg synes, jeg må have ud. Naturligt er der en del om hestene, da de fylder meget af mit liv. Men heldigvis er der da givet udtryk for, at jeg er alsidig, hvilket jeg da også gerne skulle være, for jeg har da mange interesser.

    Therese – Jeg kan sagtens relaterer til den med, “at være sidst i rækken” – eller bare være for træt til el….. slet ikke noget om det. Den med “lukket for kommentarer” synes jeg nu godt nok er uretfærdig, for det er sket 2 gange i helt min blogkarriere! Den ene gang var der en der BESTEMT ikke kunne finde “kammertonen” og det gider jeg bare ikke have her, og det synes jeg er okay. Og den anden gang besluttede jeg bare på forhånd, at jeg ikke havde lyst til en diskussion, og det synes jeg også godt man kan.

    Emmaline – Dejligt du er tilbage – jamen det forstår jeg godt, og sådan har jeg det da også selv nogengange! Håber også du har haft en god søndag aften. Den er ved at være til ende nu…

    M-Alo – Jamen du har helt ret. Hvis de læser i feeder el. noget, så ser de ikke nødvendigvis billeder. Sådan gør jeg så ikke, jeg læser overskrifter i min browser-feed (hedder det det?), og er der så en overskrift der fanger, el. et nyt indlæg bare hos “de sædvanlige” så smutter jeg da ind på bloggen og da især hos dem, hvor jeg ved, der er billeder.

    Holme – Nej du er bestemt ikke en af dem, jeg “klager” over eller rettere undre mig over. Du er sød til at smide en hilsen, og jeg bliver altid glad for dem. Jeg glæder mig bestemt over, at så mange læser med og jeg har da også (heldigvis) nogen der glæder sig over billederne af hestene, omend de ikke er hestemennsker. Det kunne glæde mig meget, om min blog kunne fremnme interesen for heste generelt, men selvfølgelig især for galopsporten. Og klart varmer det mit hjerte at du nyder historierne om dem – det i sig selv er en god ting. Det med at du render ud og spiser er jo heller ikke noget ringe resultat 😀 – det er nok ofte sådan både for også forfattere, at det man skriver har større efffekt end man nogensinde helt får begreb om…..
    Jeg synes ihvertfald det er rart med noget respons, og det fik jeg ihvertfald her. Til gengæld har jeg svært ved at forstå dem, som har åbent for kommentarer, men som overhovedet ikke reagerer på dem. Så mister jeg ihvertfald lysten til at kommenterer, men også det, har jeg været meget omhyggeligt med lige fra starten.

    Konklusionen må være At jeg glæder mig over alle jeres søde kommentare her, de mange læsere og NÃ…R jeg iøvrigt får kommentarer – med andre ord, at glædes over det jeg har, og ikke ærge mig over, hvad jeg ikke har. Egentlig lidt sjovt, for det er noget, jeg ellers synes, jeg er god til, men lige her, skal jeg så øve mig lidt mere – Tak for jeres indspark!!! 🙂

  14. Ja, jeg tror ikke jeg er den af dem du klager over 😉 Men det er vist ret normalt at man får meget få kommentarer i forhold til hvor mange besøgende man har.
    Jeg regnede en gang på det i forhold til min egen (daværende) blog. Uden at være helt sikker på tallene, som jeg lykkeligt har glemt igen, så er var det kun en temmelig lille procentdel som nogensinde skrev og kommenterede.
    Det bliver også bakket på af de store blogge med mange besøgende. Se eks. på Uriasposten.net. Han har 2.500 unikke besøgende om dagen, men alligevel ligger hans kommentargennemsnit på en 20-25 stykker (nogle gange rigtig mange, andre gange meget få). Det giver immervæk en kommentarandel på omkring én procent, og det uden at have korrigeret for at mange kommentarer kommer løbende henover en uges tid (dvs. ~2500 x ~7 = ~17500). Det samme gælder for de store websites, eks. eb.dk der med sine 790.000 besøgende slet ikke kunne holde siden kørende, hvis mere end nogle meget få procent kommenterede.

    Jeg kan sagtens forstå at det er langt mere motiverende at skrive når man får noget respons, men jeg tror ikke du kan gøre så meget andet end at glæde dig over at mange faktisk læser hvad du skriver, uanset om de føler lyst til at kommentere på det.
    For de fleste dygtige bloggere sker det jo desuden at man skriver noget der rammer lige plet i mange menneskers hjerter og/eller hjerner, hvormed man får langt flere kommentarer end normalt. Det gælder jo også for din blog.

    Sidst er det jo også sådan at du sjældent er direkte provokernede, det betyder at færre føler at de bare MÃ… brokke sig eller råbe op om hvor meget ret du har 😉
    Jeg kommenterer eks. sjældent på dine heste- madindlæg. Hestene fordi jeg nyder historierne men ikke har noget specielt at sige, maden fordi det gør mig sulten, så jeg smutter ud og spiser – og så det ikke en gang løgn.

  15. Det med at du ikke får så mange kommentarer som du gerne vil have, kan også hænge sammen med den måde folk ser dine indlæg på.

    F.eks. læser jeg alle blog-indlæg via min feed reader (Google Reader), og kommer kun sjældent ud på folks blogs. Dermed er det faktisk sjældent jeg ser andre folks kommentarer til indlæggene (hvilket ofte er det der får mig til at kommentere). Kun når et indlæg virkelig fanger min interesse (det gør heste indlæggene ikke) kigger jeg forbi bloggen, ellers bliver jeg som regel i feed readeren.

    Og ellers vil jeg blot erklære mig 100% enig i Anitas 1. kommentar.

  16. Hvis der er én ting jeg har lært her i blogland, så er det totalt umuligt at forudsige hvor mange kommentarer man får :-\ Indlæg man kaster ud i forbiarten får mange og indlæg man har brugt langt tid på får måske ingen – men derfor kan det alligevel godt være det bliver læst 🙂

    Jeg synes bestemt ikke din alsidighed fejler noget og selvfølgelig skal du skrive om heste ellers er det ikke dig 😉 men der kan være dage, hvor tiden er knap, så indlæggene bliver læst, men kommentarerne bliver der ikke tid til uanset hvor interessante de var :-??

    Ha’ en god søndag aften 🙂

  17. Da jeg begyndte min blog, gik jeg meget op i hvor mange kommentarer der var hver dag til hvert indlæg.
    Som Anita skriver, nogle dage er der dødt, andre dage vil alle kommentere ens indlæg uanset.

    Jeg blogger ikke for at få kommentarer, men jeg bliver da bestemt glad når jeg får dem. Når jeg læser på folks blogs, kommenterer jeg hvis jeg har noget at sige. Hvis jeg intet har at sige, bliver det en ligegyldig tom kommentar, og det er vel ikke til gavn for nogen?

    Når det gælder din blog, er det ikke tit jeg kommenterer. En gang husker jeg at jeg ville kommentere, men der var lukket for kommentarfunktionen. Kan ikke huske hvad det var indlægget var om, men det var enten noget politisk eller noget i den dur, der skabte lyst til en kommentar.

    Jeg klikker ind på din blog dagligt, i min blogrunde, men da det ofte er om aftenen ser jeg som regel dit sidste – ud af som oftest – mange indlæg, og det bliver til at jeg kun får læst det sidste for jeg “har ikke tid” til at læse 5 indlæg når der lige er 20 andre blogs jeg skal holde mig ajour med 🙂 Så muligvis er der da indlæg jeg ville have kommenteret, men jeg ser dem ikke.

    Glæd dig over dem der er og som kommer, og gør som du gør. Skriv og hyg dig med bloggen, og nyd al den sociale cyberkontakt derude.

    God søndag aften 🙂

  18. Hej Deborah.
    Du må også have en god søndag. Nu er dagen snart smuttet, for vores vedkommende i dejligt selskab med vores naboer.
    Jeg er ked af, du får for lidt kommentarer. Jeg vil for så vidt gerne kommentere noget mere, men synes tit det kniber for mig at finde de rigtige ord, i stedet nyder jeg bare dine skriverier uden at kommentere.
    Hav en god aften mange hilsner fra Kaja

  19. Jeg har ikke kommenteret hos dig i meget laaaaang tid, dels fordi jeg skulle jeg prøve at sætte min egen blog op, også fordi, der kom så mange nye blogge, man skulle prøve at når at læse.

    Det er rigtigt som det bliver sagt, at det tager lang til at besvare – så jeg har ikke en imponerende blogliste, jeg følger, men kun nogle få, jeg føler, at jeg kan “være med i” (akkurat ligesom din blog, til at begynde med, hvor jeg kommenterede flittigt).
    – Men som Anita skriver, når du skriver om hestene, så er det et så specielt emne, (ligesom mit maskinbroderisyning! det kan jo umuligt fænge alle!), så det læser jeg ikke så grundigt;-)

    😕

  20. Hej Deborah!
    Jeg har skrevet flere kommentarer hist og pist, meeen, – – – nogle er blevet fjernet.
    Selv synes jeg absolut ikke at de var “negative”, blot et svar på hvad JEG mente og en fremgangsmåde jeg ville anvende i en given situation.

    Når man går ud og spørger: Hvad mener I, – er det ikke for skrapt???
    Så må man også forvente at NOGEN af dine læsere kommer med deres ærlige mening. Og så er det ikke hverken særligt pænt, hensigtsmæssigt eller seriøst, bare at slette et indlæg fordi svaret ikke lige var det man havde “regnet med”.
    Hvis man søger konstruktiv kritik/ dialog, må man også ha’ så meget hår på brystet at man kan ta’ det.
    Svaret kan ha’ stået der i mange timer, ADSKILLIGE kan ha’ nået at læse det, for så at finde, at det pludselig er fjernet.
    Når en årvågen og interesseret læser finder ud af det, vil han/hun måske tænke: Sker det samme med MIN kommentar, så gider jeg faktisk ikke.
    Spild af tid. Hvis der kun må stå sådan noget som “god bedring”, Ã…h- hvor er det synd for dig, eller jeg elsker også grå missekatte.

    Så er der tale om MONOLOG og ikke det du søger, menlig DIALOG.
    Jeg er overbevist om at svaret på dit spørgsmål MÃ… ligge i disse linier.
    På et tidspunkt, blev jeg selv så vred, at jeg sagde til mig selv: Denne blog bruger jeg aldrig 5 minutter mere på. Og der gik LÆNGE før jeg gik ind på den igen.

    Så mit råd til dig hvis du gerne vil ha’ DIALOG på din blog, så lad være med at slette indlæg der ikke lige er i dit kram. Du har al mulig ret til at komme med kommentarer om supermarkeder, politikere og hvad ved jeg.

    Men du må også indse, at når du efterlyser kommentarer, så må du også forvente, at det ikke er alle der tænker,- ville gøre- alting på samme måde som dig.
    Jeg regner da også med at dette er slettet i morgen, og – – så vil jeg ønske dig al mulig held og lykke med din blog i fremtiden.

    De bedste hilsner fra Jane

  21. Jeg blogger ikke for at få kommentarer. Jeg begyndte, fordi jeg syntes det er sjovt at have sin egen side, hvor jeg kan skrive de små ting i hverdagen ned – og sætte billeder ind dertil. Jeg tror egentlig ikke, jeg gør det for andres skyld. De fleste af mine indlæg lægger slet ikke op til en kommentar.

    Jeg syntes derimod din side er meget alsidig og er herinde engang imellem for se, hvad du har gang i. Jeg er ikke flink til at kommentere i blogland. Det tager utrolig meget tid. Man skal være hjemmegående, hvis man skal kunne nå hele vejen rundt. Men jeg læser en del, nikker og bifalder, smiler, bliver ophidset osv. osv. Men det bliver ved det.

    Mest af alt elsker jeg at se smukke billeder. Og dem er der mange af i blogland – også på din :o)

  22. Nogle gange oplever jeg, at jeg skriver et fjollet og egentlig totalt åndsvagt indlæg, men at det lige præcis er dét, som giver en del kommentarer. Jeg tror det er fordi, det er letfordøjeligt og ikke for seriøst.

    Andre gange, når jeg endelig tør, så ruller jeg mig ud i de store skriftlige følelser og kan mærke, at det lige netop er hér, jeg kunne have haft brug for de kommentarer, som det fjollede indlæg gav mig. Hvis det er et emne, jeg har brug for at få lidt opmuntring af – men da udebliver de… kommentarerne.

    Nogle dage ser jeg, at kommentarerne vælter frem, som om hele blogverdenen læser og har lyst til at svare på én og samme tid. Andre dage er der dødsens stille!

    PS. jeg tror faktisk ikke engang jeg gad at kommentere mine egne indlæg, hvis de var skrevet af en anden. Helt ærligt. De er for svære at kommentere på, hvis alt ikke skal gå op i den samme rille 😉

    PPS. jeg læser sindsygt mange blogs hver dag, men det er sjældent jeg kommenterer på dem. Ofte har jeg slet ikke lyst, men har kun lyst til at blive “underholdt” og tiltider har jeg lyst til at blive klogere og så vælger jeg blogs derefter. Så er der nogle, der rent faktuelle er dybt godnat og så giver jeg mit besyv med – hvis jeg gider! 😉

    Sådan bruger jeg mest blogfænomenet, fordi det passer godt til mig…

  23. Anita – Hm, nej jeg er godt klar over, at jeg ikke skal måle popularitet i kommentarer, for så bliver jeg, som du siger skuffet. Men stadig. Jeg er OGSÃ… godt klar over at alle ikke kan forholde sig til hestene. Det skal de heller ikke MEN, jeg synes dælme da, jeg skriver om MANGE andre ting end dem??? Jeg har prøvet forskellige typer indlæg af, også for at se reaktion – jeg har prøvet lange, korte, seriøse og ikke seriøse m.m., og stadig ikke noget…. Forleden tænkte jeg, at folk måske synes, jeg var “overfladisk” i mine indlæg og skrev et indlæg om at miste, og tanker omkring bisættelser – det burde da for hulen være noget, alle kan tale med om, eftersom – så vidt vides, vi alle skal dø, og alle har mistet nogen? Ikke så meget som en eneste kommentar har jeg fået – og det er ikke fordi jeg blogger kun for kommentarerne, men det er da også rart. Jeg blogger, fordi jeg synes det er sjovt, men jeg undre mig når jeg ser, hvad der kommenteres på andre steder…… Men du har da ret, det kan da godt være, at det er forbeholdt nogen ganske få, at få alle kommentarerne, og det må jeg jo så forholde mig til. Jeg er ihvertfald glad for dit indput, da du jo har været med i mange år, og måske har “fingeren på pulsen” på en anden måde end jeg måske har. Så tak for du gad skrive et langt og godt svar 🙂

    Anette – Jeg er skam også MEGET glad for, at så mange læser med – ganske bestemt, det skal ikke forstås sådan. Jeg undre mig bare alligevel, som du jo også har gjort. Og selvfølglig er det forskelligt hvad man har lyst til at kommenterer på – men så er det jeg spørger – er jeg ikke alsidig? Jeg er da som nævnt klar over, at hestene ikke er alles gebet, og det er okay. Men jeg synes dælme da at jeg har skrevet om meget andet. Og ja det er så også forskelligt, hvem der skriver og kommenterer i forhold til det faktum, at vi netop er forskellige. Jeg er måske mere ude i, om I synes, jeg specifikt gør noget så meget anderledes end mange andre, for det føler jeg jo ikke. Også tak for din kommentar på det. Vi får se, om der kommer en snak på det. Det ville da være rart…. God søndag 🙂

  24. P.S og så vil jeg give Anita ret i, at man (jeg) kommentere på det man har interesse i og følelser for – og det er jo heldigvis forskelligt fra person til person 🙂

  25. Jeg har også en blog med forholdsvis mange læsere og forholdsvis få kommentarer. Og jeg har også tænkt de samme tanker som dig.

    Men jeg har valgt at se sådan på det: De indlæg jeg skriver er for min egen skyld, en slags offentlig dagbog og jeg er bare glad for at så mange overhovedet GIDER at læse mine skriblerier.

    Og jeg læser også selv blogs, hvor jeg ikke kommentere hver eneste indlæg men alligevel følger med.

    Også god søndag til dig 🙂

  26. Jeg siger gerne noget, men jeg er bange for, at det ikke er dét, du måske har mest lyst til at vide – men jeg prøver. Især fordi vi før har talt om det andetsteds og at min mening/holdning ikke er ny (for dig)…

    Jeg har det stadig sådan, at jeg springer over bommen, hvor hesteindlæggene flyder. Min interesse for heste er lig nul og derfor får jeg personligt intet ud af at læse om det/dem og så handler jeg på det – ved at hoppe dem over og gå videre til næste blog.

    Jeg har det også stadig sådan, at man ikke skal blogge for at få kommentarer, for så går man lynhurtigt død. Dengang jeg selv startede, “higede” jeg nærmest også efter at få nogle ord med på vejen, men måtte relativ hurtigt indse, at det aldrig ville komme til at ske, dersom jeg blogger ret ensidigt og ensporet. Min blog er en tur ud af livets landevej og det genererer ikke ret mange kommentarer, medmindre man virkelig skriver om noget, som ALLE kan forholde sig til og måske selv har prøvet – eller, at man direkte stiller spørgsmål ud i æteren, hvilket jeg så OGSÃ… har en mening om… men den lader jeg ligge. Folk må gøre nøjagtigt, som de selv lyster det 🙂

    Skrivestilen er også en side for sig. Jeg skriver nogle gange som jeg taler og det kan være svært at læse for andre, men der findes, realistisk set, nogle blogs, som er noget mere læsevenlige og godt formulerede, end andre. Der kommer, så at sige, for mange fyldord ind, som egentlig er meget overflødige og det kan vanskeliggøre en læsning og når det forholder sig sådan, så kan det være sværere at kommentere på. Så kan man gå en tand længere ud og tænke på den tid, vi bruger på at læse blogs. Dér kan det være rart, om man finder en eller flere blogs, som er knapt så tunge at læse (og med knapt så laaaange indlæg), for vi vil jo også gerne have tid til andet og mere, end bare Bloglandet.

    Jeg sidder med fornemmelsen af, at du måler popularitet i kommentarer. Det skal du naturligvis have lov til, men jeg er bange for, at du vil blive ualmindeligt skuffet gang på gang og det vil være rigtig træls.

    … … …

    Se.. nu fik du prikket til et emne, som mindst én blogger kan kommentere på. Det skulle undre mig, hvis der ikke er flere, som kan give et besyv med i snakken om kommentarer 😉

Der er lukket for kommentarer.