Mig – den hvide tornado!

Jeg har været sindssygt flittig idag. Og jeg har været den hvide tornado i egen høje el. lave person, om man vil 😉 Jeg købte den her sprayting for noget tid siden, og idag kom den i sving for første gang, og den var dælme god. Det er længe siden, mit badeværelse har været SÃ… flot! Så jeg kan kun anbefale den. Ingen kalk næsten tilbage på mine fliser og amatur – og det skal siges, at de var slemme!:O

Al den rengøring – udover badeværelset også tørren støv af, støvsugning, og gulvvask, krævede sin energi, så jeg endte med at sidde i den store stol og kæmpe for at holde mig vågen. Det skulle jeg ligesom, for jeg fik kaffebesøg. Trods løfter om det modsatte havde Dorte taget muffins med. Nej de var gode – med chokolade. Har iøvrigt fundet motivation igen, og har virkelig passet på her i weekenden, også selvom man tæller muffin med, er det gået okay. Det var skønt at se Dorte – det var for længe siden sidst, og vi løb da også tør for tid. Men så må vi lave en aftale snart igen. Men vi nåede da lidt af hvert, og jeg fik også afklaret nogen computerting for hende. Bl.a. fik vi hende meldt til Facebook også 🙂

Imorgen går turen til stalden. Heldigvis har jeg bilen. I det blæsevejr er det dejligt! Og så nyder jeg, at her dufter rent og lækkert over det hele og er så ryddet som længe…. reoler bare kom an – det bliver her i ugen, jeg får dem bestilt.