Suppevejr

img_8317opt2.jpg

Jeg skal ikke sige, hvordan vejret har været i andre dele af landet idag, men her har det været suppevejr. Dermed ment regn og rusk. Jeg lavede suppen dels derfor, men også fordi jeg har fået lidt “blod på tanden” til at tage et ordentligt nøk med POINTS igen. Det skal dog siges, at jeg var på vægten forleden og jeg har ikke taget et gram på, hvilket jo viser, at når jeg kommer ned, hvor jeg skal så forhåbentlig ikke får svært ved at holde vægten med mit nuværende aktivitetsniveau. Hvilken skøn ting. Nu skal jeg så bare have de overflødige af, selvom det langtfra er bare. Men der kommer sommerligt besøg her, og da vil jeg gerne have smidt størstedelen. Faktisk skulle jeg have smidt det hele nu, men bare det går den rigtige vej, så må det altså tage lidt længere, hvis det er det, der skal til. Idag har jeg så fået det antal points, jeg skal have eller det mindst tilladte – lad mig sige det sådan, og jeg er slet ikke sulten.

Helbredet ter sig, og feberen er sådan næsten væk. Hovedet brokker sig stadig, så nu ser vi, hvordan det går. Hvis jeg er frisk imorgen har jeg evt. en lille udflugt planlagt.

Min lille beskedne suppekogning var godt inspireret af en af mine favoritkokke Rick Stein, som var på fjernsynet idag med Rick Steins Food Heroes – dejlig mad og skønne udsendelser. Har du aldrig set nogen af hans udsendelser, kan de varmt anbefales.

2 tanker om "Suppevejr"

  1. Ja vejret er lige til suppe. Også i Jylland.Her til morgen øs-regnede og himlen er meget grå.

    Rigtig god weekend.

Der er lukket for kommentarer.