Vi tussede dernedad, og var lige udfor og Birgitte spurgte, om vi ikke skulle gå ind hos Royal Copenhagen (sitet findes kun på engelsk, hvilket jeg synes er dybt mærkeligt – vil skrive til dem og spørge, hvorfor dem, som ikke taler/læser engelsk ikke må få info). “Om jeg havde set dem male?” – og nej det havde jeg ikke, så vi gik ind. Og det er jeg vel nok glad for, vi gjorde. Det var super, superflot.
Det er heldigvis blevet moderne igen med håndmalet porcelæn, og alderen falder. Birgittes søn, som fylder 25 lige om lidt, er et godt eksempel på det, han samler på mega-musel. At jeg så gerne ville have den “rigtige” (hvis jeg skulle have), er en anden ting, men jeg synes da, det er super, at der er noget for alle generationer.

Wow, siger jeg bare – bemærk fiskefadet i bagrunden

Denne monsterstore terrin kostede 29.900,- kr. – den var fantastisk

En japansk turist får lov til at male


Meget smukkere bliver det ikke – roser – jeg elsker dem

Nøjagtigt det her sæt havde min mor, så derfor skulle det lige foreviges. Det blev så ikke mit, men meget smukt er det

Kuplen dækker over “Kongetrappen”, som er af marmor, og var i gamle dage en privat indgang til de Kongelige – det fortalte den søde dame, der passede den afdeling mig, da hun så, jeg fotograferede
Alle billederne fra besøget hos Royal Copenhagen ligger her.
[...] og jeg er helt vildt glad for det smukke æg. Endnu mere sjovt er det jo, at vi sidste år netop var på Royal Copenhagen. Derudover havde hun smukke Påskeliljer med fra haven. Flere af dem [...]