Hverdagens stille stunder

img_8558opt.jpg
I baggrunden Cathrine på Vida Nova og Maria på William Tell, efter dagens sidste tur

Lige så meget som jeg elsker en løbsdag, lige så meget elsker jeg hverdagens stille stunder med tøserne i stalden. Når man får en sludder, mens man sadler op og når tøserne kommer hjem efter en tur og skal have den her “Guldvask”, som det nu er blevet til, efter endnu en af Cathrines navngivninger. Man kan ikke andet end elske hende, for hendes søde og sjove indfald, oveni at hun er hamrende dygtig.

Det er rart at gøre sit for, at tingene fungerer, og nusse om hestene, som jeg elsker allesammen, omend man ikke kan have et lige nært forhold til dem alle. Jeg er nok ikke så hurtig, jeg skal have lidt tid til at arbejde mig ind på de enkelte heste, og nu er jeg ved at have en fornemmelse af dem allesammen og kan endda ihvertfald tæt på, kende forskel på også Fauve og Manon ;-)

Det her billede er så fra igår, da tøserne havde redet sidste lot. Jeg havde haft en lang dag, fordi jeg var vågen kl. 5. Da jeg kom ned i stalden var Inge der, og Maria var ved at sadle Finish af. Så gik dagen sin gang. Vi var nede og inspicerer banen en tur. Ikke just opløftende. Det var til gengæld min ridetur :D Jeg var en tur i skoven på Lights and Stars, og det var en stor glæde og skønt at se Dyrehaven fra hesteryg, på en baggrund af blå himmel. Som afslutning på dagen, tog jeg mig sammen og pudsede sadel og hovedtøj for vores anden jockey i huset – vi har en gentlemanaftale, så nu glæder jeg mig til min modydelse snart ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield