Bogpakke


img_8956iopt.jpg

Nu fortalte jeg jo om min Påskepakke forleden. Samtidig var der kommet bøger fra Saxo, som jeg bestilte under udsalget.

Der var 3. “What not to Wear – the rules”af Trinny Woodall og Susannah Constantine. Jeg ser deres programmer, som jeg synes er helt skønne. Og det var en bog, jeg stod for at ville købe alligevel, og når den så stort set intet kostede, røg den i kurven. Når jeg nu går tilbage og kigger iikke udsalgspriser, kan jeg se, jeg har gjort nogen store “kup”, og det er da skønt.

Så var der en selvudviklingsbog. Jeg ved ikke, hvordan den er, men eftersom jeg opfatter mig selv som “Highly sensitive” må den være lige sagen og som den anden, var den helt vildt billig. Den hedder “The Hightly Sensitive Person in Love” af Elaine N. Aron, og er den god kan jeg jo passende finde “The Highly Sensitive Person”, for en sådan findes også.

Sidst men ikke mindst, købte jeg også for en utrolig billig penge en kogebog med de 30 vigtigste opskrifter i syrisk og libanesisk madlavning. Jeg elsker den slags mad, så den var et must, når den var SÃ… billig. Den hedder Khanakans køkken af Fayez Khanakan.

Jeg synes, I skal have en enkelt opskrift fra bogen, men det skal jo så siges, jeg ikke har prøvet nogen af dem endnu.

Klik nedenfor for opskriften på Makqluba – som betyder “vendt på hovedet”

Makqluba – som betyder “vendt på hovedet” på arabisk
(4 personer)

500 g løse ris
300 g lamme- og kyllingekød (i små terninger)
1 blomkål
5 babyauberginer
3 løg
50 g pinjekerner
Majsolie (til friturestegning)
Kryderier: Salt, sort peber, stødt spidskommen og kardekomme

Skyl, tør og halvér auberginerne. Skyl, tør og del blomkålshovedet i små buketter. Frituresteg dem hver for sig i en dyb pande til de får en gyldenbrun farve.

Brun pinjekernenrne i smør til de bliver gyldne.

Skyl risene et par gange i koldt vand.

Hak løgene og svits dem i smør i en stor gryde til de får en gyldnbrun farve. Tilsæt kødet og smag til med salt, sort peber, spidskommen og kardemomme. Lad det simre ved svag varme i ca. ½ time til kødet er dejlig mørt.

Fordel auberginer og blomkålsbuketter ovenpå kødet. Tilsæt de skyllede ris. Hæld til sidst så meget vand ved, at blandingen er dækket. Kom låg på og lad rettenkoge i ca. 20 minutter ved svag varme. Bagefter flyttes gryden over på en rist, hvor retten hviler i 5 minutter.

Tag derefter låget af og læg et stort fad ovenpå gryden. Tag godt fat om gåde gryde og fad og vend derefter gryden på hvoedet, så fadet kommer nederst. Fjern gryden. Drys pinjekerner over retten og server den med yoghurt naturel og agurkesalat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield