Hvorfor kan man ikke….

img_5311opt.jpg

få motivation på pille? Tjah, det ville ihvertfald være rart, når man som jeg har gjort mister den. Jeg taler selvfølgelig om de berømte kilo der skal af. Nu har jeg haft tabt den helt, men nu kan jeg heldigvis mærke, den er ved at være på plads igen, og den skal have en ordentlig skalle.

Hvad der blev af Weightwatchers? Jamen de lever da stadig og møder holder de også. Og det er også en fin ting, men vores konsulent gjorde INTET for mig overhovedet. Efter min mening var hun den forkerte person til det sted. Ikke som konsulent, men geografisk placeret. Mig kunne hun ikke give noget. Desværre! Og så er det altså for dyrt og rende der hver uge, hvis man ikke får noget med hjem. Helt anderledes motiverende var den konsulent, jeg i sin tid havde i De Danske Vægtkonsulenter, men hun holdt også op igen og startede sit eget, som så siden gik rabundus, men det er en helt anden historie.

Motivationen titter frem og det kommer også til at mærkes her, for de penge jeg sparer på turen til møder, skal bruges på sund og lækker mad, indenfor mine points. Vi tager en tur til, og dennegang skulle det gerne holde til jeg har tabt det hele!!!

So help me God!

11 tanker om "Hvorfor kan man ikke…."

  1. Vi, jeg og en anden, valgte også at droppe ud af WW efter en rum tid. Vi fik simpelthen for lidt med os ift. prisen vi skulle give. Også selvom vi tabte kiloene.

    Og efterfølgende har jeg mange gange tænkt, at selvom jeg kun har været på decideret slankekur, eller livsomlægning som jeg hellere vil kalde det, sølle TO gange i mit liv, så ved jeg også, hvilken af de gange, der var allermest effektiv!

    Det var dengang, jeg besluttede mig for at tænke mig om en ekstra gang, inden jeg stoppede munden for fuld. Tænkte fornuftigt og ikke hverken i point, punkter, pulver, piller og alverdens andet slankegejl, hvis eneste formål er at skrabe penge hjem. Ja, jeg er lidt grov nu…

    Jeg tænkte – okay Ylette er sundere end Youghurt, en æggemad er sundere end en rullepølsemad, lidt honningmelon er sundere end sukkeret på Yletten, en makrelmad er sundere end en spegepølsemad og så spiste, nej Ã…D, jeg en hulens masse æbler – hver dag! Og dyrkede stuegulvs-aerobic 3 gange i ugen.

    I løbet af et halvt år havde jeg smidt alle de kilo, jeg havde fået tilegnet mig efter datterens fødsel. Det hele gik sindssygt langsomt tilsidst, men det er dét, der går langsomt, som holder godt.

    Nu venter jeg så på motivationen igen… ;)

  2. Har selv hørt mange minuser (møderne, konsulenterne) men også plusser (points systemet) ved WW. Startede selv i sidste uge med en veninde og fik så det materiale som vi havde brug for…… meeeen syntes da også at det er dyrt sådan at møde op hver uge og betale 85kr for at få lov til at stå på deres vægt!! Så vi har tænkt os at leve efter dette points system og så selv følge vægten hjemme og satse på at det virker :d Lige nu går det fremragende :d har fået kombineret nogle lækre opskrifter efterhånden….. der går lidt sport i den :d

  3. Håber projektet lykkes for dig uden hjælp. Jeg er også ked af, at andre skal tjene penge på min massive overvægt. Bare der var steder, man kunne droppe ind uden at skulle betale for det, og få moralsk og praktisk støtte.

  4. Jeg er IKKE droppet ud af W.W., men gi’r Deborah min W.W. veninde evig ret i hendes synspunkter.
    Jeg går der hver 6 uge – for ikke at ryge ud af systemet. Og ta’ de 8 kg på som jeg har tabt på et ½ år. Desuden, hvis man ikke kommer, så betyder det at man skal melde sig ind igen – 180kr + 85kr for lektionen, og man starter så vægttabet fra den “nye vægt”. De har noget rimeligt lækkert GUF der som koster 2points. Der er 5 bars for 25 kr. og de ta’r lige den drift der driver én imod et stykke lagkage eller en basse. Altså er godt for den søde tand, for når man har spist såden én har man tabt lysten til mere sødt. Så de ligger altid i min taske.
    Sidste gang jeg gik dér, det var i Hellerup, havde vi den mest fantastiske instruktør. Hun var omkring 40, NYDELIG, havde en lejlighed i Nice, og de ideer hun kom med var bare så inspirerende, at jeg tabte 16 kg. på 3 måneder. Hun forstod at sælge produktet Og Nice’s lækkerrier.
    Så blev hun forflyttet til Glostrup og vi fik én af disse Mac Donald fans der interesserede sig mest hvor man ku’ få fasfood med færre points.
    Det begyndte at gå ned ad bakke, motivationen var “gone with the wind”,
    Jeg skrev et brev til hende HVORFOR jeg ikke havde nogle intentioner om at fortsætte.samt vurdering af undervisningen.
    2 år senere vejede jeg det samme og lidt til, og min teori er at jeg manglede WW’s 2 pointer. Så nu kommer jeg bare hver 6 uge for at “catre up” til den søde tand.
    Da vi var pænt igang før Jul, kom de ligepludselig med et nyt system som hedder flex +. Det ku’ jeg ikke bruge til noget, for jeg kan ikke spise et helt rugbrød og en halv flæskesteg. Så jeg kører stille og roligt efter det gamle system – “det helt gamle” og det går stille og roligt. Systemet virker sikkert fint for ungkarle der ikke har andre at tænke på, og socialt lever meget stille. Hvis man har en stor vennekreds med hyggemiddage på skift er det meget svært for ikke at sige UMULIGT. Min mand spiser KUN aspargeskartofler – ikke en eneste anden grøntsag. Og det funger bare ikke HVER dag at stå og lave 2 retter mad når man kommer træt hjem fra arbejde. Det gjorde det MÃ…SKE, hvis man havde en instruktør der var mere inspirerende. Men de hænger nok ikke på træerne.
    Kursisterne skal ha’ lov til at komme med nogle gode forslag, retter de selv har fundet på, lidt dialog, men dét er der ikke afset tid til.
    Vejning, “OPLÆSNINGEN” begynder, der blir tegnet lidt på en overhead, nogen spørgsmål?? tak for idag. Farvel. Så går de videre til de “nye” som bliver meldt ind og vi andre damper af. Ude i bilen tænker man: Hva’ sagde hun så idag?? 5 minutter senere husker man ikke et ord. What’s the point? Så “fingeren nedad”.
    Det ku’ være så godt – og så er det faktisk skidt.
    Det minder mig om ordsproget: Når skillingerne i kassen klinger – STRAKS sjælen ind i skærsilden springer.
    Jane

  5. Til Kaja!
    Hvis du ER overvægtig, kan du gå op til din alm. praktiserende læge og få en henvisning til en “dietist”. 10 gange. Der er du alene med diestisten, og hun/han finder en diæt som er specielt møntet på dig.
    Hvis du efter 10 gange IKKE har nået din ønskede vægt, eller bevæger dig med stormskridt imod den, kan du få 10 timer til.
    HELT GRATIS.
    HVIS du er medlem af DANMARK, kan du gå sålænge du vil mod en meget lille egenbetaling.
    Overvægt og Diabetes -gammelmandssukkersyge – går ofte hånd i hånd.
    Derfor er lægerne mere end glade for at få bremset denne hæslige sygdom med alle dens følgesygdomme i tide.
    Man siger at hvis taljemålet for en kvinde er mere end 90cm. er der en meget stor risiko for at falde i sukkersygefælden.
    Hilsen
    Jane

  6. Til Jane.
    Det overrasker mig noget, jeg har aldrig før hørt det.
    Jeg har talt med min læge om min overvægt – grønt – groft – og magert er hans råd. Det ved jeg ligesom godt.

  7. Til Jane.
    Vi har nu også alligevel tænkt os at komme til vejning hver 5-6 uge for netop ikke at ryge ud af systemet……
    og vil da også lige prøve deres GUF :d
    Held og lykke til jer begge to….. Jane og Kaja :)

  8. Til Kaja!
    Det overrasker også mig at du ikke vidste det, for man kan dårligt åbne et ugeblad eller en avis uden at få en “reminder” om det.

    Princip 1: Folkesundhed gennem styrkelse af sund livsstil Se mere på Slankedoktor.dk

    En favorit er kartofter “en masse” (Ikke flødekartofler). Man kan lave de lækreste “frites” ved at skære bagekartofter i både, putte en lille spiseske vindruekerneolie el. lign. ned i en plasticpose, derefter ryste kartoflerne godt og grundigt nede i posen, derefter bagse kartoflerne på bagepapir i ovnen på 225 g i ca. ½ time. Så rystes der en kombination af salt (lidt) krydderrier evt. hvidløgssalt/flager og chili over. Frisk basilikum eller andre krydderurter også. UHMM. Det smager som en drøm og man kan spise til man revner. Og så et lækkert kyllingebryst penslet med ½ tsk. olie med f.eks. karry. Bages i ovnen i ca. 20 min. eller til mørt.
    I øvrigt er det vigtigt at bruge masser af krydderrier når man er på kur, for så føler man at man virkelig får noget som kilder ganen. Man SKAL ha’ en vis del fedt om dagen, ellers kan kroppen ikke omdanne føden til energi (brændstof) så en dejlig stor gang salat med vinegrette er sagen f.eks til frokost med lidt tunfisk og et æg (kalk) Salat Niceoise.

    Når man nu ved så meget om kost og ernæring, hvorfor pokker går man hen og bli’r for tyk???
    Fordi man har en rygrad som en regnorm.
    Og fordi det ikke er pænt at sige: “NEJ TAK, jeg skal passe på min vægt”, når man er ude og man ved at værtinden har gjort sit ypperste for at lave et delikat måltid.
    Så det er om at finde en balance. Fald i vandet én dag, men stop op den næste.
    Hilsen Jane

  9. Anita – Tak for din hilsen. Det er altid dejligt at høre om andres erfaringer og tanker omkring det. Jeg har svært ved at forstå, at det er SÃ… svært, når jeg ved, hvor led og ked, jeg er af mig selv p.t. Men sådan er det altså, og min veninde og jeg har vendt netop det faktum rigtig mange gange. Ligeledes er det altså et faktum, at det overordenligt svært, når man er glad for mad. Det er ikke at jeg spiser meget el. noget nu, og holder så også vægten fint. Dertil kommer, at jeg får mere motion end længe. Jeg skal “bare” tabe mig, men det er altså ikke bare. Tror folk også på den konto er forskellige, og jeg kan bedst, hvis jeg har nøjagige regler at køre efter – ellers flyder det for mig :) Med hensyn til motionen, vil jeg gerne supplerer udover den jeg får i stalden, men der har jeg så enegiproblemet. Når jeg har været der, er der INTET tilbage overhovedet, og jeg er nødt til at have dage, hvor jeg kobler helt af. Nu ser vi…men jeg håber inderligt, at jeg holder motivationen og at du finder den :)

    Gaby – Ja jeg synes ikke, det er optimalt for mig. Desværre. Der er også i det, at holdet ligger for langt væk. Der var et hold ikke langt herfra, og det havde været optimalt på den måde, men det blev nedlagt. Tak for de gode ønsker. Jeg starter igen, og så håber jeg, at jeg kan holde ved, for nu skal det af. Holder nok lidt lav profil indtil jeg har tabt lidt, og føler mig sikker på mig selv. Men du har ret, der går sport i det, og jeg glæder mig også til at komme i sving igen.

    Jane – Med hensyn til WW, er vi helt enige. Jeg vil hellere bruge pengene på sund mad, end at rende derud, det må jeg indrømme. Jeg har ikke for mange penge, og så vil jeg hellere undvære og kæmpe selv, og bruge pengene på et kort til svømmehallen f.eks. og få noget motion. Der er rigeligt at bruge dem på, og de hænger ikke på træerne.

    Det med diætisten er jeg ret overbevist om, ikke kan passe. Jeg har andre veninder, der har fået, men de har skam selv betalt. Ligesom jeg også har talt med min læge om det, og han har intet sagt. Var det tilfældet, ville han da forhåbentlig have sagt det. Ikke at jeg tror, det kan give mig mere, end jeg kan gøre selv, hvis jeg tager mig sammen, men stadig….

    Kaja – Tak for dine gode ønsker. Jeg har ikke spor imod, at folk tjener på min overvægt, hvis de gør et ordenligt job. Men det var så ikke tilfældet her. Tiden var for knap og det var for overfladisk. Som jeg siger til Jane, så har jeg heller aldrig hørt om det med diætisten. Udover det med konsulenten så vil jeg varmt anbefale systemet som sådan. Man kan også gøre det online.

    Jane – Du har helt ret i det med kartoflerne, men er vi ude i WW, skal det jo så tælles som ubegrænset ihvertfald. Ellers kan man jo ikke bare spise løs. Og også den med fedtstof, det skal vi bruge i visse mængder også og krydderier er altid godt. Jeg vil helst ikke se det som “slankekur”, men kostomlægning, som helst skal vare, undtagen i meget sjældne tilfælde fremover, hvis jeg skal holde vægten, og det er jo målet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield