Om jeg begriber det

img_9721opt.jpg

At jeg skal være så træt! Faktisk er jeg lidt bekymret over det. Jeg er i bedre form end længe, spiser sundere, lever sundere, tager mine vitaminer og alt det her, og alligevel kan jeg lige akkurat komme hjem fra en dag i stalden idag, der ikke engang var noget, der bare lignede krævende, og så måtte jeg simpelthen lægge mig, for jeg kunne ikke holde mig vågen. Selvom jeg så sov lidt der, så faldt jeg i søvn igen senere…. kan det virkelig være rigtigt. Godt nok er jeg mere træt end gennemsnittet – helt og aldeles sikkert, men jeg synes godt nok, det har taget lidt overhånd her på det sidste. Gad vide, om kostomlægningen har noget med det at gøre… det burde vel alt andet lige, give mere energi synes jeg….

Nå, jeg må prøve at passe lidt på mig selv, og give lov at hvile ud. Jeg har måske haft for tralvt på det sidste…. det er en mulighed – og af gammel erfaring ved jeg jo, at det indhenter mig, oveni at jeg jo konsekvent vågner meget tidligt og var ekstra, ekstra tidligt oppe forleden. Jeg har taget lidt fotos idag, både af ham den dejlige, og nede fra banen, men det må vente til imorgen, hvor jeg forhåbentlig har mere energi.

Det lykkededs mig dog at få fejet ude på altanen og boret hul i en gammel sinkspand og 3 krukker og så smed jeg en vask over. Det er omfanget af aktiviteter idag. Jeg havde en aftale idag, men den blev da heldigvis aflyst.

3 tanker om "Om jeg begriber det"

  1. Bella – Velkommen til. Jamen, når du stiller det sådan op, så kan jeg da godt se det 😀 Med hensyn til, hvad jeg skal lave, så keder jeg mig aldrig, så det er intet problem overhovedet. Uha, jeg har aldrig tid nok synes jeg.

    Emmaline – Det tror jeg, du har ret i. Omstilling kræver jo noget af kroppen også. Og som en en nævnte – varmen også måske.

  2. At du føler dig mere træt i forbindelse med du lige har lagt kosten om, kan jo skyldes at kroppen er ved at udrense, den slags kræver energi. Jeg er sikker på, at hvis du fortsætter den gode linje får du mere energi i den sidste ende 🙂 Ha’ en god dag %%-

  3. 1: Vågnet ekstra ekstra tidligt
    2: Været på arbejde
    3: Taget lidt fotos
    4: Fejet ude på altanen
    5: Boret hul i en gammel sinkspand
    6: Boret hul i 3 krukker
    7: Smidt en vask over

    Derudover har du sikkert også:
    8: taget et bad
    9: lavet aftensmad
    10: ryddet op efter maden
    11: skrevet her på bloggen

    Det er altså pænt meget at nå på 1 dag – hvad skal du dog tage dig til i weekenden ;o)

    Pt klarer jeg punkt 8,1,2,9,10 og 11 (det er 5 punkter mindre end dig ;o)

    Rigtig god fredag (om en lille time :o)

Der er lukket for kommentarer.