Blogtræf med motion til lattermusklen


Israels Plads som faktisk tog sig rigtig flot ud idag. Lige efter dette foto blev taget blev vejret faktisk rigtig godt fra at have set rigtig truende ud


Cafe Hacienda, hvorfra der blev hentet forsyninger til at smøre lattermusklen


Udsigten fra hvor vi sad – ganske indbydende


Randi og Barkas, som jeg godt tør vise, af den simple grund at Randi har fotos af sig selv offentliggjort på sin blog og så er de da bare søde synes jeg!

Idag var det dagen, hvor vi skulle mødes, os der havde lagt os fast på, at ville møde Anita på hendes tur til det Københavnske. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at se hende, og jeg blev ikke skuffet. Men en sjov detalje var det, at i mine forestillinger talte hun slet ikke jydsk, men selvfølgelig gør hun det, når hun kommer fra Holstebro :D – det kan ikke være andet, men det viser bare igen noget om, hvor mange nuancer man ikke får med før man møder folk rigtigt.

Udover at møde Anita, var der jo også alle de andre, som det også bare var så hyggeligt at træffe: Gitte (som Anita logerer hos, og som ingen blog har), Charlotte (blog.gullach.dk) – hvis blog jeg slet ikke kender – det kommer jeg til nu, Pernille, Frederikke (hende.dk), Randi (vetran.dk) og Pia (qvinde.dk), og som vi havde det hygsomt, og latteren og snakken flød! Og stakkels Barkas, der måtte lægge følsomme hundeøren til en hel eftermiddag ;-)

At jeg som den første brød op, skal BESTEMT ikke tages for, at jeg ikke hyggede mig, for det gjorde jeg i høj grad, men jeg var og er kørt flad p.t., og den her uge har været “bloody murder” for mig, så jeg kunne dårligt holde mig vågen til sidst. Jeg hyggede mig gevaldigt og vil gerne takke jer alle for en dejlig dejlig eftermiddag med godt selskab! Nu vil jeg ud og have en kop te!

8 tanker om "Blogtræf med motion til lattermusklen"

  1. Det er sjovt at du slet ikke troede, jeg talte jysk. Det kan jeg godt grine lidt af, men vær glad for, at jeg ikke rullede mig HELT ud. Så ville du ikke kunne forstå en snus :D

    Tak for i eftermiddag og tak fordi du kom :-)

  2. Anita – Selvtak!! Ja, det kan jeg også godt grine lidt af, men du skal huske, at jeg har forældre, der kommer fra Thy, så jeg havde måske nok kunnet forstå dig alligevel ;-) – Men det er ikke sikkert de andre havde kunnet :D

  3. Dét var et sødt billede af os, som helt sikkert gerne må vises frem :-)

    Det var kanonhyggeligt i går, Deborah! Både Barkas og jeg var rigtig trætte da vi kom hjem – der var mange indtryk selvom man sidder eller ligger på et tæppe på en plæne ;-)

  4. Randi – Tak, glæder mig, du kan lide billedet. Som jeg skrev ovre hos dig, så har jeg faktisk et mere, som er ret godt, som jeg kan sende til dig, hvis du vil have det.

    Det var superhyggeligt, helt sikkert, så det kan vi godt gøre igen, og vi kan også sagtens mødes her, hvis det er. Det er jo bekvemt i forhold til transport ihvertfald. Ihvertfald tak for igår!

  5. I rigtig lige måde, det var super herligt at få sat virkelige ansigter på nogle af de man synes at kende, dog kun herfra.

    Det var en dejlig eftermiddag og jeg er bare glad for at jeg nåede at komme før du var nødt til at bryde op Deborah:)

  6. Du må meget gerne maile billedet til mig, Deborah, det vil gøre mig glad! Det er altid rart at have dejlige billeder med sine elskede dyr på :-)

  7. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Det vidunderlige net!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield