If you can’t beat it….


Bellevue Strand, oftest kaldet “Fluepapiret”! Men idag var det faktisk ikke så slemt igen – jeg har set det mange gange værre, men alligevel kørte jeg videre


“Bellavista”, som i den grad kom til sin ret idag


Du husker måske min tur til vejen med de små slotte – Slotsalleen. Dette er disse huse set fra Kystvejen

Jeg havde siddet og rodet ved computeren hele morgenen og meget af eftermiddagen med det projekt, jeg har gang i (all will be revealed), og jeg var træt i hovedet, og ikke mindst varm. Som jeg ellers var inde på ovre hos Marianne, så har min overvægt afholdt mig fra, at tage til stranden i flere år nu. Og så har jeg bildt mig ind, at jeg ikke gad ligge i solen. Det gør jeg heller ikke hele dage ad gangen, som da jeg var yngre, men jeg opdagede idag, at i små doser, kan jeg godt lide at ligge og få sol på kroppen. Der er noget livgivende over det, og faktisk var jeg udover mine arme ubehageligt bleg i betrækket, så jeg havde godt af noget sol blev jeg enig med mig selv om. Dertil kommer, at jeg skal lære at tage ud og ikke sidde for meget hjemme. Det har jeg gjort nok. Så har jeg energien, så er det altså godt at komme lidt ud. Så jeg drog af. Og på vejen stødte jeg på ovensiddende.

2 tanker om "If you can’t beat it…."

  1. Marianne – Jeg har jo levet i et smertehelvede et par år før jeg kom her, og min krop har været helt bedøvet fordi jeg var nødt til at spise så meget smertestillende. Kiloene er kommet 10 kilo ned siden jeg flyttede ind her, og jeg rører mig mere end i mange, mange år, og alt det gør jo, at jeg bedre kan mærke min krop, og hvad den har godt af. Jeg gør en stor indsats nu for at komme kiloene til livs. Det var dejligt at være ved vandet, og mærke solen. Det gør jeg igen, men jeg vil helst være i fred med mine deller sålænge de er der!! 😀 Tak for din hilsen og velkommen hjem fra ferie!

  2. Det mest forunderlige er at denne ekstra energi (at få gennemvarmet kroppen) kan afsted komme af man får et overskud som måske kan bringe kiloerne ned………Jeg tager hatten af for dig – det har krævet meget at
    komme til den erkendelse du gjorde i dag. Og jeg tror din krop også har godt af D-vitaminer 🙂

Der er lukket for kommentarer.