Det rette værktøj

Det rette værktøj betyder altså meget! Jeg er nærmest uovervindelig, efter jeg har lånt underboen/viceværtens boremaskine på ubestemt tid. Det er en slagboremaskine, der kan bore i alt. Brusestangen havde han sagt, han ville komme og hænge op. Men når jeg kunne sætte redskabsophæng op i køkkenet, måtte jeg også kunne sætte den her op – og det kunne jeg dælme! Jeg behøver slet ikke den der mand med boremaskinen, når jeg bare har maskinen. Et styks brusestang sat op. Selvgjort er altså velgjort! Gad vide, om han er klar over, at han aldrig ser den boremaskine igen? 😉 Jeg har sat mig for, at selvom jeg koger af varme, så skal jeg lave et el. andet når jeg kommer hjem. Bare en ting, og det har jeg gjort nu, men er også lige ved at dratte i søvn. Så jeg vil skynde mig i bad og så tage en velfortjent lur.

Nu vi er ved det, så havde jeg imorges besøg af en rigtig sød VVS’er, som fixede mit toilet. Og det var sådan en flydedims, der var i stykker og den skiftede han, så man kan sige, jeg er kørende udi VVS’s idag.:D

2 tanker om "Det rette værktøj"

  1. Holme – Ja hvis nogen havde fortalt mig, at jeg skulle få e passioneret forhold til sådan en “dims” ville jeg have sagt, de var rablende gale 😉

  2. Hehe, jeg ved præcis hvordan du har det. Sådan en slagboremaskine er et helt fantastisk stykke legetøj 😀

Der er lukket for kommentarer.