Frokost m.m.

Da jeg kom hjem fra stalden, var min far forbi. Han skulle have nogen nøgler af mig. Ihukommende gårdagens “snak”, så var jeg spændt på at se, hvorvidt min mening om det helt ville blive tilsidesat. Jeg håbede da, at han havde hørt efter, men kender jo også min far!!! Ganske rigigt, for det første var det ikke længere mig, der skulle vælge et sted, vi skulle spise, nu var det ham der havde valgt et helt 7. sted. Det fik så være, det kunne være hyggeligt nok at prøve noget nyt, og han ville jo give. Men han havde stadig tænkt sig at vi skulle have “følge på”. “Jamen hun er så sød, og hun vil så gerne…. o.s.v.”! Med andre ord, var vi tilbage til “år nul”. Jeg blev ærlig talt ret så forbandet, og så har jeg udtrykt mig behersket. På det her tidspunkt stod vi ude på gaden, men jeg gav mig ikke en meter. Det er min fødselsdag, og færdig. Og min far vil jo ikke tabe ansigt, for nu har han jo lovet hende hun skal med. Han kan få lov at gå ud og spise med hende imorgen. Jeg er vant til at underholde mig selv, og kan sagtens finde på alternativer. Sådan bliver det!

Nå, men det var slet ikke det. Idag skulle jeg så ovenpå det her optrin, som jeg lige skulle sluge, ud og spise frokost med to hesteveninder. Det er altid superhyggeligt at være sammen med dem, og snakken går lystigt – om hvad? Heste selvfølgelig. Dem kan vi sludre om fra morgen til aften uden problemer, det lover jeg jer. Og således også idag. Dejlig frokost i det bedste selskab. Så kan man ikke forlange det bedre.

4 tanker om "Frokost m.m."

  1. Hej Deborah.
    Jeg har læst begge dine indlæg og jeg kan bestemt godt forstå dig. Jeg ville synes at det var enormt pinligt – specielt på min fødselsdag. Det undrer mig egentlig bare at din far ikke kan se problemet……

  2. Jens Drejer – Ja det undre også mig, det lover jeg dig, og lige så meget, at det her pigebarn ikke har så meget pli, at hun siger fra til at komme med til en fødselsdag. Men i skrivende stund, kan det jo være, de så hygger sig sammen!!!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge