Fødselsdagen og TUSIND TAK!

dk-flag2.gif

Dagen har været fin indtil nu. Jeg startede med at gå ned til bageren La Baguette og hente de to kager, jeg havde bestilt – hindbærtærter. Tro det eller lad være, vores jockey Cathrine elsker kage og er en sukkergris. Så der måtte jo købes kage. Derudover noget valnøddebrød, ost og Kærgården. Så skulle vi kunne klare os. Der var heldigvis rigeligt med kage og brød, for også Lotte (medmor til Finish), havde brød med. Oveni havde både hun og Inge også gulerødder til ham den røde, så hvad han ikke fik igår, skal jeg da love for, at han fik idag, og også æbler.

Desværre var der nogen, der ikke dukkede op, men mange andre gjorde, og vi havde det hyggeligt, og sad da også ned og fik en gedin sludder og en lille en til halsen. Det var Hanne der bød sådan en, for det ved hun, jeg godt kan lide. Vi var også ned og se arbejder på banen som altid hyggeligt. Lidt drama på dagen var der også idet, der var et dådyr løs på banen. Ikke nok med det, så må indflydelsen fra andre fødselarer have gjort sig gældende, for mens vi var på banen begyndte det at regne HELT VILDT! Vi havde gårsdagens vinder i folden, så vi skyndte os hjem og jeg fik hende vasket så godt jeg kunne, indtil Hanne kom og hjalp mig. Men det gik nu faktisk langt bedre end jeg regnede med. Men hvis Juan kan, så skulle jeg jo også kunne, men hun var smurt ind i mudder fra top til tå. Men ren det blev hun da og så kom hun ind. Ellers var det i den lette ende idag. Jeg lavede ikke alverden andet end at give ben og gulerødder, men det var også fint. Det var jo min fødselsdag.

På vejen hjem var jeg forbi og handle noget af det, jeg skal bruge imorgen, og lidt boblevand. De har sådan en god en i Superbest, som jeg kunne leve af bortset fra, det er usundt. Men til min føs’dag skulle jeg altså have sådan en. Jeg havde håbet, at jeg måske kunne have delt den med ham den dejlige, men han er fuldstændig begravet i arbejde, og intet der er åbenbart som det plejer. Så jeg må på den front udstyre mig med tålmodighed. Jeg er vel nødt til at trøste mig med, at det er godt at have noget, at glæde sig til.

En anden ting, der blev bestemt var, hvad jeg skulle have til middag. Nu skulle jeg jo ikke ud og spise (har iøvrigt intet hørt fra min far), så jeg skulle jo så finde på, hvad alternativet skulle være. Det endte med, at jeg “sprang ud i” kinesisk. Vi har en lige hernede, og jeg har ikke prøvet den, og jeg elsker faktisk kinesisk. Altså greb jeg jernhesten og kørte ned og hentede noget. “Noget” værende “Stegte ris med and og grønsager” som smagte rigtig fint, bortset fra, at jeg ikke bryder mig om blødt fjerkræskind og ikke kender nogen danskere, der gør, omend de måske findes. Det var da til at pille fra, og så smagte det iøvrigt dejligt. Boblevandet, smager stadig godt, og jeg hygger mig ganske fortrinligt her.

TUSIND TAK, for alle søde fødselsdaghilsener på telefon, mail, kort, sms, Facebook og her. Det luner og er rigtig sødt af jer allesammen, og jeg er blevet glad for hver og en – mange tak!!

13 tanker om "Fødselsdagen og TUSIND TAK!"

  1. Til lykke med fødselsdagen. Jeg håber at du havde en god dag – og lad mig lige tilføje, at jeg faktisk kender flere mennesker som er vilde med det der bløde kyllingeskind. Ja, jeg forstår det altså heller ikke. 😉

  2. Andrea – Nej det er da lige det, og man skal jo have en sund sjæl i et næsten sundt legme el. noget *S*

    Perle – Det er også lige så velkomment, og som sagt før, helt sikkert bedre lidt sent end aldrig. Tusind tak begge to!

  3. Sender lige et ekstra Tillykke med fødseldagen.
    Er glad for at høre du har haft en god dag, det har du helt sikkert fortjent.
    Men det er ikke gået helt forbi vejret at du har fødselsdag i dag, for solen har bestemt også skinnet flot.
    Knus

  4. Skynder mig at sende en hilsen her inden det er for sent 🙂

    Hjerteligt tillykke med dagen – godt at høre at du har haft en god en af slagsen 🙂

Der er lukket for kommentarer.