Et alternativ til håndbold – Bjorsells Briar

Jeg sad og så Grand Prix Kür igår, og det var som altid fantastisk. En af de heste, jeg virkelig faldt for, var Jan Brink’s Bjorsells Briar, en fantastisk smuk varmblodshingst, der har gjort det helt fantastisk, og iøvrigt også fungerer som avlshingst. Han er ved at være oppe i årerne, og er nu 17 år gammel, så det var den sidste store konkurrence, han startede i nu her til OL. De sluttede 12. en plads før Andreas Helgstrand og Don Schufro

Indlægget her var egentlig affødt af Qvindes indlæg om, at hun ikke kunne se noget sport i synkronsvømning, hesterier som hun kaldte det og gymnastik. “Vind i håret” jovist, men ikke meget med de hjelme, man har presset nedover kraniet. Det kan kun skyldes fuldstændig total uvidenhed, hvis man påstår at dette intet har med sport at gøre. Der ligger ufatteligt mange års træning bag sådan en præstation, som for de uvidende måske ikke ser ud af noget. Det er helt fantastisk krævende, og der er så mange faktorer i det.

Jeg ved godt, at Pia’s indlæg var med et glimt i øjet, og sådan tager jeg det også, men stadig blev jeg sgu lidt fortørnet over det på rideportens vegne. Potent i højeste grad er det her nu altså i mine øjne. En moden mand på en stor smuk avlshingst i et samarbejde, jeg til manges undskyldning nok skal huske, er svært at forstå. Men hvis man tænker over det, så ved man nok godt, at det ikke er “bare lige”. Jeg vil til enhver tid hellere se det her (jeg ved det, jeg er i den anden grøft), end håndbold, som jeg aldrig ser, og Grand Prix Kür er det eneste OL jeg har fået set, og nu ærger det mig jeg ikke så dressuren. Thank God for Youtube 😉

Nedenfor lidt flere links til artikler om Bjorsells Briar!

Eurodressage 2002: Focus på Jan Brink og Briar

Eurodressage 2004: Swedish Warmblood News: Bjorsells Briar Worlds Best Dressage Sire 2004

Briar899.com – Dahlhem Farm’s (ejere og opdrættere) site om Briar899

Briars dagbog fra OL via Tulstorp

Tullstorp Dressage Stable – Jan Brinks livsværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.