Jeg nåede da lige….


Dels nåede jeg lige at tage den helt store tur og vande blomster på begge altaner. Det får så være, for de får ikke nok, af regnen og der er jo heller ikke gødning i. Desuden trængte de til en kærlig hånd nogen af dem i form af afklipning og sådan, så nu er der rigtig flot derude. Jeg havde faktisk håbet, at jeg fik besøg, så jeg kunne have vist frem, men det blev ikke idag. Forhåbentlig snart.

Derudover havde jeg en længere sms-passiar med min veninde i det jydske – Birgitte, som jeg skal over og besøge i næste uge, og havde lige pralet med, at her skinnede solen da. Indtil himmelen pludselig så ud som ovenfor. Og jo, der kom regn, men kun en kort byge. Ude på altanen lugter der nu kun af efterår så småt, og mange forskellige slags aftensmad – men det er ikke ubehageligt. Flyvemaskinerne har med mellemrum trafik lige her op over og sådan et defilerede også lige forbi, og så er der et barn, der har en utroligt hyggelig og smittende latter. Tænk at jeg skulle blive glad for den slags lyde og indtryk. Det ville jeg aldrig have troet for 5 år siden. Iøvrigt synes jeg, det er fredag hele tiden og at tiden den bliver væk som sand imellem hænderne på mig. Er jeg den eneste, der har det sådan?

Jeg vil ihvertfald ønske jer en god weekend. Her står den på galop imorgen – som sædvanlig vil jeg næsten sige, og søndag slapper jeg af, medmindre der indtræffer noget udforudset, og det ved man jo heldigivs aldrig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield