Det er vist slut


De har lovet noget med bedre vejr til weekenden, og det ville da alt andet lige være dejligt, men det er vist slut med sådan rigtig sommervejr. Luften er gået over i efterårsmode, og idag, har det mest mindet om vinter. Det har simpelthen været så mørkt, at man tror det er løgn. Det er fuldstændig overskyet, og af samme grund er solnedgangen den fra igår. Med så store udsving i vejret, bliver det noget af en opgave, hvad jeg skal have med mig til weekendturen, men jeg skal være beredt på det hele ser det ud til.

Nu har jeg spist, og jeg har også fået en kop kaffe. Nu sidder jeg og filosoferer over, hvordan morgendagen skal bruges. Stalden er slut for denne uge, for jeg skal på farten fra fredag. Mere om det senere. Imorgen skal jeg ihvertfald ud og have bjærget en gave i Lyngby, og derudover så skal jeg så pakke mig sammen til den tur, jeg skal på. Men mere om det senere. Lige nu krydser jeg fingre for, at den “tanke” jeg har i halsen bliver ved det og ikke udvikler sig. For det har jeg bestemt ikke tid til.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg er begyndt at pakke sommeren væk. Forleden kom hynderne til stolene på altanen i kælderen og klar stå blæseren og parasollen. I det hele taget fryser jeg, og et varmt knus som det jeg fik for ikke så farligt længe siden, ville være mere end velkomment….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield