Jeg læste om det der kærlighedsnoget….


width=Ja det gjorde jeg faktisk i toget på vej til Jylland, og jeg kendte hende godt, hende, der havde skrevet. Indlægget er nemlig skrevet af Spacermaid, hvis blog jeg jo har læst førhen. I denne omgang var det i den fysiske avis Urban, jeg læste. Men det er så heldigt, at det også ligger på bloggen. Det handler om, hvor hurtige vi er til at ødelægge folks glæde, når de svæver over vandende, bliver inbegrebet at en Barbara Cartland roman og alle kærlighedssange tilsammen og bare helt væk i den der forelskelse, der gør hos blinde, døve og næsten sindssyge. Det handler om, hvorfor vi er så hurtige til at minde om alt det, der kan gå galt, og ifølge de nok så kloge nok skal gøre det, og om hvor sårbare vi er i den situation. Kort fortalt, så mener hun vi skal holde vores mund og dele glæden, og jeg kan godt følge hende. Så må vi være der, og samle op, hvis vi får ret. Hvis vi bliver spurgt er det selvfølgelig noget andet, så kan vi med rette lufte vores evt. skepsis, på en sød og kærlig måde med respekt for sårbarheden og glæden.

Det var vel også den sårbarhed, der gjorde sig gældende for noget tid siden, da jeg gik skævt af en anden blogger her grundet en bemærkning, hun kom med. Den var ikke ment sårende, men fordi det kun er fragmenter, vi (eller mange af os) deler her, så er der måske noget historie bagved, som gør, at man reagerer mere el. voldsommere, end der er berrettiget. I forhold til den bemærkning, blev der gjort grin med (sådan opfattede jeg det, omend det slet ikke var ment såddan) min evt. forelskelse. Det er der ikke noget af, men jo der er da potentiale til en, hvis jeg ønsker det sådan. Det er ikke sikkert jeg gør, og der er mange ting, der er for private til, at jeg kan skrive dem her. Måske derfor skulle jeg nok have holdt min mund helt om det. Eller ihvertfald have ignoreret “joken”. Nogengange er det ren refleks og så reagerer man bare og resultatet er ikke altid, hverken ønskeligt el. særlig smart, og det beklager jeg. Dertil kommer, at det er let at misforstå hinanden på skrift sådan helt generelt, selv i forhold til mennesker man kender rigtig godt.

I den sammenhæng kan jeg fortælle, at jeg for nogen år siden, havde 2 meget, meget traumatiske hændelser på den front, og det gør nok, at jeg er meget sart omkring det. Bemærkningen om “at jeg nu er forelsket igen” opfattede jeg som, at jeg bliver forelsket hver og hveranden dag. Det er bestemt ikke tilfældet, og når jeg gør, så gør jeg det ordenligt. Det betyder også, at når jeg så bliver svigtet, så gør det også nas i tilsvarende grad. Jeg vil ikke gå i detaljer om de der hændelser, men bare sige, at folk, der kender mig ved, at jeg tager kærligheden meget seriøst. Og ligeledes er jeg nok noget at det mest trofaste og loyale menneske der findes – det er bare sjældent jeg får det samme retur, men jeg håber stadig!

Jeg vil ihvertfald tænke mig godt om, næste gang, jeg føler trang til at dele noget på den konto. For det kan være dødsvært, for andre ikke at overtræde en for dem usynlig grænse, og for mig at vide, om det sker – faktisk umuligt, og kan jeg ikke tåle det, så er det bedre, at tie… Håber ikke, det blev for rodet, og at jeg gjort mig nogenlunde forståelig, men det var, hvad Spacer’s indlæg inspirerede mig til.

5 tanker om "Jeg læste om det der kærlighedsnoget…."

  1. Jeg tilslutter mig dit indlæg… og har egentlig ikke nogle kommentarer til det. Jeg synes, at vi skal glæde os med hinanden – og jeg ved. at det er svært at undgå misforståelser på bloggen – vi viser og vi ser kun en flig af hinanden.
    God dag til dig :)

  2. Helt enig med dig – det er let at blive misforstået på skrift. Holder også en del ting for mig selv da, det kan gøre rigtigt ondt at blive misforstået. Eller at blive svigtet i den grad, når man tager visse ting alvorligt.
    DU må have en rigtig god dag :-)

  3. Kaere du

    Hvor er jeg dog glad for, at der komme dette indlaeg ud af min klumme. Jeg kender godt det med at have oplevet en kaerlighed, der koerte af sporet og saa blive lidt bange. Jeg ved ikke, om det er det, du har proevet, men det er ofte der, hvor man gaar hen og paafoerer sig selv – og veninderne – sikkerhedsnet rundt om hjertet.

    (kender ikke noget til konflikten, men haaber alt er ok, naar man skriver personligt bliver man ofte saarbar overfor misforstaaelser og jokes).

    Stort kram til dig fra London :-)

  4. Spacermaid – Tusind tak for din kommentar. Dit indlæg er bare så godt, og satte som du kan se, en masse tanker igang. Det er begge lange og seje forklaringer, og desuden lidt privat føler jeg. Måske jeg deler en dag, hvor jeg orker det, men formentlig ikke netop fordi det er sådan en “øm tå” og sikkert altid vil være, fordi det gjorde så utrolig ondt. Men du har helt ret, men får sikkerhedsudstyret i højeste beredskab, når man har fået tilstrækkeligt over næsen. Der er ingen konflikt længere. Jeg tror dybest set, at vi forstår hinanden, men misforstod hinanden og jeg så ikke fordi jeg havde paraderne så højt oppe.

    Også kram til dig i London og tak for du skrev!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield