Jyllandstur dag 2 – Restaurant Bondehuset


Der er ikke mange “rigtige” sommerhuse tilbage, hvilket jeg personligt synes er lidt synd. Her er et af dem, jeg holder meget af


Sommerhuset her, var helt fantastisk. Præget af at nogen boede der hele året, men flot var det


Norsminde Havn, hvor der er fantastisk dejligt – inde til højre ligger Fiskehuset


På vej tilbage langs stranden, hvor der også bare var dejligt


Restaurant Bondehuset


Salat m/ 2 slags røget laks, varm og kold røget. Hertil krydderurtedressing


Oksefillet med ratatouille, kogte kartofler og bernaisesauce


Flot afslutning på aftenen

Efter dagens sidste “strabadser” på Wilhelmsborg var vi begge trætte, og tog hjem for at hvile lidt, inden vi skulle ud om aftenen. Planen var, at vi skulle have lækker fisk fra Fiskehuset på Norsminde Havn. Vi tog netop tidligt afsted, fordi de har det med at lukke tidligt (dårlig ide, en dag hvor vejret var som det var). Der står klokken 18 på deres skilt, men da vi kom 2 min. over 17.30 kunne vi få fiskefrikadeller, for de havde sandelig lukket 17.30! Så går der noget galt, når man kan te sig sådan. Så vi gik igen.

Ved siden af ligger Norsminde Kro, hvor vi så kunne spise, men intet på menu’en tiltalte os. Vi kan bedre lide noget lidt mindre “opstylet” Birgitte og jeg. Nu var vi jo ikke sådan i storbyen, så nu var “gode dyr rådne” som man siger. For hvad skulle vi så…. Vi synes jo heller ikke, vi når vi endelig skulle spise sammen gad bare spise almindelig grillmad/pizza. Så fik Birgitte en lys ide. “Der er jo også Bondehuset” sagde hun, men jeg må hellere ringe og få et bord til os så. Det gjorde hun dælme, og så endte det med at være held i uheld, for hold op et dejligt sted, med god betjening, skøn mad og ikke mindst en fantastisk stemning. Hvor befriende at være et sted, hvor hyggen var i højsædet. Gamle ting, og nips og blomster over det hele, og masser af mennesker. Det var godt vi bestilte bord, for flere blev afvist mens vi sad der. Det bliver ikke sidste gang vi gør det, står det til mig. Og Birgitte havde jo været der før, så hun vidste at det var godt. Næh, så kan de beholde deres fisk kan de….. Da vi gik derfra – eller nærmere trillede, viste sensommeraftenen sig fra sin smukkeste side, og vi gik en tur ned til vandet inden vi kørte hjem og sad og sludrede og drak rødvin. Vi gik ikke for sent i seng, for næste morgen skulle vi jo på den igen…

En tanke om "Jyllandstur dag 2 – Restaurant Bondehuset"

  1. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Samlet Jyllandstur

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield