At komme tilbage på sporet




Der bliver talt meget om det i det hele taget, men jo da især i forhold til at tabe i vægt. Man holder motivationen, og så ryger man i det sorte hul, og mister den helt. Det er en frygtelig ond cirkel, for man bliver så led og ked af sig selv, når det sker og fuldstændig modløs. Det gør det endnu sværere at komme op igen, for man synes jo ikke det nytter, når man ikke har formået at holde fast. Det gør det jo ihvertfald man sålænge, man som jeg, ikke tager på i de perioder, hvor motivationen svigter.

Idag så jeg Oprah Winfey Show, og alle ved hvor meget hun har kæmpet og stadig kæmper med vægten. Showet idag var sådan set ikke så meget om vægt, men om at “give slip på sig selv” og ikke være sig selv udenpå i forhold til, hvordan man føler det, og ikke være sit bedste. Der er heller ikke noget værre end at føle man ser ældre, mere grå og trist ud, end man er nødt til. Sådan har jeg det også! At jeg har langt færre rynker end mange af mine jævnaldrene, og iøvrig på den led holder mig godt hjælper ikke, når jeg ikke kan lide, hvad jeg ser i spejlet. Nej ikke kan lide – jeg hader det! Jeg føler jeg har potentiale til at være så meget mere end jeg er nu, og det frustrere mig helt ekstremt. Og det gør det jo, fordi jeg er den eneste, der aktivt kan gøre noget ved det. Og jeg fik faktisk en masse inspiration fra dagens show. Nu er det ikke fordi, jeg ikke godt ved, at jeg ikke er spændende og smart og se på, eller hvordan man kommer til at se sådan ud. For det ved jeg da udemærket. Jeg har jo været både slank og smart, for snart længe siden. Og jeg VIL dælme være det igen, om det så bliver det sidste jeg gør. Grunden til, at jeg ikke har været smart og se på ligger jo simpelthen også i vægtproblemet lige nu. Jeg synes jeg ligner en hvalros ligemeget hvad jeg gør, og at det er spildt på mig før jeg har tabt mig noget mere. Med andre ord, så straffer jeg jo mig selv endnu mere. Dødsmart – nej det er det ikke, men jeg har altså heller ikke lyst til at gå ud og købe noget tøj og bare endda forsøge at være smart, for det synes jeg jo ikke, jeg kan være. Altså må jeg tage mig alvorligt sammen og ihvertfald komme ned på en vægt, hvor jeg ikke føler mig helt så umulig, og SÃ… langt fra er jeg altså heller ikke. Jeg skal bare holde fast, for jeg kan godt. Dagens kvinder fik nye tænder, nyt hår, gennemgribende ansigtsbehandlinger, laseroperationer for øjnene (væk med grimme briller), og selvfølgelig lækkert tøj. Jeg har linserne, mine tænder er pæne, mit hår kan blive det, så når kiloene smides, og jeg gør en indsats, kunne det godt se meget værre ud. Jeg må have målet for øje – visualisering, som der også blev talt om af Kathy Preston.

Kathy Freston som var gæst i Oprah, er forfatter til en bog, hvor hun giver sin opskrift på, hvordan hun fandt sin vej, og hvordan hun mener man finder ind til sit sande og bedste jeg. Hendes tilgang er mere spirituel, og jeg har faktisk engang gået meget op i den slags ting, og læst stakkevis af bøger om emnet. Jeg har også levet som vegetar i 9 år, og jeg gik meget op i de ting. På et tidspunkt hang det mig ud af halsen og være så ansvarsbevidst, og gå SÃ… meget op i det! Det havde jeg gjort i så mange år, at det pludselig blev for meget. Dertil kommer, at en vegetarisk eller vegansk levevis bestemt ikke er billig. Skulle princippet følges helt til dørs, sådan set, så skulle det også være økologisk. Det bliver ikke med min pengepung. Det kan simpelthen ikke lade sige gøre. Det er i det hele tage svært nok, at leve bare nogenlunde sundt som det er. Men at jeg ikke orkede tingene i den grad, betyder jo ikke, at jeg skal gå i den anden grøft, og det er på tide at stramme ballerne helt bogstaveligt. Jeg cyklede faktisk en tur på 2 timer forleden dag. Ikke i supertempo el. noget, men til gengæld var det i strid blæst, men det gik okay, og jeg havde det godt bagefter. Selvfølgelig var jeg træt, men ikke mere, end jeg sådan normalt ville være. Det er så også pænt meget, men sådan er det.

Men jeg KAN stramme op, og jeg kan undlade nogen ting. Jeg kan også få spiritualiteten tilbage i mit liv, for den er dejlig at have med. Hun nævner som en vigtig ingrediens: Meditation, noget jeg også gjorde engang, men også er kommet væk fra. Nu vil jeg prøve at implementere det i mit liv igen, og på den måde også på den måde komme tilbage på sporet og kernen af det, jeg føler, er mig. Det er også en måde at finde ro på i en dagligdag som selv for mig kan komme til at gå for hurtigt, og hvor jeg taber overblikket og kræfterne, og så bliver de lette løsninger oftest dem, der kommer op og vende. Meget – rigtig meget handler for mig om planlægning og at huske, hvornår på dagen jeg har energien. Som idag, hvor jeg har forberedt middagsmaden fra morgenen af, for venter jeg til sent på eftermiddagen, så er jeg flad. Så fokus, planlægning og centrering – dybe indåndinger, og et skridt ad gangen mod et sundere slankere lykkeligere liv. Det var nemlig også budskabet. Lad være at gøre det hele på en gang, så bliver du bims – tag lidt ad gangen. Hun har skrevet en bog om alt det her, der hedder Quantum Wellness. Hun går så “linen ud” og er blevet Veganer. Det behøver man jo ikke, man kan jo evt. skære ned på sit kødforbrug, og så evt. spise økoloisk når det endelig er, og skal man have fast-food-agtig mad, jamen så lave den selv i en sundere version o.s.v. Inspiration er altid godt, og det fik jeg ihvertfald idag på Oprah som iøvrigt gennemgår en 21 dages renselseskur, som er i Kathy’s bog, og der spiser man kun vegansk og undlader en del ting. Men at man kan spise lækre ting alligevel kan du se her, hvor der også er opskrifter og du kan følge Oprah’s forsøg på at efterleve kuren også.

Du kan se en masse lækre veganske opskrifter på VegWeb.com og en masse lækre vegetariske her på allrecipes.com. Og ja de er på engelsk, men det er simpelthen fordi, der ikke findes et site godt nok med veganske/vegetariske opskrifter.

Lad dig inspirere til at leve dit bedste liv… Jeg blev det ihvertfald. Bogen fås endnu ikke på dansk, men principperne er beskrevet løsligt, og der er jo andre gode inspirationer. Jeg skal have grundigt fat i min gode fødselsdaggave Dr. Phil’s Ultimate Weight Solution, som jo også fås på dansk. God fornøjelse uanset, hvilken vej, du vælger – og husk lige at fortælle mig, hvordan det går dig, din motivation og det nye bedre liv ikke?

2 tanker om "At komme tilbage på sporet"

  1. Jeg er allerede veganer! Jeg startede som vegetar for ca. 10 år siden og fandt senere ud af, at jeg ikke tåler mælk, så nu er jeg veganer. Man kan godt leve usundt som veganer, hvis man ikke sætter nok fokus på sin kost, men siden januar har jeg strammet min kost op, så jeg har faktisk smidt ca 10 kg. Det bedste er nu, at jeg fysisk har det rigtig godt, sjældent syg, mere energi – så jeg kan da kun anbefale “veganer-livet” ;-)

  2. Emmaline – Jeg synes også, det er fint nok at være vegetar (og veganer), MEN man skal være opmærksom på vitaminer og jern. B12 skal man tage ved siden af, eller bare en vitaminpille, hvor det er i. Hvis ikke man er meget opmærksom, kan man ryge ud i en vitaminmangel, som jeg gjorde, og jeg blev faktisk indlagt. Når det er sagt, så helt sikkert…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge