Trampen over grænser – IGEN!


Nogen husker måske historien om min fødselsdag fornyeligt og min kære fader, der i den grad synes, han skulle overskride mine grænser. Det endte som bekendt i, at vi ikke fejrede min fødselsdag sammen overhovedet, jeg intet hørte fra ham på dagen og selvklart henvendte jeg mig ikke. Noget tid efter ringede han så, og vi har så talt lidt sammen efter. Det er jo min far trods alt. Gik jeg så hen og troede, at min far evt. var blevet klogere og havde fattet beskeden, så blev jeg da her til morgen meget klogere.

Jeg havde lige talt med ham igår, så da han ringede her til morgen, var jeg lidt uforstående. Først hørte han, hvordan jeg havde det. Så skred samtalen frem om alt muligt, men jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet. Han fortæller lidt hvad han skal og så siger han ” ….og så kommer vi imorgen og drikker kaffe hos dig og tager brød med”!! Jeg lugter jo lunten allerede der! Så siger jeg til ham, at han da ikke bare sådan kan inviterer sig selv!!! Hvis folk spørger, om jeg giver kaffe så gør jeg da, men min far er ellers ikke særlig interesseret i at komme til kaffe hos mig, så jeg anede, noget stak under. Han slår det så hen med, det bare er for sjov. Jeg siger så, vi da kan tale om det, og se hvordan jeg har det, efter jeg har sagt til ham, at han ihvertfald ikke skal tage nogen med. Så slutter han samtalen med, at han da synes, jeg skal inviterer ham til kaffe imorgen. Så var jeg godt klar over, hvad klokken var slået.

Da jeg så har lagt røret går det helt op for mig, at han overhovedet intet har fattet, og det stadig er det her pigebarn der spøger!!! Hvis der kunne komme røg ud af mine øren nu så gjorde der det! Jeg ringede så til ham, og direkte adspurgt så var det jo hende! Jeg gad ikke engang prøve at forklare ham noget, jeg spurgte bare hvad h….. han troede, han tænkte på, og så lagde jeg på.

Jeg har skrevet ham en sms, og sagt at jeg hverken imorgen el. nogensinde vil se el. møde HANS veninde og da slet ikke have hende på besøg. Det har ikke noget med hende som sådan at gøre mere, men mindst lige så meget ham. At hun ikke har mere pli, forstår jeg heller ikke, men så igen aner jeg jo ikke, hvad min far i den ende bilder hende ind. Nu er det gode spørgsmål, om han selvom det IGEN er skåret ud i pap, vil blive ved at prøve at stoppe det pigebarn ned i halsen på mig? Dit gæt er lige så godt som mit – et er sikkert, han får ikke held af det! Således startede min lørdag så “hyggeligt” og vi er åbenbart tilbage, hvor vi startede! Lige så stort spørgsmål er, hvorfor h….. han bliver ved?

4 tanker om "Trampen over grænser – IGEN!"

  1. Det virker da helt vildt underligt.. Lidt suspekt faktisk. Du vil jo formentlig gerne selv vælge dine veninder. Hvis jeg altså har forstået det hele korrekt, altså at han gerne vil matche dig op med en veninde. Sådan husker jeg dit andet indlæg om det.

    Det er mærkeligt, men du har nok ikke fået sagt tydeligt nok fra, når alt kommer til alt. Det burde ellers være rigeligt, det du allerede har gjort.

  2. Trusru – Tro mig, jeg har sagt det MEGET, MEGET tydeligt så helt og aldeles så tydeligt, at der under ingen omstændigheder er noget at misforstå. Her for ikke så længe siden, begyndte han igen at tale om hende, hvor jeg meddelte ham, at han godt kunne holde mund om hende, og jeg ikke gad høre mere om hende. Derudover fik han sidst mange sms’er med min mening skåret HELT TYKT ud i pap. Det kan ikke være tydligere!

    Og ja du har ret, jeg vil meget gerne vælge mine venner/veninder selv! Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker for ham, men uanset har jeg ikke tænkt at lege med.

  3. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Færdig som popsanger

  4. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Tilbage til sofaen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield