The answer my friend….

Den tekst kender vi vist allesammen…..”blowing in the wind” er det – svaret. Og svaret på hvad. Ja se det er sådan ret generelt, at folk åbenbart ikke synes, de skal svare. Nu kan det så være mere el. mindre vigtigt det man spørger om, det giver sig selv. Men som hovedregel så er det altså (efter min ringe mening), det mindste man kan at svare. Er det så endda alvorligere ting, hvorved man ved udeladelse af sit svar sætter andre i en meget pernitten situation og knibe næsten, fordi man holder dem hen og så bare ikke svarer, så er man en pikansjos i mit hoved.

Jeg mener, hvis man spørger folk om noget udover de der ting, som er ligemeget, så er det jo fordi, det på et el. andet plan her en betydning enten praktisk, følelsesmæssigt, eller begge dele. Man føler sig dum og til grin, når man spørger ud i den blå luft, helt udover at det bare er så pisseuhøfligt.

Og grunden til at jeg pludselig tager dette op…. det med høflighed og gode manerer, har jeg haft oppe før, men grunden til det med svaret er, at jeg personligt lige har oplevet intet svar at få, og en god veninde også. Hvilket der var vigtigst af de to, skal jeg ikke spekulerer i, andet end at begge var meget vigtige. Men som hovedregel så synes jeg, at man har ret til et høfligt svar – som så kan være … “Jeg gider/kan ikke”, “Jeg har ikke tid lige nu, så jeg vender tilbage” el. hvad hulen der nu må være årsagen til, at man ikke lige, kan forholde sig til det stillede spørgsmål.

Også i andre sammenhænge oplever jeg en underlig ligegyldighed overfor andre. Jeg forstår det ikke, og har meget svært ved at have med det at gøre. Høflighed koster ikke noget. Det sagde min mor altid, og det betyder da meget for vores omgang med hinanden. Jeg kan kun give hende ret, det er da det mindste man kan, at være høflig.

Et eksempel på det, var igår i Dyrhaven, hvor jeg jo mødte så mange børnehaver, at jeg næsten opgav at tælle dem. Således også på vej hjem, hvor jeg jo så kommer cyklende, og den her pædagog siger til ungerne, at nu skal de altså passe på, for der kommer en cykel, hvorefter de her 2 drenge på måske 4-5 år stiller sig så tæt på mig, at jeg næsten kørte deres tæer over. Grunden til at jeg kogte var ikke, at de uforvarent stod tæt på mig. De gjorde det helt tydeligt for at provokerer. Jeg mener, så er man dælme dårligt opdraget. Helt bortset fra, at den her pædagog skulle have grebet ind omgående. Han registrerede det dårligt tror jeg. Nej jeg skal derud tidligt, tidligt næste gang. En ting er børn, som ikke har lært bedre, men voksne mennesker….suk!

Lærer du dine børn høflighed og bliver du ikke irriteret over folks manglende pli også?

2 tanker om "The answer my friend…."

  1. Jeg giver dig så evigt ret – jeg har det fuldstændig ligesom dig. Der bliver desværre bare færre og færre af os – i dag er mange mennesker dem selv nærmest og høflighed, respekt og pli er ofte ord vi skal finde i ordbogen. Du beskriver de her børn på 4-5 år – jeg bliver chokeret og samtidig rasende, når jeg møder små børn der bare giver en fingeren! Mange børn i dagens Danmark bliver desværre ikke opdraget til at udvise respekt for andre mennesker – hvordan skal de så få den senere i livet? Jeg syntes det er fortvivlende – og jeg bliver gal men også trist når jeg tænker på hvordan det er blevet. Hvor er konsekvensen???

  2. Helen Steensen – Velkommen til og tak for din hilsen. Det er da rart, det ikke kun er mig, der har det sådan. Det er hele vejen rundt, vi skråtter alle de ting, der kunne bidrage til lidt mere respekt for tingene og hinanden, og jeg gad også nok vide, hvor det ender.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield