Hot stuff med Anne og Jørgen


Fotos lånt på Toftegaard Gartneri’s site

Jeg så Naturtid forleden. Med Anne og Jørgen fra Frilandshaven. Jeg kan morderlig godt lide at se de udsendelser. Jeg har godt nok ingen have mere, men de kommer med så mange gode ideer, og så laver Anne dejlig, dejlig mad, og det er jo for en madfreak som jeg altid interessant. Udsendelsen forleden var egentlig ikke rigtig “til mig”. For den handlede om Chili! Meget af den og mange, mange forskellige arter. De var på besøg på Toftegaard Gartneri, hvor der blev fortalt om Chili og lavet mad med samme selvfølgelig. Jeg kan ikke lide mad, der er for stærk og er meget sart med det. Jeg har dog lært at bruge chili engang imellem i meget, meget små og tilpassede mængder. Og nu lærte jeg jo også, at der findes mange forskellige sorter og grader af “ild”. Det er nogen vildt flotte planter og frugter, så det ærger mig da lidt, at jeg ikke er til det der. Men det var nu meget sjovt at se alligevel. Mistede du udsendelsen, så kan du se den lige her. Næste udsendelse er søndag kl. 20, hvor det handler om grønkål bl.a.

Kig iøvrigt ind på Toftegaard Gartneri’s site, for de har online shop, hvor man kan købe ikke bare chili, men også mange andre ting. Man kan også komme til smagsdage der. Der er også mulighed for kurser og de driver en Bed & Breakfast også. Det ser spændende ud.

2 tanker om "Hot stuff med Anne og Jørgen"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge