Tortue Efterårshandicap – Nottingham (Swe)


Opløbet i Tortue Efterårshandicap fra venstre: William Tell, Aladar, Nottingham, Shareholder bag ham Kaiser Suzek, Smart Guy og Da Vinci

Der havde vi to af “drengene” med. D.v.s. pr. definition er Shareholder ikke en “rigtig” dreng, for han er vallak. Til gengæld er William Tell hingst og en rigtig smuk en af slagsen efter min mening. Det var meget spændende, hvordan det ville gå. Dels for Williams vedkommende, men da især i forhold til Shareholder, der ikke har været ude et godt stykke tid – i løb altså. Det gik jo overmåde fint. Sharholder og Nicholas Cordrey (brun/blå m/gul hue) fik en flot 2. plads, og William og Cathrine (sort/sølv) fik en også flot 4. plads. Det kan der ikke klages på. Vinderen af løbet blev Nottingham med det Chilenske geni Rafael Schistl i sadlen (rød m/blå hue/stjerner).

Nottingham (SWE) er en brun v v/Richard of York (GB) – Ibri (IRE), ejet af Maria Westman og Madelaine Reuterskjöld, og trænet af Johan Reuterskjöld og blev redet til sejr af Rafael Schistl foran Nicholas Cordrey og Shareholder, Nicolaj Stott og Aladar og altså Cathrine Weilby og Wiliam Tell.


Ovenfor en lille mosaik af de fotos jeg tog af Shareholder, William Tell og Nottingham. Fra øverste venstre hjørne er det : Shareholder med trækker Mille Eisner, William med trækker Susan, William var pludselig overmåde frisk, og Cathrine kom flyvende afsted ihvertfald. Hun mener bestemt, nogen må have puttet krudt i rumpen på William, hvilket hun i farten forsøger at fortælle Træner Hanne Bechmann. Ellers er det så Nicholas Cordrey og Shareholder, Rafael Schistl på Nottingham på vej i vindercirklen og Shareholder vej tilbage til vindercirklen med Gitte Eisner, Nicholas Cordrey og Mille Eisner

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge