Juleøvelser


Lyngby Hovedgade som der så ud igår

Jeg skulle jo på barselsvisit igår. Jeg skulle have noget med som gave. Jeg var ikke helt klar på, hvad, men drog mod Lyngby, nu jeg havde bilen. Der plejer jeg gerne at falde over noget. Først var jeg hos Kurvemageren og kigge, og der var mange dejlige ting. Men da jeg intet kendte til moderens smag udi bolig og den slags, ville det have været noget vovet at købe noget af den slags. Men jeg købte til mig selv, for udover kurveflet, så er der nips og ikke mindst Julepynt. Mig og Julepynt, det er en historie for sig, og jeg kan købe enorme mængder. Men der er jo altså grænser for, hvad der kan læsses på træet og ind i en 2-værelses, så jeg skal begrænse mig. Men kommer du derud, så kig, for der var så mange skønne ting. Jeg hjemtog de to elefanter, som var helt anderledes og guld, glimmer og farver som Julen skal være efter min mening. Længere henne ad gaden mødte jeg en butik, der hedder Kræmmerhuset – en butik efter princippet a la Tiger. Der fandt jeg englebasserne, der lige er min stil til en tyvekrone – de har fået et nyt hjem i mit køkken, hvor jeg i modsætning til stue og sove- og badeværelse ingen engle havde. Nu er der i alle rum 😉

I mellemtiden var jeg kommet i tanke om, en ting, jeg formentlig ikke ville gå fejl af til babyen, og styrede mod Magasin. Der ligger Bodyshop jo desværre nu. Jeg har nu ledt, og ledt og har kun kunne finde Buriti Baby Body Butter på den Canadiske hjemmeside. Det er simpelthen for dårligt. Når varerne er i butikkerne, skal hjemmesiden dælme også være opdateret med nyheden, som er lanceret her i efteråret, men følger man det ikke op på nettet, så duer det da ikke. Iøvrigt har den danske Bodyshopside imodsætning til den engelske f.eks. heller ikke online shopping. For mig der NU bor nær en forretning (Hellerup) kan det være lige fedt, men da jeg boede udenfor lands lov og ret, havde det været rart med online shopping. Bortset fra den manglende website info, er det en utroligt lækker butter, som moderen til barnet også kan bruge, og pigen i butikken brugte den faktisk selv og gav mig en prøve med også. Moderen til barnet igår, mente også, at hun nok ville bruge den til sig selv også, og det er helt fint. Iøvrigt har de i Bodyshop poser med kalendergaver også, hvis du har lyst til noget i den boldgade, og både Tiger og Søstrene Greene og så Kræmmerhuset, er jo også leveringsdygtige i mange gode ting, den vej rundt.

2 tanker om "Juleøvelser"

  1. Therese – De er vildt søde, og endnu sødere i virkeligheden end de kan gengives på foto faktisk. Hver og en er lidt orskellige, og de er håndlavede omend i samme farver og derfor koster de så også 48,- kr. stk., hvilket jeg glemte at skrive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.