Gæstetirsdag

Idag får jeg gæster. En sød staldveninde kommer og spiser hos mig iaften. Det er første gang, og jeg glæder mig som altid til at se hende. Hun er altid sød og sjov at være sammen med, og er et frisk pust og et stykke solskin når vi mødes i stalden også. Som følge af det, og at hun holder halvdelen af året i udlandet gør, at hun er efterspurgt, når hun er her, så jeg føler mig priviligeret ved at kunne nyde hende iaften. Af samme grund skal jeg lige handle en smule, støvsuge lidt og sådan nusse rundt.

Så idag ikke så meget bloggeri. Men nu har jeg også “lagt mig i selen” med Sverigesturen og det blev lige i overkanten (siger hovedet!), så uanset, må jeg nok lige holde lidt lav profil. Men helt væk det bliver jeg ikke. Nu var det også massive mængder billeder fra Sverige, så almindelige indlæg tager jo ikke så lang tid.

Det er langt fra at være vejr, man har lyst til at skulle ud i. Det er lige så mørkt som graven her, og så regner det også. Jeg håber, jeg kan nøjes med grønthandleren og købmanden på torvet. Det er lettere rundt hjørnet, men der har jeg svoret jeg ikke vil handle! Måske det ender med Superbest. Nu ser vi. Ihvertfald god dag til jer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge