Venner i winterwonderland


I midten Finish First og dernæst Working Girl og hendes hoppeplag


Good Girl, og hvad jeg formoder er Miss Moet’s hoppeplag og hende selv


Shangri La og hendes hingsteplag


Sugarbabe


Sin Cocos


Forest i midten er det Finish First, men resten er jeg slet ikke sikker på

Efterfølgende havde jeg en aftale med “ham den røde” oppe på landet, havde jeg besluttet. Først var det meningen, at følges med de andre, men det blev lavet om, så jeg kørte selv. Og det var fint nok, nu da jeg havde bilen. Som det ses, så er der ikke mindre kønt deroppe på landet, end om sommeren. Men jeg skal hilse og sige væsentlig koldere – for hulen, hvor var der koldt. Og jeg store idiot havde ikke taget gummistøvlerne på men nogen andre støvler, der godt nok er vandtætte, men ikke i “flere meters dybde”. Men det gik. Uheldigvis fik jeg en splint i fingeren på vejen ud fra folden og den sidder desværre rigtig godt fast og ret dybt. Så jeg kan ikke selv få den ud :( Nu vil jeg prøve at sætte den i blød, når jeg er færdig her og se om det kan hjælpe evt. Men det var dejligt at se de kære venner, og selvfølgelig havde jeg gulerødder med til Finish, som han kan spise, når han er kommet ind, hvilket han i skrivende stund er forlængst. Det er ikke alle hestene, jeg er sikker på, hvem er, men efter bedste evne ville jeg skrive dem jeg ved.

Comments
Trackbacks
  • [...] Deborah’s Food and something…. « Venner i winterwonderland [...]

  • Finish First» Blogarkiv » Vinterferie 22. november 2008 at 22:05

    [...] Idag var jeg oppe og besøge Finish på landet. Han har det dejligt deroppe, og det er ikke svært at se hvorfor. Han går på fold med en masse andre heste og hygger sig. Han var glad for at se mig, og kom også hen for at sludre. Problemet var bare, at andre også gerne ville sige hej. De er heldigvis allesammen ret selskabelige og tillidsfulde. Men det kan nok være, at de så fik læst og påskrevet af Finish. De skulle ikke røre hans “mor” det var helt sikkert. Det kan nok være, jeg skulle passe på mig, for han bevæger sig lynhurtigt og det er ikke bare sådan en truen el. læggen ørerne. Nej det er helt bagparten han vender til og så får de begge bagben i retningen. Så det endte med jeg gik min vej igen, for jeg ville ikke risikerer at komme til skade. Men jeg kunne sagtens gå rundt derinde og fotografere, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Jeg skulle bare ikke sludre med den røde, for så ville de andre også. Men jeg nåede at kysse ham på mulen og sige hej. Det var rart. Du kan se nogen af de andre fotos, jeg tog idag her. [...]