En snert af overgang m.m.

Jeg gad lige vide, hvad der foregår her i systemet. Jeg var jo til lægen forleden. Det var hovedsageligt for at få styr på en splint i fingeren. Det er der så ikke styr på alligevel, for som jeg mistænkte, så sidder splinten dybt, og er ikke kommet ud og der er nu betændelse i. Så jeg skal en tur mere til lægen enten idag el. imorgen. Idag er der aftenkonsultation, og sikkert mange, men på den anden side, så er det overstået. Jeg har haft den i sæbevand her til morgen og det lindre da og holder den åben, hvilket er godt nok. Det eneste jeg er i tvivl om, er om det er okay at vente til imorgen. Men det kan jeg formentlig mærke i løbet af dagen.

En anden ting, der skulle snakkes om er mine tilsnigelser til at gøre Pamela Andersson rangen stridig udi Brystbombetitlen. Det kunne så for nogen være en drøm. Det har nu aldrig været en ambition her i huset, og jeg har det barm, jeg skal have. Så at de pludselig svulmer op til større størrelser og samtidig er monsterømme, er langtfra ønskværdigt. Det kan komme i forbindelse med cyklus, men det kan også skyldes hormonforandringer/forstyrrelser og flere andre ting, kunne jeg læse mig til på nettet. Og navnet for det, er Mastalgi. Nu har jeg jo ikke blødninger, så den vej rundt kan vi kke måle det – lægen og jeg, men han skød på at det hele skyldes forstadier til overgangsalderen, selvom jeg ikke er der helt endnu. Foreløbig prøver jeg at spise kæmpenatlysolie, som hjælper i 90% af tilfældende, drikker gyldenriste, som er udrensende, og så spiser jeg derudover mine vanddrivende piller, for ellers går det helt “i coma”.

Noget af det bedste jeg har oplevet, er da jeg blev fri for min livmoder. Den nåede desværre kun at give mig bøvl og smerter. At slippe for blødnninger i tide og utide nu er bestemt godt, men nogen af de andre gener får jeg altså – jeg har en æggestok tilbage. Aftalen blev desuden, at jeg skal skrive ned, så vi kan se, om det er cyklisk bestemt og hvor ofte og hvordan og sådan. Så det må jeg hellere. Sidste omgang her har da varet et par uger nu, og det er meget generende.

Har du gode erfaringer udi ovenstående “før-overgang”, så hører jeg meget gerne fra dig. Er du i overgang, og hvilke gener har du, og hvordan tackler du evt.?

10 tanker om "En snert af overgang m.m."

  1. Nu kan jeg ikke sådan tale med, da jeg ikke selv er nået dertil og også er ”intakt” sådan indvendig. Men er det ikke en smule for tidligt at gå i overgangsalderen som 45 årig?

    Kan det ikke være noget helt andet?

  2. Catarina – Nej, nej det er helt normalt, at det starter omkring 45-års alderen, hvilket du også kan læse her, men det kan starte endnu tidligere. Jeg har jo talt med lægen og har lige fået det store check hos gynækologen.

    Det kan ikke være ret meget andet. Det kan være overproduktion af forskellige ting, men de er som jeg har forstået det, altsammen hormonbetinget. Jeg har også andre symptomer, der tyder i den retning. Jeg er sikker på, at hvis lægen var bekymret, så ville han fluks sende mig videre. Men vi observerer jo også på det, og så må vi se. Man kan godt tage deciderede lægemidler, men de har slemme bivirkninger, så hvis det kan hjælpe med Kæmpenatlysolien, så synes jeg bestemt det er det værd, omend der går noget inden der er effekt.

  3. Ja jeg ved godt, at den kan starte mellem 45 og 55, men det er jo ikke ensbetydende med, at den lige starter på 45, eller når man er 44. Det kommer jo også an på, hvornår man startede med at menstruere. :-)

    Jeg kender ingen, hverken privat eller på jobbet, som har haft gener af det allerede som 45 årige. De er først kommet nogle år efter. Min mor har kun det samme som dig, og startede først i starten af 50′erne, som der også refereres til i artiklen, og det er jo også langt fra alle kvinder der har gener af den.

    Men dermed ikke sagt, at du kan være nået dertil. Det vil da bare være træls, at du oven i alt det andet, også skal til at tage andre præparater, det kan sikkert heller ikke være sundt i det lange løb. ;-)

  4. Catarina – Nej jeg vil helst undgå for meget. Men nu prøver vi naturmidlet, som trods alt hjælper mange og krydser fingre. Jeg kom også tidligt igang med at menstruere, så set i det lys, er det såmænd meget passende. Jeg har altid været “noget til en side” sådan på den led – ren medicinsk ;-)

  5. Catarina og Deborah, det kan også starte allerede i 30′erne.

    Jeg kan fx “regne” med at kunne begynde at gå i overgang i slutningen af 30′erne hvis jeg har arvet den ene del af familiens gener.

  6. Therese – Det er jo noget tidligt, men heldigvis er det vel ikke til at sige, om det sker. Vi kan da håbe, du får lov at vente noget. Men jo, jeg er godt klar over, det kan være sådan i nogen tilfælde. Det er også derfor jeg siger til Catarina, min alder bestemt ikke er tidligt.

  7. Jeg kan heller ikke tale med på egne vegne – jeg er ikke startet selv om jeg er 46 år gammel, men min svigerinde startede før hun blev 40, så det er ikke helt umuligt – og min mor var da vist også midt i – slut fyrrerne. Min søster har været igennem overgangsalderen for år siden og hun er 59 år nu.
    Jeg håber, at du får styr på hormonerne ;)

  8. Helle – Jeg har altid haft “stabile” hormoner, eller hvad vi nu skal sige, altså cyklus. Men jeg har lidt alverdens kvaler i den afdeling iøvrigt. Jeg tror operationen har skubbet til det hele også måske. Jeg har jo fået fjernet den ene æggestok. Jeg har fået målt om jeg er i overgang, og det er jeg ikke og jeg har heller ikke hormonmangel el. noget, men der kan jo godt være udsving han måske ikke har taget højde for, eller der måske ikke kan måles.

    Arvelighed kan jeg som adopteret jo ikke regne med… Men vi er enige – jeg håber også, jeg får styr på det. Og skal nok fortælle, hvordan det går ;-)

  9. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Splinten

  10. Pingback: Deborah’s» Blogarkiv » Ikke engang….

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield